Fem-årige Amanda taler ikke til pædagogerne i børnehaven – og det har hun aldrig gjort. Først efter tre forskellige institutioner har hun og hendes familie fundet tryghed i en selvejende børnehave, der kan rumme Amandas sjældne angstlidelse – selektiv mutisme

Lille Amanda blev allerede i vuggestuen testet for dårlig hørelse. Og da hun siden kom i udflytterbørnehave, begyndte hun at tisse i bukserne,” fortæller mor Sif Lynge Andersen, der til dagligt arbejder med it og er mor til to, hvoraf den ældste, Amanda, i årevis har lidt under mistrivsel:

“Hun havde meget voldsom separationsangst og var i en periode ikke engang tryg ved sin egen far eller bedsteforældre. Så jeg endte med at måtte tage hende hjem fra børnehaven,” fortæller Sif Lynge Andersen, der i den periode flyttede fra lejligheden på Islands Brygge i København til et hus i Rudersdal.

“Her kom Amanda i en privat institution, men heller ikke dér, havde pædagogerne ressourcer til at hjælpe hende, og kommunens PPR-rådgivere var også på bar bund,” fortæller Sif Lynge Andersen, der også tidligere havde oplevet, at for eksempel Amandas vuggestuepædagoger på en varm sommerdag ikke gav pigen vand, fordi hun ikke selv kunne svare på, om hun ville have noget at drikke.

Til sidst fandt Sif selv svaret på datterens mystiske tavshed på nettet:

“Jeg googlede og fandt ud af, at der er noget, der hedder “Selektiv mutisme”. Det passede på, at Amanda trak sig fra samvær, ikke kunne sidde og spise ved bordet med de andre og ikke sagde et ord, når pædagogerne talte til hende, mens hun godt kan tale herhjemme.”

Ukendt angstlidelse

Selektiv mutisme er en WHO-anerkendt angstlidelse, som typisk opstår i alderen 3-6 år. Diagnosen forveksles ofte med en stress-reaktion eller autisme, men kan behandles med den rette form for terapi.

Ifølge Daniel Jensen, der i dag rådgiver og træner Amandas forældre og pædagogerne i det selvejende børnehus Skovstjernen i at skabe tryghed for Amanda, vurderer man internationalt, at omkring 2 % af en børneovergang – flest piger – har symptomer på angstlidelsen, som fører til mærkbar tavshed, og at barnet “fryser” i specifikke miljøet.

En tilstand der i øvrigt ikke blot står i vejen for det udviklende samvær mellem børn og voksne, men også kan hæmme barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. Selektiv mutisme kan ubehandlet medføre vanskeligheder i skolegangen, give øget risiko for skolevægring, social angst og lavt selvværd, som kan præge barnet langt ind i ungdoms- og voksenlivet.

Daniel Jensen har som én af få terapeuter i Danmark specialiseret sig i selektiv mutisme, efter at hans egen datter udviklede symptomer på diagnosen og er i dag i gang med et forskningsprojekt støtte af Nektarfonden, der skal dokumentere den positive effekt af en ny metode mod angsten:

“Der er stadig et massivt manglende kendskab til diagnosen hos fagfolk i Danmark og derfor overser vi ofte børn med lidelsen. Også i skolen, hvor meget stille børn overses som generte, selvom de i virkeligheden kæmper med angst,” fortæller Daniel Jensen med henvisning til, at lidelsen sidder i barnets nervesystem og dermed på ingen måde er et udtryk for, at de med vilje klapper i eller er usædvanligt stille.

Nøglen i nervesystemet

Familie- og psykoterapeut Daniel Jensens støtte består først og fremmest i at træne forældrene i at regulere deres egne nervesystemer, så de faktisk kan hjælpe børnene.

Dernæst trænes både forældre og barnets pædagoger i at validere barnets følelser og kommunikere med barnet på en ikke-konfronterende måde. Sideløbende beroliges barnets nervesystem via lydterapi, hvor børnevenlig musik afspilles gennem et særligt tonefilter, der regulerer vagus-nerven så barnets angst mindskes.

På spørgsmålet om, hvorfor børn ender med så svær angst, at de ikke kan tale, svarer Daniel Jensen:

“Selektiv mutisme kan have en genetisk sårbarhed, men tilstanden udvikles sjældent kun på grund af gener. Tilstanden udvikles typisk i samspil med miljø og relationer, og kan som eksempel også opstå som følge af en anden diagnose, et traume, eller at barnet er blevet følelsesmæssigt forladt i en relation,” forklarer Daniel Jensen:

“Men uanset årsagen må vi først hjælpe barnet med at regulere nervesystemet, så angsten mindskes. Dermed vil stemmen gradvist komme tilbage over tid, og for nogle børn kan en mere målrettet støtte til at bruge stemmen i bestemte sociale sammenhænge også blive nødvendig.

Støttetimer

For mor Sif Lynge Andersen og far Nikolai er Amandas liv blevet væsentligt bedre med familie- og psykoterapeut Daniel Jensens støtte:

“Amanda synger og fjoller og taler som et vandfald derhjemme,” fortæller Sif Lynge Andersen, der også oplever, at hun kan gå i butikker med sin lille pige og ud i offentligheden uden problemer som før.

Og terapien har givet Sif en ny forståelse af, hvordan separations-angst og præstationsangst ofte er en del af årsagen til, at Amanda trækker sig tilbage og bliver stille.

I dag har den selvejende børnehave Skovstjernen i Rudersdal Kommune, hvor Amanda går, fået 15 støttetimer ekstra af kommunen om ugen, og her oplever Sif Lynge Andersen for første gang en institutionsleder, Anette Søgaard, der har lyttet og reageret på familiens oplysninger om at Amanda har selektiv mutisme:

“De var lydhøre og nysgerrige fra starten og gav os lov til at lave en langsom indkøring. Daniel er med til at give personalet råd om, hvordan de gør Amanda tryg og ikke stiller krav, hun ikke kan leve op til på grund af angsten.”

Selvejende børnehus kan møde børn hvor de er

For dagtilbudsleder Anette Søgaard er en rummelighed over for børn som Amanda et af institutionens adelsmærker:

“Det er altid pædagogernes og de voksnes ansvar at rumme børnene og ikke omvendt, og derfor passer Amanda også godt hos os,” forklarer Anette Søgaard:

“Vi praktiserer NEST pædagogik i Børnehuset Skovstjernen, som er en struktureret pædagogik, der passer rigtig godt til autister, men i virkeligheden er god for alle børn. Det betyder også, at vi kan rumme mange børn, som andre institutioner ikke altid har overskud til,” forklarer Anette Søgaard:

“Vi havde aldrig hørt om selektiv mutisme, men som selvejende børnehave har vi mulighed for at prioritere, at vores personale sammen med kommunens PPR-psykolog mødes med familiens rådgiver, Daniel Jensen, så vi kan blive klogere,” fortæller Anette Søgaard og glæder sig over, at optagelsen af Amanda i Skovstjernen foreløbig tegner til at skabe mere trivsel for Amanda:

“Vi kan nu se en virkelig god udvikling. Vi ser en pige, der er i trivsel, og det viser os, at vi er på rette spor,” konkluderer Anette Søgaard, der gerne så, at flere institutioner blev inspireret af de selvejende børnehavers fokus på, at sætte børnene i centrum:

“Hvis vores børn skal trives, bliver vi nødt til at sikre, at vi stiller de behov, de faktisk har for faste rammer og tryghed i dagligdagen. Det er ikke barnet, der skal tilpasse sig institutionerne, men os voksne, der skal forstå og møde barnet, som det er.”

Børnevennerne vil bringe viden frem

Skovstjernens støtteorganisation Børnevennerne har valgt at hjælpe Sif Lynge Andersen med at udbrede kendskabet til angstlidelsen Selektiv Mutisme, fordi det kan være med til at bane vej for mere inklusion i skolen:

“Som paraplyorganisation for 27 selvejende og private dagtilbud primært i Gentofte og Nordsjælland ved vi, at børns mistrivsel ofte starter i de tidlige år, og derfor ser vi det som afgørende, at vi får uddannet og oplyst vores pædagoger og ledere, så ingen børn bliver overset og svigtet,” udtaler direktør Sabina Holm Larsen fra Børnevennerne:

“De selvejende daginstitutioner har generelt mulighed for at komme tættere på børn og familier, fordi det er forældrene, der sidder i institutionsbestyrelsen, ligesom lederne har en større grad af frihed til selv at sætte retningen for en værdibaseret og fagligt stærk pædagogik og kultur i institutionen. Vi har som paraplyorganisation en vigtig rolle i at være nysgerrige og indsamle viden om, hvad der rører sig på området. Og den rolle tager vi meget alvorligt,” udtaler Sabina Holm Larsen:

“Vi vil gerne bidrage til debatten i en tid, hvor mange forældre og familier kæmper med, at deres børn er kommet i mistrivsel, uden at de føler, de får den hjælp og støtte, de har brug for, i systemet.”

Amanda og skolen

Mor til Amanda, Sif Lynge Andersen, glæder sig i dag over, at familien trods manglende opbakning, støtte og viden om diagnosen fra kommunernes PPR-rådgivning og de tidligere børnehaver endelig er nået frem til en behandling og et dagtilbud, der ser ud til at skabe trivsel for Amanda.

Men fremtiden er fortsat usikker:

“Vi begynder allerede nu at bekymre os lidt om, hvad der kommer til at ske, når Amanda igen skal skifte miljø og starte i forårs-SFO om et halvt års tid? Vil skolen være lige så lydhør som vores pædagoger i Børnehuset Skovstjernen, og vil Amanda tale til lærere og nye kammerater, når hun begynder i skolen?”

OM SELEKTIV MUTISME

Selektiv mutisme er en angstlidelse, som betyder, at et barn taler frit i trygge rammer, men bliver tavst i andre miljøer. Ifølge familie- og psykoterapeut samt forsker i selektiv mutisme Daniel Jensen – hvis egen datter har lidt af selektiv mutisme – bliver tavsheden ofte misforstået som et symptom på generthed, autisme eller stress, så hverken forældre eller pædagoger klædes på til at kunne skabe den tryghed, der kan hjælpe børnene med at overvinde de blokeringer de på et tidligere tidspunkt har fået i nervesystemet.