Bostedet Østerled er med i en artikel i nyhedsbrevet Kommunal Sundhed. Artiklen handler om, at voksne med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på bosteder for et år siden fik krav på et sundhedstjek mindst en gang hvert andet år. Dette er nu implementeret også på  Østerled, hvor de allerede havde en fastansat sygeplejerske, Christina Lindberg. Desuden har Østerled lavet en aftale aftale med en praktiserende læge om at blive ’huslæge’ for bostedet. Alle 29 borgere er blevet tilbudt at skifte til huslægen, hvilket 19 har taget imod. Forstander Kit Rønholm fortæller, “Nu kan beboerne også få sundhedstjekket foretaget på bostedet, og det kan give en større tryghed for borgere, som i mange tilfælde har en dybt rodfæstet frygt for at få taget blodprøver, blive indlagt på hospitalet osv. Nogle har haft dårlige oplevelser tidligere og kan huske, at andre borgere er blevet indlagt og ikke vendt tilbage igen.«

Læs hele artiklen HER.

Kirsten Birk Lassen stod for en workshop på Gentofte Børnevenners Ledelsesforum d. 21. februar 2023. Her var 21 ledere og souschefer mødt frem for at arbejde med ledelses- og bestyrelsesrollen i relation til kapacitetsprocessen i Gentofte Kommune. Der blev arbejdet med at indkredse og definere den ledelsesmæssige opgave, som man i en kommunal tilpasningsproces står overfor. Uanset hvordan og i hvilket omfang den enkelte institution bliver berørt, vil så omfattende en kommunal tilpasningsproces være noget ledelsen og bestyrelsen må forholde sig til. Det arbejde og den proces ønsker Gentofte Børnevenner at støtte op om bl.a. gennem at arrangere workshops som denne.

Workshoppen bestod af en blanding af korte oplæg, samt sparring og refleksion med kollegaer. Der blev talt om:

  • Hvad er mulige scenarier for hvad der skal ske med institutionen efter december 2023?
  • Hvordan understøtter ledelsen personalet i at stå fagligt og trivselsmæssigt stærke december 2023? Hvordan bruger man 2023 på, at det kommer til at ske?
  • Hvor ønsker den enkelte leder at stå december 2023 – f.eks. fagligt, netværksmæssigt, karrieremæssigt?
  • Hvordan værner ledelsen om fællesskab og den gode energi hos personale, forældre og børn frem til december 2023. Hvordan sættes der fokus på, at alle er betydningsfulde i det fællesskab?
  • Hvad er bestyrelsens ansvar og rolle frem til dec. 2023 og hvorledes kan de understøtte en god, tryg og gennemsigtig proces?

 

Hvis du gerne vil følge med i processen omkring kapacitetstilpasningen på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune, så har kommunen oprettet en underside om emnet med netop det formål: https://gentofte.dk/det-lokale-demokrati/budget-planer-og-politikker/planer-politikker-og-indsatser/et-godt-boerne-og-ungeliv/fysisk-kapacitetstilpasning-paa-dagtilbudsomraadet/

Hjemmesiden indeholder bl.a. en FAQ med svar på nogle af de mest stillede spørgsmål samt en overordnet tidsplan. Siden opdateres løbende.

1. februar 2023 var det 75 år siden, at Gentofte Børnevenner overtog driften af Vuggestuen Mariehønen, der hed Vuggestuen Lundehus frem til 2010. På samme adresse var der siden 1935 en privat drevet vuggestue. Med Gentofte Børnevenner kom der hjælp til at tilpasse stedet, så det levede op til kravene fra Socialministeriet. Dette for at kunne opnå den vigtige statsstøtte til driften. Lederen af vuggestuen, jordemoder Elisa Mollerup-Thomsen, var også ejer af huset og lejede det til Gentofte Børnevenner, indtil børnevennerne købte huset i 1958.

I dag er vuggestuen Mariehønen ledet af Birgitte Torp Boussnina, og udover hende er der 7 ansatte og plads til 20 glade børn i rammerne af den hyggelige villa i Hellerup.

Stort tillykke med dagen!

BUPL har netop udgivet et forskningskatalog med omtale af de nyeste forskningsprojekter, der vedrører det pædagogiske arbejdsområde. Man kan læse om legeforskning, flygtningepædagogik, autismespektret m. m. Flere artikler har interviews med forskerne, men der er også et interview med en pædagog, der har været med til at indføre nogle nye evalueringsmetoder i sin institution. Til hver artikel hører også en række spørgsmål til refleksion, som man kan bruge til at arbejde med de forskellige områder i sin egen institution. Læs hele det meget spændende katalog HER

I Adelaide Vuggestue og Børnehave oplevede pædagogerne, Rune Becher og Natasha Perrin Ekfeldt, at børnene på deres stue havde mange konflikter og svært ved at sige ja til at lege. Derfor tilrettelagde de et forløb, hvor alle familier fik besøg af den store Fri For Mobberi bamse (Bamse-Buller). Sammen med bamsen kom bl.a. en rejsedagbog, som børn og voksne skrev og tegnede i efter besøget og forskellige billedbøger om venskaber og følelser. Efter bamsens besøg blev der så talt og fortalt om, hvordan Bamse-Bullers besøg havde været og om venskaber og følelser. Anne Busk Ebbesen, leder i Adelaide Vuggestue og Børnehave, fortæller: “Efter projektet med Bamse-Buller ser vi, at børnene siger mere ja til at lege og svarer hinanden, når de bliver spurgt om noget og at der generelt er en bedre trivsel blandt dem. En anden glædelig effekt er, at forældresamarbejdet i børnehaven også er markant forbedret og at forældrene virkelig var meget engagerede i projektet. Det er helt klart et projekt vi vil tage op igen, hvis vi føler behovet opstår eller blot for hyggens skyld. ”

Bamse-Buller udspringer af Fri For Mobberi

Anne uddyber: ” Den store bamse (Bamse Buller) har altid været tilgængelig for børnene, men de har kun haft brugt den, når vi har haft Fri For Mobberi-forløb, så de har egentlig ikke følt ejerskab over for den – det har også ændret sig efter projektet med Bamse Buller. Nu spørger de efter Bamse Buller, hvis de har haft det svært, da de skulle afleveres, savner forældrene eller blot for at lege med ham. Børnene har også hver sin lille Fri for mobberi-bamse, som vi i samarbejde med børnene har gjort mere personlig. Bamserne har fået halskæder (som børnene har lavet), syet tøj, heltekapper, mm.” Fri for Mobberi er en non-profit organisation, der tilbyder kurser, aktiviteter og materialer til vuggestuer, børnehaver og indskoling med det formål, at styrke børnenes relationer og at forebygge mobning. Det er udviklet og drives af Mary Fonden og Red Barnet.

I Danmark er vi meget tilfredse med vores dagtilbud

Den samlede tilfredshed blandt brugerne af dagtilbud i Danmark ligger på 87 % (se den seneste landsdækkende brugerundersøgelse her). Det skulle man ikke altid tro, når man ser medieomtalen. Gentofte Børnevenner vil gerne være med til at tale pædagogfaget op og give tilfredsheden mere omtale. Skriv til Annemarie Elvstrøm-Vieth om små eller store projekter eller gode oplevelser fra jeres hverdag i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner, så vil vi dele historierne her på hjemmesiden og vores facebook.

Elisabeth Fabricius, souschef i Børnehuset Dalgården i Vangede, fortæller: “Forleden morgen stoppede en mor mig på parkeringspladsen for at fortælle, hvor meget farvelmappen, vi laver til børnene, når de skal i skole, betyder. Hendes søn startede i skole sidste år, og han var lige, som den eneste dreng, blevet inviteret til fødselsdag af en pige, som han havde leget med i børnehaven. Han var ikke så stolt ved situationen, for som bekendt bliver børn ofte meget kønsbevidste, når de kommer i skole. Hans mor havde taget hans farvelmappe frem og læst det afsnit for ham, hvor vi havde skrevet du er rigtig god til at lege med alle, både små og store, drenge og piger. Den næste dag gik han, på eget initiativ,  hen til pigen og sagde, at han gerne ville med til hendes fødselsdag.”

Om Dalgårdens farvelmappe – den blå bog

Dalgården laver en ”farvelmappe” til børnene, når de stopper. Den rummer fotos, tegninger og opgaver fra børnenes tid i vuggestue og børnehave, og en lille beskrivelse af barnet, både fra afslutningen af vuggestuetiden og børnehavetiden. De kalder den en blå bog, og de skriver om barnets tid på stuen, om foretrukne lege og aktiviteter, om barnets styrker og kampe, og om egenskaber, som de særligt vil huske barnet for. Elisabeth uddyber, “En farvelmappe er ikke bare et hyggeligt minde, det er dokumentation fra barnets livsvidner: Vi har set dig, vi har forstået dig, vi værdsætter dine kvaliteter, vi tror på dig. Farvelmappen bidrager til barnets narrativ om sin identitet: Jeg er sådan en, der kan…”

I Danmark er vi meget tilfredse med vores dagtilbud

Den samlede tilfredshed blandt brugerne af dagtilbud i Danmark ligger på 87 % (se den seneste landsdækkende brugerundersøgelse her). Det skulle man ikke altid tro, når man ser medieomtalen. Gentofte Børnevenner vil gerne være med til at tale pædagogfaget op og give tilfredsheden mere omtale. Skriv til Annemarie Elvstrøm-Vieth om små eller store projekter eller gode oplevelser fra jeres hverdag i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner, så vil vi dele historierne her på hjemmesiden og vores facebook.

Fuglebakkens (oprindelig Fuglegårdens) vuggestue fylder 75 år 1. december, hvor der også bliver holdt en jubilæumsfest – se invitationen her. Det er en af de allerførste institutioner, som foreningen Gentofte Børnevenner oprettede i den fjerne fortid, hvor det ikke var kommunens pligt at sørge for børnepasning. Dengang blev kun ca. 5 % af de 0-6årige blev passet udenfor hjemmet, i dag er det omkring 85 %.

Vangede Spædbørnshjem var først på adressen

Fuglebakken er dog lidt speciel, da den ikke er oprettet fra bunden af Gentofte Børnevenner, børnevennerne overtog driften pr. 1. december 1947. Med Gentofte Børnevenner kom der organisatorisk hjælp til at søge driftsstøtte fra kommunen og den dengang endnu vigtigere statsstøtte. Dette krævede forskellige investeringer i inventar og ombygning, som en enlig kvinde ikke kunne skaffe midler til på egen hånd.

En enlig kvinde?

Ja netop, en enlig kvinde og en af historiens mange ubesungne heltinder, der viede deres liv til pasning af arbejdende kvinders og enlige forsørgeres børn. Den enlige kvinde var sygeplejerske Frk. Inger Christensen, der siden fik blev gift Bertøe. Hun ejede huset på Fuglegårdsvej 11. Hun var sygeplejerske og drev et privat spædbørnshjem i stueetagen i huset og boede selv på 1. salen. Det hed Vangede Spædbørnshjem og har formentligt været i drift fra 1937-1947, ifølge gamle vejvisere. Frk. Christensen fortsatte med at bo i huset og også som forstander af vuggestuen. I 1960 solgte hun huset til Gentofte Børnevenner og fratrådte efter ejet ønske i 1964.

Hvad skete der så?

Jo så fortsatte Fuglegårdens Vuggestue i mange år med forskellige ledere, der var f.eks. Lis Petersen i 25 år fra 1973-1998. I 2015 meldte Bakkegårdens Børnehave sig ind i Gentofte Børnevenner og de to institutioner blev sammenlagt i 2019 og navnet blev til Fuglebakken. I dag er Christina Bjørn Thomsen leder og sammen med 17 ansatte tages der hver dag i mod 26 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

Vidste du, at mennesker med et udviklingshandicap har 3-4 gange større risiko for at udvikle demens end andre, og at demensen for nogle udvikler sig allerede fra 40-års alderen? Det er baggrunden for, at der er gennemført et projekt om, hvordan man styrker indsatsen for mennesker med udviklingshandicap og demens. Den 23. november afholder KL konferencen KLsocial, hvor Gentofte Kommune holder oplæg om, hvordan de har valgt at arbejde med at støtte denne målgruppe. Med i planlægningen er bl.a. Østerleds forstander Kit Rønholm og derudover Mette Hemmingsen, Gry Segoli og Conni Elisabeth Andersen. Her ses planlægningsgruppen under portrættet af Gertie Wandel, medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og Folketinget samt medstifter af Gentofte Børnevenner.

Gentofte Børnevenner var pionerer på specialområdet

Gentofte Børnevenner arbejdede allerede i 1950’erne for at forbedre levevilkårene for mennesker med handicap. I 1955 oprettes en specialbørnehave Kildestuen, i 1957 et daghjem for børn med handicap Birkegården, i 1959 en specialskole Ellegårdsskolen, i 1962 oprettes Gentofte Håndarbejdsværksted og også et feriehjem for børn med handicap Gudruns Minde og i 1976 realiseres endelig det bosted, som der har været arbejdet for i over ti år: Østerled.

 

Corona har også gjort godt! Takket være en mængde nye studier er vi nu blevet langt mere oplyste om, hvordan smittespredning sker. Det er godt nyt i en tid, hvor der bl.a. på dagtilbudsområdet i forvejen er stor personalemangel. På det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har seniorforsker Lars Andrup gennemgået en stor del af den nyeste forskning udtaler: “Hvor man tidligere troede, at kontaktsmitte var den primære smittevej for de fleste typer virus, kommer der flere og flere studier, som viser, at den luftbårne smitte også har stor betydning.”

Virus smitter mere i tør luft

Lars Andrup fortæller, at forskningen viser, at corona og nogle andre typer af virus smitter mere i tør luft. På arbejdspladser, hvor mange er samlet i de samme rum, for eksempel børnehaver, hospitaler, skoler eller større kontorer, kan det derfor være en god idé at sørge for en relativ luftfugtighed, som er mindst fyrre procent.

“Når vi hoster, nyser, snakker, synger eller blot trækker vejret, udsendes der dråber i mange forskellige størrelser. I tør luft indtørrer dråberne hurtigere til små partikler, som kan spredes over større afstande og blive hængende i luften i længere tid.”

Luk låget, inden du trækker ud

Dette enkle råd giver Lars Andrup med følgende forklaring: “Ny coronavirus bliver, ligesom flere andre typer virus, udskilt med fæces. Det betyder også, at når du trykker på knappen og skyller ud, så bliver der dannet masser af små partikler, som kan indeholde virus, der potentielt kan smitte den næste fra arbejdspladsen, som går på toilettet. Især hvis luftfugtigheden er lav, for så tørrer de ind og kan hænge i luften i timevis og kan spredes over større arealer. Så et simpelt råd til skoler, børnehaver og andre arbejdspladser, hvor mange deler toilet, er helt lavpraktisk: ’Luk låget, inden I trækker ud.’

Gode råd til at forebygge virusinfektioner på arbejdspladsen

  • Sørg for, at I ikke sidder for tæt i et lokale.
  • Husk at lufte godt ud.
  • Sørg for, at der er en god luftfugtighed. Luften må ikke være for tør.
  • Hav en fælles politik for, hvad man gør, hvis man har symptomer på forkølelse eller influenza.
  • Luk låget, inden I trækker ud på toilettet.
  • Følg i øvrigt altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs hele artiklen her: Sådan undgår vi virus på arbejdspladsen | Arbejdsmiljø (arbejdsmiljoe.dk)