”Det, at vi i dag kan sige, at vi i efteråret 1976 har det beboelseshjem, som vi i så mange år, i samarbejde med forældrene og Gentofte Kommune, har kæmpet for, står fortsat for os som noget nær et mirakel.”(1)

Sådan lød det i Børnevennernes årsberetning fra 1973/74 – på et tidspunkt, hvor foreningen i over 10 år havde arbejdet på at realisere drømmen om et Østerled. Der havde været utallige forhindringer, men Børnevennernes formand, Gertie Wandel, gav ikke op. Hun havde lyttet til forældrene og set det reelle behov for et sted som Østerled – et sted, der skulle kunne tilbyde noget helt andet end de eksisterende muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser.

Bo hjemme eller på anstalt

I 1960’erne havde mennesker med funktionsnedsættelser, der havde brug for støtte i hverdagen, overordnet set kun to muligheder:

1. Bo hos familien – hvilket ikke var en mulighed for alle.
2. Bo på anstalter som fx Ebberødgård i Birkerød, der havde kæmpe sovesale og et ry for hårdhændet behandling af beboerne. (2)

”Handicappede har samme krav som alle øvrige. Og de kunne ikke opfyldes, hvis beboerne var sendt hen til den alternative mulighed: Ebberødgård,” sagde Gertie Wandel om den mulighed. (3)

Det kunne – og skulle – gøres bedre. Visionen var klar: På trods af funktionsnedsættelser skulle et nyt boligtilbud, ifølge årsberetningen 1964-65, ”give store muligheder for, at de unge virkelig kan skabe sig en tilværelse i forbindelse med deres arbejde på vores værksteder.”(4)

Fra indlagt patient til aktiv borger

Fra 1959 og frem begynder samfundets syn på mennesker med funktionsnedsættelser at ændre sig. Fra at blive set som patienter, der skulle bo på lukkede anstalter under overlægers ledelse, og holdes væk fra den øvrige befolkning, til at blive anerkendt som borgere – borgere med brug for støtte, men også en aktiv del af samfundet. Borgere med ret til selvstændighed, udvikling og livsindhold.(5)

For Gertie Wandel var den manglende adgang til læring og udvikling en af de største motivationsfaktorer for hendes ihærdige arbejde: ”Fordi man slet ikke ved, hvad disse sent udviklede unge rummer af muligheder. Det har jo vist sig, at man kan opnå forbløffende resultater med intensiv undervisning, selvom disse resultater kan komme på endda meget sene tidspunkter. … Alligevel sidder der stadig mange børn og unge på vores institutioner, som aldrig får så meget som et tilbud om undervisning.”(6)

Noget nær et mirakel: Østerled åbner i 1976

Med Østerleds åbning i 1976 opnåede Børnevennerne endelig målsætningen: At løse boligproblemet for de unge, der havde gået i foreningens andre specialtilbud og nu arbejdede på de beskyttede værksteder.

De første mange år rummede Østerled 24 beboere i kollegieværelser med delebadeværelser samt 12 beboere med behov for mere intensiv støtte i et plejehjem. I 2002-2004 blev Østerled ombygget, så der nu er 29 moderne, lyse lejligheder med tekøkken og eget badeværelse. Samtidig er beboerne en del af et bofællesskab med fællesspisning og aktivitetstilbud både ude og inde.

Her bor der 29 mennesker, og der er 42 medarbejdere – med Conni Andersen som forstander og Anja Godsk Pedersen som souschef. Ledelse og medarbejdere sørger for – i samarbejde med beboerne – at stedet fortsat udvikler sig. Takket være fondsmidler er der gennem årene kommet bl.a. en sansehave med shelter, bålsted, bærbuske, frugttræer og senest et nyt multirum, hvor alle beboere kan samles på tværs af afdelingerne.

Stort tillykke til Østerled!

Der er reception d. 18. september kl 12-14 for beboere, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Korsgårdsvej 4-14 i Charlottenlund.

FAKTA

Børnevennerne har, udover mange almene daginstitutioner, også oprettet en række institutioner og tilbud for børn og voksne med funktionsnedsættelser:

• 1945: Børnevennerne stiftes for at oprette og drive almene vuggestuer og børnehaver. Foreningen arbejdede tæt sammen med kommunalbestyrelsen om at løse opgaven. Sideløbende blev der søgt fonde, afholdt lotterier, sommerfester og velgørenhedsballer.
• 1951: Kildestuen, en kooperativ børnehave for børn med funktionsnedsættelser i 2 værelser i en villa, lånt gratis, hvor mødrene på skift passede børnene. Fungerede angiveligt frem til Birkegårdens åbning.
• 1953: Birkegården, børnehave og daghjem for børn og unge med funktionsnedsættelser.
• 1959: Ellegårdsskolen, der først fungerede i lånte lokaler på Munkegårdsskolen, men flyttede i 1960 ind i en villa. Her gik børn, der ikke kunne rummes i kommunens anden specialskole, Søgårdsskolen.
• 1962: Gentofte Håndarbejdsværksted, oprettet som arbejdsplads for unge med funktionsnedsættelser, der var gået ud af Ellegårdsskolen.
• 1962: Feriehjemmet Gudruns Minde, for børn og unge med funktionsnedsættelser. Siden blev stedet et aflastnings- og opholdshjem.
• 1964: Teglgården, beskyttet værksted, også en arbejdsplads for unge med funktionsnedsættelser, men med andre håndværk end håndarbejdsværkstedet. Begge værksteder er i dag slået sammen i den selvejende institution Værkstedshuset.
• 1976: Østerled åbner med plads til 24 beboere i egne værelser og 12 beboere i en plejeafdeling i et hus tegnet af Arne Jacobsen.

Kilder:

1. Gentofte Børnevenners årsberetning 1973-74
2. Ebberødgård – Lex
3. ”Her får 34 unge et hjem.” Artikel i Villabyerne, 30. marts 1977
4. Gentofte Børnevenners årsberetning 1964-65
5. åndssvageforsorg – Læs om historien fra 1855 til nu – Lex og specialundervisning – Lex
6. ”Nærmere end Næstved – Første spadestik er taget til ’Østerled’ i Skovshoved.” Villabyerne 11. juni 1975