Styrk dit barns motoriske udvikling, når Gentofte Børnevenner tilbyder Leg og Bevægelse ved Paula Martinez. Det er for de 1-2 årige og de 3-4 årige børn og foregår henover 10 søndage i årets første 5 måneder.

Som forælder er du aktivt deltagende, når dit barns motorik skal udvikles gennem leg med små redskaber som bolde og ringe. Der skal også leges bevægelseslege og stopdans, der bliver masser af sjov og du får sved på panden.

HOLD

  • Kl. 10-10.50 for de 1-2årige – Barnet skal kunne gå for at deltage
  • Kl. 10.50-11.40 for de 3-4årige

DATOER

  • 15. og 22. januar
  • 5. februar
  • 5., 12. og 19. marts
  • 16., 23. og 30. april
  • 14. maj

PRIS FOR BARN + FORÆLDER 650 kr. (medlemspris) Er du ikke medlem af Gentofte Børnevenner koster det 1000 kr.

STED Gentofte Børnevenner på Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte.

OBS! Leg og bevægelse er et tilbud til medlemmer af Gentofte Børnevenner. Få et familiemedlemskab for 200 kr./år her: www.gbv.dk/bliv-medlem. Med et medlemskab støtter du arbejdet for at sikre høj kvalitet i hverdagen for børn og voksne i vores medlemsinstitutioner. Det har været vores formål fra begyndelsen i 1945 og det er det endnu.

Gentofte Børnevenner inviterer til årskonference for alle ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer i vores medlemsinstitutioner. Vi har planlagt en dag med fokus på trivsel, den professionelle omsorg og meningsskabelse i arbejdet. Vi slutter festligt af med 3 retters middag og livemusik. Vi glæder os til at se jer!

Der er udsolgt, men skriv til Annemarie, hvis I gerne vil på venteliste: [email protected]

Dagsprogrammet kl. 13 – 18.30 byder på 3 spændende oplæg:

MAIKEN JUUL holder et oplæg om at styrke motivation, trivsel, kommunikation og personlig udvikling ved hjælp af redskaber til tankestyring. Maiken er cand. scient i human ernæring, foredragsholder og forfatter til bogen ”Styr på tankerne”

DITTE WINTHER-LINDQVIST kommer med et oplæg om professionel omsorg i dagtilbud. Er der behov for at reformulere den
professionelle omsorg på 0-6 års-området? Ditte er UNESCO Chair, lektor i udviklingspsykologi ved DPU og forsker i leg og omsorg i dagtilbud.

SVERRI HAMMER holder et oplæg om meningsskabelse og giver en introduktion til det Weickske-univers med brug af Wulffmorgenthaler, Rasmus Klump m.m. Sverri er lektor i strategi, organisation og ledelse på DTU, partner i Mobilize Strategy Consulting og medforfatter til bogen ”Meningsskabelse, organisering og ledelse.”

Aftenprogrammet kl. 18.30-02
Inden middagen nydes der et glas bobler til smooth loungemusik ved saxofonist Jakob
Elvstrøm. Derefter er der 3-retters middag, drinks, livemusik og natmad.

PRIS: 695 kr. (dag + Aften) og 395 kr (Kun dag/aften) ex. moms

Tilmelding senest 1. marts til lederen i den institution, du er tilknyttet.