Den 1. marts 2019 åbnede en ny kiropraktor klinik, ved navn Heartfull Health, på Smakkegårdsvej i Gentofte

Heartfull Health er skabt af de 2 kiropraktorer Lisbeth Isbrandt og Majbrit Andersen, ud fra en drøm om at kunne tilbyde holistisk og nærværende behandling, hvor der er tid til den enkelte.

”Der bliver efterhåndende sparet på alle fronter i vores samfund. Vi vil tilbage til kernen. Til det har vi brug for mere tid – tid til nærvær, tid til spørgsmål, tid til at reagere, tid til DIG,” siger de.

“Det røde hus på Smakkegårdsvej var ved første øjekast det perfekte sted for os. Det indgyder den varme og ro som vi drømte om.”

De behandler alle aldre, men har en særlig kærlighed for børnene. En velfungerende krop og dermed også nervesystem giver børn, uanset alder, de bedste forudsætninger for en optimal udvikling.

Ønsket er at kunne hjælpe børn og familier tidligt i livet. Dette går godt i tråd med samarbejdet med Gentofte Børnevenner og Paula Martinez fra Ludika -Center For Udvikling, der også holder til på Smakkegårdsvej 71.

Hos Heartfull Health finder man på nuværende tidspunkt, udover de 2 kiropraktorer Lisbeth Isbrandt og Majbrit Andersen, også Karen Ring som tilbyder zoneterapi og Laura Juul, der tilbyder Gaven i Maven.

Læs mere om klinikken, hvem de er og hvad der tilbydes på www.heartfull.health

8. maj 2019 kl. 10 tager 200 børn fra Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner til Bellevue Teatret for at se “Cykelmyggen Egon.”

For at forberede sig på forestillingen har alle børnene modtaget en aktivitetspose med læreplanstilrettede aktiviteter til at arbejde med i institutionen og sidenhen tage med hjem til “hjemmelæringsmiljøet”. Den indeholder:

  1. Sangtekst + motorikdans: Sangen ”Jeg er en Cykelmyg” er gennemgående i forestillingen. Vi har trykt teksten med billeder af nogle af de mange svære ord, så der kan arbejdes med sproglig udvikling. Til samme sang har Paula Martinez lavet en motorikdans, så læreplanstemaet “krop, sanser og bevægelse” også kommer i spil, som kan fås ved henvendelse til Gentofte Børnevenner. På pdf’en står der mere om det motorik-faglige i dansen, samt forklaringer på nogle af dansens bevægelser. Se pdf’en her: Jeg er en cykelmyg
  2. Hæfte om insekter: I samarbejde med Grøn Guide, Karen Stevns Andersen, har vi lavet et hæfte om insekterne i forestillingen med billeder fra forestillingen og naturen. Så er der et grundlag for at arbejde videre med temaet “Natur og udeliv.” Nogle af insekterne i forestillingen kan godt virke farlige, så det kan være godt at forberede børnene på det. Se hæftet her: insekter hæfte
  3. Skal vi lege teater? + en myggemaske: Hæftet ”Skal vi lege teater?” har på forsiden en lille billedforklaring af teaterleg til inspiration og dialog. Når man leger teaterleg, arbejder man med læreplanstemaet om “Den sociale udvikling” og de mange uskrevne kompetencer, det faktisk kræver at være kulturbruger. I hæftet er der også klippeark til at lave nogle fingerdukker, som man kan bruge til at lave en lille forestilling. Men ellers får børnene øvet finmotorikken og arbejdet kunstnerisk ved at farve og tale om udtryk og personlighed for dukken. I posen er der også et klippeark med en cykelmyg-maske, leveret af Bellevue-Teatret. Tilsammen giver det stof til at arbejde med temaet “Kultur og æstetik.” Ligesom forestillingen i sig selv også er det. Hent pdf’en her: Skal vi lege teater
  4. Postkort: Der er et flot postkort med bogforsiden i posen også, da hele det her univers kommer fra nogle fantastiske billedbøger af Flemming Quist Møller.
  5. Farveblyanter: Der er også en lille rør med farveblyanter og farvekridt.
  6. Myggeposten: Der er sidst, men ikke mindst, også den fine avis ”Myggeposten” som Bellevue har lavet, hvor der er interviews med artisterne, komponisten og forfatteren m.m.

 

 

 

30. marts 2019 afholdt Gentofte Børnevenner vores traditionsrige Årskonference. 21 ud af 24 af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner var repræsenteret. Der var 175 deltagere i alt, fordelt på ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer. Det er det største fremmøde til en årskonference i Gentofte Børnevenners historie. Schæffergården var igen en smuk ramme om dagen, der sluttede med en festmiddag i Restaurant Wohlert, hvor Christian Fuhlendorff kom og underholdt, så tårerne trillede af grin. Men inden da havde der været 3 faglige oplæg:

Stefan Hermann

Pædagoger, I har jo håbets profession!
Dagen begyndte med en tale om faglig stolthed for pædagoger, leveret af Stefan Hermann, rektor for Københavns professionshøjskole, der bl.a. rummer pædagoguddannelsen i Region Hovedstaden. Hans oplæg var bundet sammen af et takkebrev, som Albert Camus sendte til sin lærer efter at have modtaget nobelprisen i litteratur. ”Sådan nogle takkebreve bør pædagoger også få. I har jo børnene i deres mest formbare år,” sagde Hermann. Han fortsatte med at tale om, at danske børn er nogle af de børn i verden, der tilbringer mest tid i institutioner. Det kan der være problemer i, men det er også en chance for at lave et kollektivt kompetenceløft af hele generationer. Derfor har pædagoger håbets profession.

Han gav en politisk vinkel på dagtilbudsområdet og spåede, at der vil komme et øget politisk fokus på 0-6 års området. Dette skyldes især den nyere viden om, hvor vigtig den periode er for, hvor godt man fungerer senere i livet. Derfor er vuggestuer og børnehaver ikke længere ”bare” en forberedelse til skolen. Dette understreges også i den nye Lov om Dagtilbud, der har fokus på leg, tryghed og omsorg og har en tydelig målsætning om, at her i Danmark former vi vores børn til fællesskab.

Hermann afsluttede sit oplæg med at tale om pædagoguddannelsen, og de nødvendige ændringer, der skal foretages, så kommende pædagoger er klædt godt på til opgaven. Han mente, at uddannelsen på nogle punkter er blevet for akademisk og derfor bør blive mere praksisrettet igen. Ironisk nok er pædagoguddannelsen Danmarks største uddannelse med 18.000 studerende, men samtidigt også landets billigste uddannelse. Det kan mærkes, og derfor er det ønskede kompetenceløft på pædagoguddannelsen også et spørgsmål om en forbedret økonomi.

Imran Rashid

Vil du give dit barn noget, som kan skade dit barns helbred?
Læge Imran Rashid overtog mikrofonen og leverede en brandtale om digitaliseringens påvirkning af vores vågne liv. For at forstå dette til fulde, blev hjernens forskellige centre gennemgået grundigt. Det kom bag på de fleste i salen, at vi mennesker kun 10 % af tiden tager beslutninger ud fra bevidste og rationelle valg. Resten af tiden kører vi på rutinen, den automatiserede adfærd. Det åbner en bredside for digitale produkter, der er designet til at være afhængighedsskabende, sagde Imran Rashid og nævnede som eksempel det lille hjul, der kører, mens man venter på noget indhold. Det får vores reptilhjerne hooked – ”spændende, hvad sker der nu?”

”Det vi gør meget, bliver vi gode til og det bliver en vane”, fortsatte Rashid. Og vi ”øver” os rigtig meget med vores mobiler. Overvej dine egne Google-vaner: Hver gang du ikke ved noget, så tænker du på Google. Det er blevet en vane at fiske mobilen op af lommen og google. Forskellen på børns og voksnes hjerner er, at voksne er bedre til at foretage valg, der tjener et langsigtet mål. Det er børn ikke gode til, derfor er det yderst vigtigt, at voksne sætter rammer for, hvor meget tid, børn skal have med afhængighedsskabende teknologi i hænderne. Dette for at børnene har tid og mulighed for at udvikle sig, som de skal og ydermere for at forebygge stressproblemer pga. for meget skærmtid.

Imran Rashid har lavet en stor undersøgelse af ca. 1000 gymnasieelevers skærmvaner, der bl.a. viste, at 60 % af de unge sover for lidt pga. skærme. Hver anden gymnasiepige kan ikke koncentrere sig. 72 % af dem brugte telefonen mere, end de var bevidste om. ”Men”, sagde Rashid, ”Vi skal være bevidste om, at det er et problem, førend vi kan gøre noget ved det.” Der mangler endnu forskning på området, hvorfor Sundhedsstyrelsen netop har dannet Kommissoriet for Center for Digital Sundhed. Men indtil forskningen foreligger, lød Imran Rashids anbefaling til både børn og voksne: ”Se op fra skærmen, se indad og genvind kontrollen over din tid”.

Rasmus Kærså

I mesterlære med Rasmus Kærså
Meget passende sluttede dagen af med et 100 % analogt, nærværende og praksisrettet oplæg ved musiker Rasmus Kærså, der er kendt fra Moonjam og Danseorkesteret. Hvad færre måske ved er, at han også har over 30 års erfaring med at undervise i 0-6 års rytmik. Kærsås mor er Lotte Kærså, der har skrevet ”Go’morgen-Rock”, ”Her bor jeg”, ”Se det lille tog” og mange flere børne-evergreens, som blev indspillet af Kærså og hans brødre. I en kort indledende tale, sagde Kærså, at rytme og musik styrker børns motorik og sprog. Han anbefalede, at når man synger med børn, skal man holde et hurtigere tempo, end man selv ville synge i. Dette skyldes at børns pulsslag er hurtigere, og det er hans erfaring, at børn lærer sangene hurtigere ved at holde tempoet oppe.

Efter en fællessang – ”Go’morgen-rock” – blev salens biografopstilling pakket sammen, og der blev delt 175 rasleæg ud. Sammen kunne ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer mærke på egen krop, hvordan det føles at lave musik sammen. Der blev leget stopdans til sambarytmer. Med store elastikker med bjælder på lavede grupper af 5 personer små koreografier. Der blev spillet på marimbaer, bongotrommer, trækasser mv. Pointen med det hele var, at det hverken er svært eller dyrt at lave rytmiklege med børn – det er bare at kaste sig ud i det. Og som alle, der deltog i rytmikken kan give vidnesbyrd på, så gav det et fantastisk stemningsløft og følelse af nærvær at give den gas med rasleæg og bongotrommer.

150 børn og voksne havde en festlig formiddag d. 24. februar til årets fastelavnsfest hos Gentofte Børnevenner.

Der blev klippet og klistret masker og briller i lange baner.

Fotosmilene blev trænet ved vores nye foto-bannere med guldrammer og den blå jubilæumsplakat.

Enkelte børn var så spændte på tøndeslagningen, at de næsten ikke kunne trække vejret – og bare måtte stå og varme musklerne op.

De mindste lagde ud med tøndeslagning og som altid var paptønden overraskende solid og svær at få slået ned. Til sidst gav Caroline den én på frakken og blev dermed årets første kattekonge. Lige inden havde Absalon mørnet tønden for hende og blev dermed kattedronning.

Bagefter var det de stores tur. De store var enige om taktikken og slog på tønden ovenfra. Spændingen steg da et par brædder faldt af og man kunne se alt det lækre indhold inden i. Til sidst fik søskendeparret, Ellen og Theo, krammet på tønden og blev dermed kattekonge og -dronning.

Herefter var der fastelavnsboller fra Michael H, saft, kaffe og the til alle.

På vej ud blev det foreslået af en herre i minion-kostume, at der skulle være en pris for bedst udklædte familie. Det er der jo teknisk set ikke, men de blev foreviget i guldrammerne.

Tak til alle jer festlige og hyggelige familier, her hos Gentofte Børnevenner glæder vi os allerede til næste år.

 

 

Gentofte Børnevenner ser frem til endnu et år med fællesskabet om det selvejende princip i fokus, såvel som arbejdet med at tilbyde relevante arrangementer og aktiviteter af høj kvalitet for børn og børnefamilier, personale og bestyrelser såvel som særligt støttekrævende børn og voksne. Læs mere om vores planer for 2019 her:

Godt nytår 2019

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

I Gentofte Kommune går næsten 50 % af børnene i en selvejende daginstitution. Denne særstatus skyldes bl.a. at de selvejende institutioner er samlet i en lokal forening som Gentofte Børnevenner, og det sikrer samtidigt at borgerne har et bredt tilbud af både store og små daginstitutioner at vælge imellem.

Gentofte Børnevenner har i samarbejde med Ida Danneschiold-Samsøe, Mette Have Sørensen samt Morten Boas stiftet Huset for Inklusion.

“Med Huset for inklusion ønsker Gentofte Børnevenner at skabe grobund for udvikling af nye evidensbaserede tilgange til at arbejde inkluderende samt at understøtte faglig udveksling omkring inkluderende tiltag institutionerne i mellem”, siger direktør for Gentofte Børnevenner Sabina Holm Larsen.

Læs mere på hjemmesiden: www.husetforinklusion.dk

Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i de udfordrede børn. Det skylder vi vores børn og samfundet at få rettet op på. Det kan godt lade sig gøre med den rette indsats”, siger vores samarbejdspartner Ida Danneskiold-Samsøe. Læs hendes kronik i Information idag: https://www.information.dk/…/12/goer-boern-autisme-outsidere.

Lige inden jul sendte vi en julehilsen ud til alle vores medlemmer, der samtidigt var en gennemgang af året der gik hos Gentofte Børnevenner. Klik her for at læse brevet: Tak for 2018

 

Børn lærer, når de leger, men de leger ikke for at lære – og hvis der fra de voksnes side ønskes et bestemt resultat med legeaktiviteten, så er det undervisning og ikke leg. Det var et aftenens budskaber, da Gentofte Børnevenner d. 20. september havde fuldt hus til en pædagogisk konference om leg for personale ansat i foreningens medlemsinstitutioner. Aftenens oplægsholder var udviklingspsykolog Ditte Winther-Lindqvist fra DPU. Hun forsker i leg og legens betydning for børns udvikling med særligt fokus på de 0-6årige. Formålet med aftenen var at styrke legen ude i institutionerne og give personalet gode faglige begrundelser for prioriteringer til gavn for legens fremme. Dette er blevet endnu mere relevant efter den nyligt vedtagne lov om styrkede læreplaner i de danske dagtilbud, der netop betoner LEG. Her kommer en highlight-tur gennem aftenens hovedpointer:

Dig og mig og vi to
De 0-3årige børn orienterer sig primært ud fra sig selv og så én anden. De iagttager, hvad der sker omkring dem, alt er nyt og spændende. Deres fokus er på det genkendelige og det nære. De elsker rutiner og gentagelser. Børnene er konkrete, de skal kunne kende sig selv i legemiljøet, og se hvad tingene skal bruges til. Rum og ting med mange funktioner stimulerer ikke deres leg. De skal kunne se, at her leger vi fx køkkenleg. Den voksne stimulerer deres leg ved selv at indgå i legen, vise hvad tingene kan bruges til og dermed udvide forestillingsuniverset – fx når legepizzaen skal ud af legeovnen, så vise, at den er varm og nu puster vi på den, så vi kan ”spise” den.

Dump-and-run er ikke leg
Hvis de små elsker rutine og gentagelser, så keder de 3-6årige børn sig, hvis de ikke kan variere legen. De orienterer sig ud fra dig og mig og de andre. Når de leger, så arbejder de med at sætte grænser og prøve at klare tingene selv. Det er en videbegærlig alder, så man kan som voksen virkelig fyre op under legen ved at fodre dem men ny viden. Det bliver understreget, at det er den fordybede leg, der er udviklende for børn. Når børn bare render rundt og tømmer skuffer – dump-and-run – og ikke aner hvad de laver, så er det ikke leg. Derfor skal der skabes plads til fordybet leg, der skal være rum i rummet og der skal være orden i legetøjet. Lad ikke legen gå ned på udstyr.

Spørg ikke hvad legen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for legen
Ditte Winther-Lindqvist slutter aftenen af med en række konkrete forslag, der kan styrke legen:
• Hver institution kunne udnævne en legeambassadør, der tager omsorg for legemiljøerne.
• Der skal holdes øje med hvor og hvornår de gode lege foregår. Nedlæg fx de obligatoriske morgensamlinger, hvis det netop er der, der kan sikres tid til at legen. For legens fjende nr. 1 er fastlagte planer.
• Begynd en samtale i institutionerne, hvor man taler om legen. Er det en værdsat kompetence for en voksen at være god til at lege med børnene?
• Vær nysgerrig – hvad er børnene optagede af for tiden og hvordan kan det kan understøttes?
• Eller savner børnene ny inspiration til deres lege?
• Lav legestrategier for især de børn, der ofte har svært ved at finde legekammerater. Det kunne være lære dem nye måder at spørge på, når de gerne vil være med i en leg. De vil oftere få et ja, hvis de foreslår, hvad de kan være i rollelegen (hunden, troldmanden, onkel fra Amerika osv.)

Østerled er blevet tildelt årets kulturpris på kulturfestivallen ”Kultur der dur,” der er en årlig festival for mennesker med handicap, som Gentofte og Gladsaxe kommune står bag. Prisen gives til personer eller steder, der har ydet en særlig indsats for mennesker med handicap. Og det har Østerled med projektet ”Ældreliv på tværs,” der har til formål at give botilbuddets ældre beboere en hverdag med meningsfulde aktiviteter til gavn for fællesskabet.
Fire gange om ugen mellem kl. 10 og 13 mødes de ældre for at lave håndarbejde, mad, havearbejde, gymnastik eller tage på ture. Der bliver sunget, hørt musik og indimellem også pyntet op. Deltagerne er meget glade for det. De sidder ofte klar før tid og venter på at komme i gang. Nogle kan klare sig med mindre medicin end før og generelt mærkes en glæde ved aktiviteterne til gavn for alle beboerne på Østerled.
Prisen er på 5.000 kr.