Den. 11. maj holdt Gentofte Børnevenner generalforsamling. Alt foregik i god ro og orden under ledelse af advokat Arne Møllin Ottosen.

Der var også valg til Hovedbestyrelsen,  hvor det prioriteres at man har en særlig tilknytning til vores medlemsinstitutioner – enten som tidligere eller nuværende forælder eller ansat.

Fra 11. maj 2022 ser Hovedbestyrelsen således ud:

  • Bo Baltzersen, formand – bestyrelsesformand i Østerled
  • Anne Busk Ebbesen, næstformand – leder af Adelaide
  • Caroline Ellegaard Madsen – tidligere pædagog i Ribisgården
  • Anja Godsk Petersen – teamleder i Østerled
  • Kathrine Zaballos – medstifter af Vennernes Klub
  • Nadia Ulendorf Thomsen – bestyrelsesformand i Helleruphøj
  • Christina Bjørn Thomsen – leder i Fuglebakken
  • Tane Nikqi, suppleant – souschef i Åkanden
  • Margit Stich, suppleant – tidligere bestyrelsesformand i Gentofte Børnehave

Gentofte Børnevenners årsberetning kan læses HER

Årsregnskabet kan ses HER

 

Kom og vær med til Børnenes Grundlovsdag hos Gentofte Børnevenner d. 2. juni 2022. I år er det den 25. gang, at dagen markeres i Danmark. Temaet for aktiviteterne er FN’s Verdensmål og de er mest egnet for børnehavebørn. Dagen er for vores medlemsinstitutioner.

Program

Kl. 09.30-09.45: Velkomst, hvor formand for Gentofte Kommunes Børneudvalg, Andreas Weidinger, vil holde en tale.
Kl. 09.45-11.45: Aktiviteterne er åbne. Her kan børnene gå rundt i små grupper med hver sin pædagog, der hjælper til ved aktiviteten. Se programmet HER

Som altid får alle børn en mulepose med hjem med forskellige materialer fra dagen, så de også kan arbejde med verdensmålene derhjemme.

Tilmelding senest 27. maj  – der er begrænsede pladser, så vent ikke for længe.

Børne og Ungeministeriet meddelte d. 25. april, at kommunerne nu får mulighed for at etablere særlige tilbud for fordrevne børn og unge fra Ukraine og større fleksibilitet til at tilrettelægge tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om. Læs pressemeddelelsen HER

Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i dagtilbuds- og folkeskoleloven, herunder krav om dansk som hovedsprog i dagtilbud og som undervisningssprog samt krav til undervisningstimetal i grundskolen.

Aftalen lægger op til, at flygtningebørn på dagtilbudsområdet skal modtages enten i særlige nyoprettede modtageinstitutioner eller på modtagestuer, som oprettes i eksisterende kommunale daginstitutioner.

BUPL-formand Elisa Rimpler kalder, i en artikel på BUPLs hjemmeside, aftalen ’fornuftig’ i lyset af den ekstraordinære situation.

”Vi er voldsomt udfordret i vores daginstitutioner i forvejen på grund af pædagogmangel og dårlige normeringer. Derfor er vi enige i, at modtagedaginstitutioner er en fornuftig midlertidig løsning,” siger hun.

Elisa Rimpler understreger dog, at de særlige modtageinstitutioner, som den nye folketingsaftale åbner for, ikke må blive et discounttilbud. På den baggrund er hun tilfreds med, at de nye institutioner skal tage udgangspunkt i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan.

De mange dramatiske og voldsomme ord og billeder fra krigen i Ukraine påvirker også vores børn. Der er mange svære spørgsmål at svare på som voksen. Red Barnets psykolog giver her en række råd til, hvordan man kan håndtere dette: Sådan taler du med børn om konflikten i Ukraine (redbarnet.dk)

BUPL har netop skrevet en artikel, hvor psykolog Marianne Brun giver gode råd til at møde børnene i deres frygt for krig.

Børneavisen, der er for de 9-11årige, har valgt at gøre denne uges udgave gratis i digital udgave. Her sætter de også fokus på, hvad der sker i Ukraine og børnereporterne, Alfred og Irene, har interviewet statsministeren om situationen: Børneavisen – Ukraine (e-pages.dk)

Mange mennesker og våben deltager lige nu i krigen, men endnu flere mennesker arbejder på at få freden tilbage.

Det russiske angreb på Ukraine går hårdt ud over hele den ukrainske befolkning, der er tab af menneskeliv, massive materielle ødelæggelser og endnu større frygt og utryghed. Det går hårdt ud over børnene. Den danske befolkning er godt i gang med indsamlinger, så meget at bl.a. Røde Kors nu beder om økonomiske bidrag i stedet for ting, da det bliver meget vanskeligt at få fragtet ned til Ukraine. Læs mere HER 

Gentofte Børnevenner har ikke holdt fastelavnsfest i år og har derfor valgt at donere pengene, der var afsat på budgettet til Unicef, Røde Kors og Red Barnet, da de alle har et særligt fokus på børnene.

Disse nødhjælpsorganisationer har øremærkede indsamlinger til Ukraine:

Unicef: Ukraine er under angreb | UNICEF Danmark

Røde Kors: Røde Kors katastrofeberedskab | Røde Kors (rodekors.dk)

Dansk Flygtningehjælp: DRC | Ukraine lige nu

Folkekirkens Nødhjælp: Ukraine har brug for din hjælp – Støt familier på flugt – Folkekirkens Nødhjælp (noedhjaelp.dk)

Red Barnet: Ukraines børn har ret til en sikker fremtid 

Caritas Danmark: Hjælp befolkningen i Ukraine – Caritas Danmark

Læger Uden Grænser: Ukraine | Læger uden Grænser (msf.dk)

SOS Børnebyerne: Hjælp børn i Ukraine ramt af krig og konflikt (sosbornebyerne.dk)

Som bekendt er corona ikke længere en samfundskritisk sygdom pr. 1. februar 2022, der gælder dog stadig en række restriktioner for daginstitutioner – det meste er dog ændret til opfordringer. Det er lidt en jungle for personalet at navigere i, men her kommer et forsøg på en kort gennemgang:

Test, visir og coronapas for personalet

Det gælder, at personalet opfordres til 2 ugentlige selvtest samt at kommunerne kan udlevere disse. Ligeledes kan personalet lokalt få lov til at bære visir. Det kan ikke længere kræves, at personalet har et gyldigt coronapas.

Skal forældre bære mundbind og hente/bringe udendørs?

Det skal de ikke, men institutionen må gerne opfordre til at forældre bruger mundbind og henter/bringer udenfor. Der er endnu ikke lavet en plakat med en venlig opfordring til brug af mundbind.

Corona i hjemmet – må barnet så komme i institution?

Daginstitutioner må ikke afvise børn, der har familiemedlemmer med corona derhjemme, medmindre de har symptomer på corona. Personalet må gerne spørge, om barnet er blevet testet. De må dog ikke spørge om barnet er tidligere smittet. Forældre har stadig pligt til at fortælle institutionen, hvis deres barn har fået corona.

Hvad må institutionen gøre, hvis der er mange syge blandt personalet?

Daginstitutioner, der har et større smitteudbrud, kan søge rådgivning hos kommunens sundhedstjeneste, der kan få rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, om ekstra tiltag til at dæmpe smitten. Ligeledes kan kommuner i forlængelse af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed skulle lukke en institution midlertidigt, men er så forpligtet til at etablere nødpasning. BUPL har flere gange plæderet for at institutionerne skal kunne skære i åbningstid og antallet af børn uden at blive straffet for at bryde pasningsgarantien – senest i denne artikel.

Stadig masser af rengøring og frisk luft

For at dæmpe smitten opfordres stadig til at følge Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse af smittespredning – herunder afstand mellem medarbejdere, hyppig udluftning fx en gang i timen, undgå sammenstimling indenfor, fastholde gode rutiner med god håndhygiejne, hyppig rengøring af kontaktpunkter mv.

Vi henviser til Børne- og Undervisningsministeriets side med spørgsmål og svar og også coronasmitte-hjemmesidens oversigt.

Vil du være med til at dele erfaringer om integration fra et børnefamilieperspektiv?

Er du formand for en bestyrelse i et af kommunens dagtilbud og interesserer du dig samtidig for, hvordan integrationen af nye borgere med ikke-vestlig baggrund foregår, så læs endelig videre:

Gentofte Kommune har et Integrationsråd, som består af flygtninge/indvandrerepræsentanter og udpegede medlemmer fra skoler og dagtilbud, og fra forskellige foreninger i kommunen. Rådet mødes 4 gange om året til møder, der varer to timer. I december holder Integrationsrådet et stort julearrangement for alle interesserede med kager fra hele verden, underholdning og juleklip. Integrationsrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i spørgsmål om integration.

Til februar 2022 skal der sammensættes et nyt råd som skal virke i det næste 4 å. Vi mangler en repræsentant, der skal være formand for en bestyrelse i en daginstitution til at være med i Integrationsrådet, og dele erfaringer med integration fra jeres hverdag i daginstitutionerne til gavn for flere.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til rådets arbejde, er du velkommen til at ringe eller skrive til sekretæren for Integrationsrådet, Ida Juhler, tlf. 20 48 88 68 eller [email protected]

 

Der er nu så mange coronasyge lærere og pædagoger, at BUPL og Danmarks Lærerforening skarpt kritiserer både regering og sundhedsmyndigheder, der ,ifølge dem, bør komme dem i møde med værktøjer til løsning af det meget store problem.

De mange syge samtidigt gør det svært at holde skoler og institutioner åbne på normal vis. En løsning kunne være at give kommunerne større frihed til at løse problemet lokalt ved f.eks. at kunne beslutte at gå over til nødundervisning eller dispensere pasningsgarantien. Læs hele artiklen på Altinget.dk HER

BUPLs formand Elisa Rimpler kommer med en bøn til politikerne: Giv mulighed for at det på lokalt plan, i den enkelte institution, bliver muligt at tilsidesætte pasningsgarantien, som ellers forpligter kommunerne til at sørge for dagtilbud til alle børn i målgruppen.

”Hvis personalet er lagt ned med corona mandag, er de det nok ugen ud. Det har institutionerne brug for at kunne planlægge ud fra, så både børn, forældre og pædagoger kan være trygge ved, at det bare hænger nogenlunde samme. Som det er i dag, kan de hverken tilpasse åbningstid eller antal børn til virkeligheden, når smitten blandt personalet er løbet løbsk,” mener hun. Læs mere HER

Udmeldingen kommer på baggrund af bl.a. Kommunernes Landsforenings undersøgelse af sygefraværet blandt det pædagogiske personale i perioden 3.-5.- januar. 79 af landets kommuners tilbagemeldinger viser et gennemsnitligt fravær blandt det pædagogiske personale på 14 procent.

I 5 % af daginstitutionerne var mere end 1/3 af det pædagogiske personale fraværende, uden at der var mulighed for at erstatte med vikarer eller overflytning af personale. Læs KLs pressemeddelelse HER

Lige inden jul blev restriktionerne ændret for dagtilbuddene og det nye er bl.a.:

  • Forældre igen skal bære mundbind, når de er indendørs i institutionen.
  • Personalet har ret til at bære visir.
  • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.
  • Opfordring om, at dagtilbud indendørs tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling.
  • Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

Læs mere her: Nye tiltag på børne- og undervisningsområdet som følge af stigende smitte med COVID-19 | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

BUPL kommer med en opfordring

Inden jul var hverdagen allerede meget presset af sygdom blandt personalet, mangel på vikarer og af sløje halvsyge børn. BUPL mener på baggrund, at der er behov for en nødbremse i de hårdest ramte institutioner. Derfor opfordrer pædagogernes fagforening til at genindføre dimensionering – altså muligheden for lokalt at begrænse antallet af børn i en institution.