”Vi er generelt så glade for at have de helt UNGE MEDHJÆLPERE, der kommer lige fra gymnasiet. De beriger os med så meget FED ENERGI, glæde og de er bare på, men også ydmyge overfor opgaven og syntes at børnene er skønne. De er mødestabile og bare nogle rigtig glade og tilfredse medarbejdere.” Det fortæller Nadia Ulendorf Thomsen, leder i GRØNDALSHUSET og siden 1. august også konstitueret leder i SOLSTRÅLEN, begge i Gentofte Kommune.
Den positive tilgang til de unge medhjælpere – og succes med at have dem som velfungerende medarbejdere – har også rod i, at Nadia tager opgaven med at få de unge mennesker klædt godt på til jobbet alvorligt og bruger tid på dem. Hun har udviklet et fast ONBOARDING-forløb gennem de sidste to år i GRØNDALSHUSET, som hun nu har taget med til SOLSTRÅLEN også.
Stor udskiftning kræver omhyggelig onboarding
”Hvert år i august/september har vi STOR UDSKIFTNING af de helt unge medhjælpere, fordi de skal i gang med deres uddannelser og det kræver, at vi prioriterer en ordentlig onboarding af de nye, vi ansætter. Og det skal helst ske indenfor 1-3 uger, efter de er startet.”
Nadia bruger bl.a. materiale fra Børns Vilkårs gratis onboardingforløb, som hun på et møde gennemgår og reflekterer over sammen med den unge og på den måde får introduceret og talt om vigtige begreber som omsorg, relationsdannelse, børnesyn og fællesskab.
På mødet fortæller hun også om institutionens BØRNESYN på en meget konkret og praksisnær måde. F.eks. at når man møder børn i ØJENHØJDE, så menes det bogstaveligt. De voksne sidder i øjenhøjde med børnene, ikke på en kontorstol hævet over børnene. Eller hvis man skal tørre næse på et barn, så gør man det ikke bagfra, men forfra og spørger først, om man må tørre næsen.
Børn er ikke nemme at forstå
”Jeg bruger også tid på at fortælle medhjælperne, at børn ikke nødvendigvis er nemme at forstå. F.eks. børn der råber, slår eller græder meget. At det er vores opgave at hjælpe børnene med at udtrykke, hvad de føler, for det kan de ikke selv. Så vi skal være nysgerrige og IKKE lave narrativer, der sætter barnet i en bås á la ”Han er altid så hysterisk.” Og selvfølgelig være i dialog med pædagogerne, der både har en anden faglighed i tilgangen og kender barnet bedre.”
En lidt OVERSET UDFORDRING for de nyansatte er, at det ofte er svært at følge efter en populær og savnet tidligere medhjælper, som både børn og forældre har været tæt knyttet til. Derfor sørger Nadia for, at de nyansatte virkeligt prioriterer at hilse på forældrene, hver gang de ser dem. Det er med til skabe tryghed, også for barnet.
Nadia understreger, at DET VIRKER at bruge tid på medhjælperne i begyndelsen af ansættelsen. Det bliver en god oplevelse – og en berigelse for institutionen – at have de helt unge medhjælpere til låns et års tid. Og hvem ved, måske får de så positivt et syn på faget, at de ender med at LÆSE TIL PÆDAGOG?
