I Børneflokken på Østerbro har de taget et bevidst valg: Tid, ro og nærvær skal ikke være et ideal, men en hverdagspraksis. Med 32 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn har det selvejende børnehus, med Børnevennerne som paraplyorganisation, arbejdet med, hvordan struktur og fleksibilitet i tidsplanen kan sameksistere – til gavn for både børn og voksne.

“Vi gider ikke være styret af tid,” siger leder Jeanette Møller. Selvom dagens rytme inkluderer morgensamling, måltider og faste temadage som turdag, kreadag og rytmikdag, er princippet klart: Når børnene har brug for tid, får de tid. Det kan betyde 20 minutter ekstra til at få støvlerne på – og en kortere tur. For børn mærker ikke tid; de mærker, når voksne stresser.

Børneperspektivet i centrum

I Børneflokken er medarbejdernes vigtigste opgave at være nærværende. Hvis et barn afbryder en samtale, får det et venligt “Jeg snakker lige med Albertine ” eller ”Jeg hjælper lige Alfred, og så kommer jeg hen til dig.” Børnene skal ikke opleve travlhed her. Tværtimod: De hjælper nu i langt højere grad til med alle praktiske opgaver i huset, som at dække bord, hælde op eller bære bleer op.

Jeanette fortæller, at de oplever, at børnene får styrket deres selvværd, når de føler, de kan bidrage. Og medarbejderne skal ikke stresse over, hvordan de organiserer, at én skal gå fra børnegruppen for fx at slæbe alle bleerne op, det er nu en rolig, pædagogisk aktivitet.

Selvbestemmelse og trivsel

Princippet om ro og nærvær har også åbnet døren for mere selvbestemmelse. Børnehavebørnene behøver ikke deltage i morgensamling eller eftermiddagsmad, hvis de hellere vil læse en bog eller fortsætte en leg. To gange om ugen kan de selv vælge, hvilken stue de vil være på. Resultatet? Bedre trivsel for børnene – og et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne.

“Her skal ingen skynde sig. Vi har sænket skuldrene,” siger Jeanette.

Læs mere om Børneflokken her: https://borneflokken-kk.aula.dk/

Spændende artikel om at følge børnenes tid: https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/forsker-i-langsom-paedagogik-derfor-boer-i-foelge

Omtale af bog om langsom pædagogik af Crisstina Munck og Anja Marschall: https://www.kp.dk/nyheder/saet-tempoet-ned-i-daginstitutionerne/

Fredag d. 26. juni er en særlig dag, hvor vi i Børnevennerne gerne vil rette en varm tak til Ulla Qvist Engholm, der i mange år har været en helt særlig samarbejdspartner for os. Ulla har været leder i Ribisgården i 11 år og har nu valgt at gå på pension.

Ulla har bl.a. været en drivkraft i Børnenes Grundlovsdag, som vi fejrer hvert år sidst i maj. Med en passion for børns rettigheder har Ulla været med til at skabe en dag, der sætter fokus på det, der betyder allermest: børnene.

Mange kreative idéer til aktiviteter og en stor ihærdighed i det praktiske arbejde har været afgørende for, at dagen er blevet den skønne festdag, som den er i dag.

Vi har fulgt de mange spændende projektet i Ribisgården:

  • Atriumgården, der blev forvandlet til en miniaturehave i fe-størrelse – et sted, der inviterer til leg og undren.
  • Sansehaven, der opstod, hvor der før var en kedelig, smal forhave. Et sted, der nu vækker sanserne og skaber glæde.
  • Eventyrkanonen, hvor vuggestue og børnehave gennem et år udforskede ét nyt eventyr hver måned – med alle sanser i spil.
  • Og ikke mindst, da Ribisgårdens børn var med til at genoprette fredskoven, i samarbejde med spændende partnere. Et projekt, der viser, hvordan børn kan være med til at forme deres eget miljø og lære om naturens vigtighed.

Ulla vil blive savnet i Børnevennerne, men rygterne vil vide, at Ulla fortsætter som frivillig til bl.a. Børnenes Grundlovsdag – det er vi meget glade for.

Paraplyorganisationer som Børnevennerne, Børneringen, FOBU og andre leverer i relativ ubemærkethed lønadministration, regnskab og personalejura til selvejende og private institutioner.

Men det er ikke hele historien. Vi skaber også et stærkt fællesskab for vores institutioner – mange af dem har vi selv været med til at oprette i et smukt samarbejde mellem civilsamfundet, det offentlige og værdibårne organisationer.

Formålet har aldrig været indtjening. Vi er non-profit – og det fortæller vi mere om i denne VIDEO

Læs mere om, hvad Børnevennerne tilbyder sine institutioner: www.gbv.dk/hvad-tilbyder-bornevennerne
Et andet bud på, hvad det vil sige at være non-profit: www.selveje.dk/om-selveje-danmark/hvad-betyder-det-at-vaere-nonprofit-1

 

Den 1. juli 1986 trådte en nyuddannet pædagog ind i Grøndalshuset i Charlottenlund, en selvejende institution med Børnevennerne som paraplyorganisation. 40 år senere – og stadig på samme adresse – takker Helle Sonneby Utzon af. Et arbejdsliv, der har budt på vuggestue, børnehave, souschef-rolle og utallige minderige øjeblikke med børn, kolleger og forældre.

”Da jeg startede, gav vi børnene vitaminpiller og børstede tænder på dem om morgenen. Og fredag eftermiddag var der øl med forældrene og kollegerne,” fortæller Helle i sin afskedstale. Tiderne skifter – men Helles passion for børn og fællesskab er forblevet uforandret.

Et liv i Grøndalshuset

Geografisk har jobbet ikke flyttet sig, men indholdet har Helle løbende fornyet. Med kreativitet, bramfrihed og en kæmpe kærlighed til børnene har hun sat sit præg på institutionen. Og det har de mange gæster ved den solbeskinnede afskedsreception også mærket: Tidligere og nuværende børn, forældre, bedsteforældre, kolleger og samarbejdspartnere var alle mødt op for at hylde en, der virkelig har gjort en forskel.

Kollegernes hyldest var tydelig – ikke mindst i form af Brøndby-farverne, som alle havde taget på i dagens anledning. For Helles kærlighed til fodbold og sport har været en fast del af hverdagen i Grøndalshuset. Fra den årlige olympiade til institutionens egen Tour de France, hvor Helle altid har været den entusiastiske kommentator.

Helles privatskole og historier, der fænger

Et af Helles særlige talenter har været dels at tale med og lytte opmærksomt til børnene, men også at fortælle historier på en måde, der virkelig fanger børnenes opmærksomhed. Det har hun blandt andet brugt i “Helles privatskole” – en ugentlig tradition for de ældste børn med undervisning i kristendom, tal, bogstaver og meget mere. En skattet aktivitet, som børnene har deltaget i med stor stolthed.

Et højt elsket job og en svær beslutning

”Kollegerne skiftes ud, og på en måde bliver det jo så et nyt job. Men det er børnene og kollegerne, der har gjort det til et job, jeg har elsket højt,” sagde Helle i sin tale. Og derfor har beslutningen om at gå på pension været svær. Indtil forrige uge, hvor det første barnebarn, lille Ellen, kom til verden.

”Det er ikke mange, der kan sige, at de både er blevet mor OG mormor på samme arbejdsplads. Men det kan jeg. Nu skal jeg lave det hele igen med Ellen,” fortæller Helle.

Tak for dansen, Helle!

Børnevennerne ønsker Helle alt det bedste i den nye fase af livet. Og som kollegerne sang det (på Re’ Seppten, selvfølgelig):

40 år er – lige gået

Tak for alt det – du har nået

Du den sidste – der holdt skansen

Vi vil takke dig for dansen

 

Den selvejende institution Regnbuen, der hører under Børnevennerne, søger en uddannet pædagog til Stjernestuen med børn i alderen 0–2,5 år.

Er det mon dig eller en du kender?

Stjernestuen har et team på 4, en pædagog, en PAU og en studerende til 12-13 børn.

Se hele jobopslaget her: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/338252

Læs mere om Regnbuen her: https://regnbuen.aula.dk/

Regnbuen har et tæt samarbejde med plejehjemmet, læs om det her: https://www.gbv.dk/venner-paa-tvaers-af-generationer/

 

I forårets udgave af det pædagogiske tidsskrift Pædagogisk Forum 0-14, er der en artikel om Børnehuset Ribisgården i Gentofte Kommune – en selvejende institution, der har Børnevennerne som paraplyorganisation.

Den handler om, hvordan Ribisgården arbejder med visuel pædagogisk refleksion i medarbejdergruppen. Et eksempel fra vuggestuen: Her mødes de hver tirsdag for at tale om det, de har set, mærket, oplevet og undret sig over i hverdagen med børnene.

Det hele skrives ned i deres refleksionsark: “Visuel Pædagogisk Refleksion” fra Blichfeldt & Rod. Det kunne f.eks. handle om overgangen fra søvn til frugt, for mellemgruppen og storegruppen vågner på forskellige tider. Hvordan skaber de voksne nærvær og langsommelighed? Hvordan organiserer de sig uden at organiseringen står i vejen for nærvær?

Bestil temanummeret med artiklen her: https://www.paedagogisk.com/vare/2-26-dagtilbudsleder-paedagogisk-leder-paedagog-paedagogmedhjaelper-ledelsesteam/?v=0ecbf9426bcf

Læs mere om Visuel Pædagogisk Refleksion og bestil materialer her: https://blichfeldtrod.dk/

Find mere om Ribisgården her: https://ribisgaarden.aula.dk/velkommen-til-ribisgaarden-2

Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 12. november 2026 kl. 10-11.30, hvor Børnevennerne har reserveret 300 billetter til Folk og Røvere i Kardemommeby på Bellevue Teatret. Det er en institutions- og skoleforestilling. Vi giver halvdelen af billetten, så vores medlemsinstitutioner kun skal give:

30 kr. ex. moms pr. billet. Vi sender en FAKTURA efter bestilling, så I skal ikke betale på Billetto.

Husk at bestille billetter til alle, der skal med. Både børn og voksne. Kontakt Annemarie, hvis der er behov for de 4 mulige kørestolspladser.

 

I oktober 2025 delte Børnevennerne historien om Sif Lynge Andersen og hendes 5-årige datter, Amanda, der lever med den sjældne angstlidelse selektiv mutisme.

Historien kom bredt ud – blandt andet i Go’ Aften Live og TV2 Nyhederne – og satte spot på en ulige og uretfærdig kamp for at få den nødvendige hjælp.

For Sif og Amanda har vejen været lang og hård. Rudersdal Kommune har gentagne gange afvist at dække udgifterne til specialiseret behandling og tabt arbejdsfortjeneste – på trods af, at familien har kæmpet, anket og dokumenteret behovet.

Kun fordi familien selv har haft ressourcerne til at betale for terapi og reducere Sifs arbejdstid, har Amanda overhovedet kunnet få den støtte, hun har brug for.

Nu – efter adskillige ankesager – har kommunen endelig tilkendt Sif tabt arbejdsfortjeneste og søger løsninger til at dække de mange timers terapi, som familien selv har måttet betale.

Det er vi i Børnevennerne glade for at høre. Men vi deler Sifs frustration: Hvorfor skal det være så svært at få den hjælp, man har krav på?

Det er ikke alle, der har overskud til at kæmpe – eller betale.

Følg sagen her hos Sjællandske Medier (bag betalingsmur):

Ankesag om merudgift til nødvendig behandling: https://www.sn.dk/art6570074/rudersdal-kommune/nyhed/sif-venter-og-venter-paa-svar-i-datters-sag/

Tilkendt tabt arbejdsfortjeneste efter flere ankesager: https://www.sn.dk/art6583156/rudersdal-kommune/nyhed/sif-tog-kampen-op-med-kommunen-nu-har-hun-vundet/

Fejl på fejl – reaktion fra borgmesteren: https://www.sn.dk/art6584373/rudersdal-kommune/nyhed/fejl-paa-fejl-paa-fejl-nu-reagerer-politikerne-paa-sif-sagen/

Selvransagelse blandt politikerne: https://www.sn.dk/art6586062/rudersdal-kommune/nyhed/udsatte-borgere-vil-have-reel-hjaelp-ikke-paragrafrytteri/

Læs om Amanda og selektiv mutisme på TV2s side: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-10-femaarig-har-sjaelden-lidelse-har-ikke-sagt-et-ord-i-boernehaven-i-aarevis

Debat på Folkemødet: Kan pædagogiske koncepter som NEST, KIDS og Vi Lærer Sammen være med til at løfte den pædagogiske kvalitet – eller fratager de pædagogerne deres faglige råderum?

Velfærdsteltet var tæt pakket fredag middag, da Børnevennerne og Fobu inviterede til en skarp paneldebat.

Koncepterne breder sig – men er de altid en god idé?

Christian Aabro, forsker på KP, præsenterede et klart billede: På blot 10 år er antallet af pædagogiske koncepter i daginstitutionerne mere end fordoblet og det samme er antallet af kommuner, der anvender dem.

Han understreger, at mange koncepter er gode – forudsat, at de kan tilpasses pædagogens faglige vurdering. Men der er også eksempler på koncepter, der direkte underestimerer pædagogernes kompetencer. “Pædagogerne har trods alt 3,5 års uddannelse – de kan sagtens tale med børn uden hånddukker og samtalekort,” pointerede han.

Erfaringer fra København – koncepterne er her for at blive

Jakob Næsager (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, delte kommunens positive erfaringer:

Ingen institutioner i København ønsker at droppe koncepterne, når de bliver spurgt, om de vil af med dem. “Kvaliteten svinger for meget fra institution til institution. Derfor er det afgørende, at vi bliver enige om, hvad god pædagogisk kvalitet er – så alle børn møder pasning i høj kvalitet,” sagde han.

Ledernes perspektiv -frihed og evaluering er nøglen

Kristine Schroll, formand for BUPLs lederforening, pegede på et andet problem:

Manglen på evalueringskultur i mange institutioner. Hun ser koncepterne som et værktøj, der kan støtte kvaliteten – især i de selvejende institutioner, hvor ledere også har større frihed til at vurdere, hvad der passer bedst til netop deres børn og medarbejdere.

Folkemødets styrke – dialog på tværs

Debatten var præget af et engageret publikum med skarpe spørgsmål, og samtalen fortsatte længe efter, både inden i og uden for teltet.

Det er Folkemødets essens: Eksperter, politikere, fagfolk og græsrødder, der mødes med åbent sind og lyst til at lytte til hinanden.

De selvejende, non-profit institutioner har i 150 år været en bærende del af den danske velfærdsmodel. De er skabt af ildsjæle, civilsamfundet og værdibårne organisationer, der så et problem – og tog initiativ til en fælles løsning. De er her endnu. Men betingelserne er for hårde.

Derfor bakker Børnevennerne op om Selveje Danmarks tre konkrete ønsker til jer:

  1. Bedre adgang til finansiering – med statsgarantier, som friplejeboligerne har. Så vi kan prioritere forankring i civilsamfundet og den langsigtede og sociale værdi – ikke kun prisen.
  2. En klar juridisk ramme – der tager højde for de selvejende organisationers vilkår og forhindrer, at nye velfærdsinitiativer skubbes i retning af kommercielle virksomhedsformer.
  3. Regler og udbud, der understøtter non-profit velfærd – så de værdibårne tilbud ikke taber pga. de kommercielle aktørers større kapital og administrative muskler.

Læs hele debatindlægget fra Selveje Danmark HER

Hvis du er i tvivl om, hvad det vil sige at være selvejende, så kan du læse om det HER

Se også vores velkomstvideo til den nye regering