2025 bliver et eventyrligt år! I hvert fald i børnehuset Ribisgården i Gentofte, hvor de har givet hver måned ét eventyr – en eventyrkanon – som de skal arbejde med på mange forskellige kreative måder. Eventyrene skal inspirere børnene til at blive mere fantasifulde i skabende kreative processer sammen med deres venner i nærværsgrupperne både i vuggestuen og i børnehaven.

Den pædagogiske proces

Det pædagogiske personale har sammen tilrettelagt hvilke eventyr, som de skal arbejde med i løbet af året. Ulla Qvist Engholm, leder af Ribisgården, fortæller, at ”vi spurgte alle medarbejderne om, hvilke eventyr, der gav dem de største minder fra deres barndom, og så kom de frem til, at det var var eventyr, der var fortalt af deres bedsteforældre. De var næsten alle skrevet af H. C. Andersen, uagtet om medarbejderen kom fra Afghanistan, Makedonien, Teheran, Peru eller Danmark. Men der er også skønne eventyrfortællinger skrevet af Elsa Beskow.”

Et iskoldt tema i janaur

I vuggestuen lagde de ud med at læse eller genfortælle Snedronningen som billedbog. Dagen efter blev eventyret leget igennem med brug af figurer af Snedronningen, Kay, Gerda, trolden osv. Her blev det tydeligt, hvor meget selv de helt små børn får ud af det, fortæller pædagog Pia Lerager. ”Da vi talte om dronningen, begyndte de at slå armene omkring sig og sige “Kay kold uuuuuh”. Alice pegede også på rensdyr-figuren, som hjalp Gerda med at finde frem til snedronningen i hendes søgen efter Kay.” Børnene har også lavet lanterner af is, drømmeskyer og i børnehaven var de i Fredskoven for at spise hjemmelavet kirsebærsyltetøj på skønne pandekager. Dette fordi, at i Snedronningen lander Gerda i den eventyrlige kirsebærskov hos Troldkvinden.

Eventyr og naturdannelse følges ad

I 2024 arbejdede Ribisgården med Børnenes Naturkanon, hvor hver måned havde et naturtema, f.eks. bygge en hule. Det var alle børn, forældre og medarbejdere meget glade for. Derfor har de fortsat strukturen med et månedstema, og vil bringe naturdannelse med ind i 2025 sammen med eventyrerne. De fleste af eventyrene foregår udendørs og med naturelementer, fra Klods-Hans, der ridder på en gedebuk, til prinsessen, der ligger på en ært osv.

Vi glæder os til at høre om flere eventyrlige oplevelser i Ribisgården.

Når Børnehuset Regnbuen har været sammen med deres naboer Nymosehave plejeboliger, siger børnene tit, at det har været den BEDSTE tur. Det fortæller pædagog Trine Clausen, der er børnehusets tovholder for besøgene. Hun fremhæver, at ”de ældre virkelig har tid til børnene, de lytter på en helt anden måde til børnene hen over juleklippet. Det er rørende og sjovt at høre, hvordan en lille plaprer løs om en tivolitur og hvordan der bliver spurgt interesseret ind til alle detaljer.” Samme oplevelse har aktivitetsmedarbejder Lars Peter Holm, der er Nymosehaves tovholder for besøgene, og siger, ”her er der ingen med en mobiltelefon i hånden.”

Sådan begyndte det

Nymosehaves leder, Pia Ramsgaard, og Regnbuens daværende leder, Marianne Bruun, startede samarbejdet op i 2018. Det lå lige for, da institutionerne ligger side om side. Siden da, dog med en coronapause, har små grupper af børn og ældre mødt hinanden cirka en gang om måneden. Lars Peter Holm, en aktivitetsmedarbejder fra Klubben på Nymosehave, Regnbuens daglige leder Maria Maltha Madsen og Trine Clausen mødes et par gange om året for at tilrettelægge de fælles aktiviteter. Det er fx jule- og påskeklip, tur til Frilandsmuseet eller til Bernstorffsparken.

Det pædagogiske arbejde er vigtigt

Det er de ældste børnehavebørn, gerne dem der tør sige noget, der fungerer rigtig godt i samarbejdet, ifølge Trine Clausen. Men der skal sættes tid af, så begge parter kan lade relationen opstå og udvikle sig naturligt. Det fortæller Lars Peter Holm også, og pointerer, at det er vigtigt med det pædagogiske arbejde omkring og under hvert besøg, fx hjælpe samtalen i gang og finde fælles interesser. Begge parter sætter stor fx pris på at synge sammen, men også at høre historier læst højt eller tale om kæledyr.

Fælles interesse i havet

Trine Clausen fortæller, at de mere tilbageholdende både børn og ældre også har glæde af møderne. ”Sidste år til juleklip var der en ældre herre, der var meget stille. Han sad ved siden af en dreng, der også er meget stille. Det viste sig, at de havde en fælles interesse i havet, og at herren var meget dygtig til at tegne og male. Så i stedet for at snakke, så sad de sammen og tegnede dyr fra havet. Siden fik drengen et smukt maleri af livet i havet, malet at herren.”

Umiddelbar glæde fremfor målbarhed

For Trine var samarbejdet med plejeboligen faktisk årsagen til, at hun søgte jobbet i Regnbuen.  Institutionen skilte sig positivt ud med ordningen, der er blevet til nedefra, og påpeger hun, ” Med det her projekt kan man mærke, at man gør en forskel, det skaber en umiddelbar gensidig glæde ml. børnene og de ældre. Og det er ikke kommet oppefra, hvor kravene ofte skal være målbare. Jeg er glad efter hver tur, det er derfor jeg er pædagog!”   I Regnbuen oplever de også, at møderne med de ældre fra plejeboligen gør børnene mere rummelige overfor mennesker med funktionsnedsættelser. De skubber spontant en kørestol og eller øver sig i at tale højt og tydeligt.

Børnehuset Regnbuen er en del af Børnehuset Ved Fortet.

 

Bostedet Østerled i Charlottenlund blev omtalt af Mikael Bertelsen, da han var med i Mikael Simpsons podcast på DR, ”Formiddag med Simpson.” Det handler om det at komme i julestemning og Mikael Bertelsens mere ukendte karriere som sit kvarters julemand.

Mikael Bertelsen fortæller i podcasten om sine erfaringer med at optræde som julemand, der har udviklet sig fra en pauver start til nu, hvor han har fået et meget flot kostume og lever sig MEGET ind i rollen. I 2024 var han julemand 4 steder på sin vej. Og tidspunktet for, hvornår han kommer i julestemning? Det sker hvert år, når han har været til julegudstjeneste sammen med alle beboerne på Østerled.

Lyt til det hele her, og det om Østerled er ca. 24 minutter inde:

https://www.dr.dk/lyd/p6beat/formiddag-med-simpson/formiddag-med-simpson-2024/formiddag-med-simpson-16452422514

Til april uddeler vi for anden gang Gentofte Børnevenner Prisen, hvis formål er at synliggøre den høje pædagogiske faglighed i vores medlemsinstitutioner. Derfor bringer vi en lille serie med kandidaterne til prisen i 2024, da kvaliteten var så høj og indholdet så inspirerende.

I Helleruphøj har pædagogerne i den ældste børnehavegruppe udviklet et 9-ugers forløb, kaldet Venskabsskoven. Det handler om relationer, fællesskab og dannelse i grupper. Det er udsprunget af Fri for Mobberi, men er tilpasset og viderudviklet af Helleruphøjs pædagoger.

Børnene har to dage om ugen i 9 uger, hvor de kommer igennem hele ”skoven,” der er bygget op som et landskab med poster oppe i en af stuerne. Posterne har forskellige temaer og aktiviteter og børnene skal tegne, mærke, tale, grine, afprøve, lege fælleslege m.m. Det hele med det formål at styrke fællesskab, hensynet og opmærksomheden overfor hinanden.

De 9 træer

Venskabstræet: Her tales der om det at være en god ven og hvad der kan være svært i relationer. Der tegnes, lyttes til bøger og laves børnemassage, leges stopdans med variationer, der alle går ud på at lægge mærke til og hjælpe hinanden.

Hjælpetræet: Et træ, der hænger på stuen, hvor børnene sætter hjerter på, der fortæller  egne hjælpehistorie, både når de har hjulpet nogen og når de er blevet hjulpet af nogen.

Følelsernes vold: En bakke i skoven, hvor følelserne bor. Her snakker man om følelser ved hjælp af emojis, billeder, tegninger, litteratur og drama.

Dansetræet: Forskellig musik sætter forskellige følelser i gang. Følelserne mærkes i kroppen alt efter om det er sørgelig, glad eller melankolsk musik.

Musiktræet: Fællesskab, drama og sange om venskaber. Her laves der øvelser med instrumenter og øvelser, der styrker den gensidige opmærksomhed. Det handler både om at turde noget i gruppen, men også at tage hensyn.

Grænsetræet: Drama og kropsøvelser, hvor man bliver mere opmærksom på egne og hinandens grænser. Hvordan stopper jeg mine venner, hvis der er noget jeg ikke kan lide?

Hvad kan jeg gøre træet: Drama, samtaler og tegninger, der runder hele processen af og gør børnene opmærksomme på konfliktløsning, kompromisser, relationer og at kunne komme videre, selvom noget er svært.

Festtræet: Forløbet rundes af med en fest, som børnene er med til at planlægge. Glæden ved og stoltheden over alt det, man har lært i de 9 uger skal fejres.

 

Til april uddeler vi for anden gang Gentofte Børnevenner Prisen, hvis formål er at synliggøre den høje pædagogiske faglighed i vores medlemsinstitutioner. Derfor bringer vi en lille serie med kandidaterne til prisen i 2024, da kvaliteten var så høj og indholdet så inspirerende.

På Bostedet Østerled, hvor der bor voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, har medarbejderne lavet en sjælelig sorgplan, der skal støtte de andre beboere, der, når en beboer går bort, ofte mister en livslang ven eller bofælle.

Det er Østerleds ønske at gøre overgangen mellem liv og død blid ved at mindes den afdøde sammen. Det er sårbart for alle – også medarbejderne – at miste en beboer, derfor skal sorgplanen tilbyde en struktur i en svær situation.

Sorgplanen indebærer elementer som:

  • Mindestund, hvor beboerne samles lige efter dødsfaldet.
  • Man samles og synger den afdøde ud af Østerled.
  • Fælleslæsning i bogen om døden for at aftabuisere døden, men også forberede beboerne til begravelsen.
  • Mindehjørne med billede af den afdøde, en engel-figur, lys og blomster.
  • Der bliver lavet en livsbog for at tydeliggøre, at personen er gået bort. I den er der billeder fra den afdødes liv, mindestunden, begravelsen og gravpladsen.
  • Der bliver også lavet en bog til pårørende med billeder og historier fra den afdødes tid på Østerled.

Medarbejderne har ladet sig inspirere af et foredrag af Line Rudbeck omkring arbejdet med sorg med denne målgruppe, samt to bøger i udarbejdelsen af sorgplanen: ”Ikke et ord om døden” fra Kræftens Bekæmpelse i 2021 og ”Når udviklingshæmmede sørger – en bog om tab, sorg og trøst.” Af Line Rudbeck og Susanne Hollund.

Til april uddeler vi for anden gang Gentofte Børnevenner Prisen, hvis formål er at synliggøre den høje pædagogiske faglighed i vores medlemsinstitutioner. Derfor bringer vi en lille serie med kandidaterne til prisen i 2024, da kvaliteten var så høj og indholdet så inspirerende.

Vi begynder i Grøndalshuset i Charlottenlund, hvor børn og voksne er i zen, når det er YOGATIRSDAG…

Lyset er dæmpet og beroligende musik fylder rummet, når lillegruppen – de mindste børnehavebørn – kommer ind på stuen.

Alle børn finder deres egen yogamåtte, der fungerer som et lille personligt rum. Ifølge pædagog Margrethe Olsen er det et vigtigt element, da den personlige yogamåtte giver ro og fokus omkring aktiviteten, et sted at finde tilbage til efter en øvelse.

Både børn og voksne begynder altid med at sidde i lotusstilling, samle hænderne foran brystet og mærke efter, om der er tøj, der strammer eller andet, der vil forstyrre, når man skal lave yoga.

Yogatræningens fokus skifter fra uge til uge, det kan være at berolige sindet og klare tankerne, træne motorisk koordination eller styrke samarbejdet mellem sanserne.

Øvelserne har fået et element af leg og fantasi – og sprogstimulering – med små rim og remser til øvelserne. Disse rim deles også med forældrene på AULA, så børnene kan fordybe sig i yogaens univers derhjemme.

Børne siger fx remsen i kor: Lille frække løveunge, gør sig vild og rækker tunge. For den leger, den er stor, og kan brøle som sin mor”

I Grøndalshuset kan de mærke, at den ugentlige yogatime på 20-25 minutter, gør børnene rolige og glade. Børnene spejler hinanden i øvelserne og hjælper hinanden, hvis en øvelse er svær. Det giver fællesskab og fordybelse, hvor børnene trives og vokser sammen.

Gentofte Børnevenner er på en spændende rejse! Vi opretter nu en ny lønafdeling, der fortsat skal sikre vores medlemsinstitutioner professionel og effektiv lønadministration af høj kvalitet. Samtidig opjusterer vi i vores regnskabsafdeling for at understøtte vores fortsatte vækst og udvikling. Er du klar til at være en del af denne transformation og bidrage til en organisation, hvor faglighed, samarbejde og fleksibilitet er i højsædet? Eller kender du nogen, der ville være interesserede?

Om stillingerne

Vi søger flere engagerede medarbejdere til vores nyoprettede lønafdeling. Derudover opretter vi en kombineret stilling inden for både løn og regnskab for dig, der ønsker en alsidig rolle og gerne vil have en bredere kontaktflade.

Se hele opslaget HER

Her i januar skal alle børnene i Friluftsinstitutionen Børn & Miljø i Gentofte opleve hyggen, nærværet og røgen, der svier i øjnene omkring et bål. Det er et led i institutionens arbejde med Børnenes Naturkanon – et projekt fra Friluftsrådet og Center for Børn og Natur.

De har med inspiration i Naturkanonen samt Friluftsrådets materiale om naturdannelse i pædagogikken sammensat et årsprogram fra august 2024- juni 2025, hvor de hver måned har ét fokuspunkt, f.eks. holde et dyr, bygge en hule eller opleve naturen om natten.

Samskabelsesposer binder hjem og institution sammen

For at bygge bro mellem institution og hjem har Børn & Miljø lavet en samskabelsespose til hvert hjem med materialer til at komme ud og opleve naturen samt information om årets gang med naturkanonen i institutionen. Med i posen var også en sansevifte og en årstidsvifte, inspireret af Grønne Spirers materiale til børn på 0-6 år.

Sanseviften har én side med hver sans, hvor børn og forældre kan læse om, hvordan dyr og mennesker bruger sanserne – og der er små sjove eksempler på, hvordan man selv kan bringe den enkelte sans i spil.

Årstidsviften beskriver i ord og billeder en aktivitet for hver måned: Gøre fuglekasser klar til havens fugle, tappe birkesaft, samle forårsskud fra planter, høsttid med kransebinding og gamle lege, edderkoppetema mv.

Der var også et insektglas, naturkanonplakat og sæbebobler. På den måde kan børnene bedre dele alt det spændende, som de oplever og lærer i vuggestuen og børnehave med deres forældre.

Børnene lærer forældrene fuglearter at kende

Børn & Miljø har i flere år gjort meget ud af samskabelsen mellem institutionen og hjemmene. Tidligere har det handlet om at lære områdets fuglearter at kende, her fik alle en flot kalender og bog om fuglene i nærområdet med fotos taget af Niels Priergaard-Møller, der er pædagog i Børn & Miljø. Her bestod samskabelsen især i, at børnene lærte deres forældre en masse fuglearter at kende.