,

Elmegården søger en pædagog til børnehaven

Den integrerede institution Elmegården har en ledig stilling som pædagog i børnehaven, så kender du nogen oplagte kandidater, der kan lide at lege, så må du endelig dele opslaget med dem. Se opslaget HER 

Om Elmegården

I Elmegården er der plads til 31 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn. Vuggestuen og børnehaven er opdelt i hver sin afdeling, men bor i er ét fælles arkitekttegnet hus fra 1972. Institutionen ligger meget naturskønt i Charlottenlund – tæt på Forstbotanisk have og Bernstorff Slotspark. Legen er i centrum i Elmegården. At lege i et rummeligt og inkluderende fællesskab, ser de som en af de vigtigste brikker i det gode børneliv. Der er hjertevarme, plads til forskellighed og fokus på det enkelte barn. Personalegruppen er engageret og rummer høj faglighed samt bred diversitet.

Elmegårdens historie

Elmegården blev åbnet af Gentofte Børnevenner i 1972. Den begyndte som 4 institutioner i to huse: 2 vuggestuer og en heldagsbørnehave og en halvdagsbørnehave. I halvdagsbørnehaven var der 2 hold børn, der kom på skift af hinanden. De lave bygninger, som institutionen bor i nu, er opført af Gentofte Kommune, tegnet af professor K. P. Harboe. Elmegårdene havde i de første år en forpligtelse til at reservere et mindre antal pladser til børn af kommunalt ansatte. Halvdagsbørnehaven blev en heldagsbørnehave fra 1984. Elmegårdens børnehaver blev sammenlagt med Bøgegårdens børnehaver i 2016 og bliver til én integreret institution.  Bøgegården blev åbnet af Gentofte Børnevenner i 1979 i en nedlagt fødeklinik, i samme bygning havde der været en fritidsklub (fra 1940 og frem) og før det holdt dele af kommunens forvaltning til i samme bygninger, før rådhuset blev bygget. I forbindelse med sammenlægningen flyttede Bøgegården ud af den gamle fødeklinik og over i de lave bygninger fra 1972.