Tag Archive for: fødselsdag

I dag fylder Børnevennernes direktør, Sabina Holm Larsen, 50 år – en milepæl, der fortjener at blive fejret! 🎂✨

Sabina har siden februar 2016 stået i spidsen for Børnevennerne og har med stor dedikation og varme ført organisationen fra at være en lokal paraplyorganisation i Gentofte til at være landsdækkende med institutioner i København, Fredericia, Rudersdal og Lolland. Under hendes ledelse er administrationen blevet styrket med en egen regnskabs- og lønafdeling, og den familiære stemning er stadig intakt – ikke mindst takket være Sabinas altid venlige, engagerede og imødekommende væsen.

Men lad jer ikke narre af den varme tone: Sabina er en skarp og handlekraftig forkæmper for de selvejende og private dag- og specialinstitutioner. Hun brænder for forældrenes ret til valgmuligheder og det pædagogiske personales ret til faglig selvbestemmelse. Det politiske arbejde er blevet markant styrket under hendes ledelse, i tæt samarbejde med bl.a. FOBU og Selveje Danmark. I dag er Børnevennerne aktive i høringssvar, læserbreve, sociale medier og på Folkemødet – alt sammen for at sikre de bedste rammer for børn, forældre og pædagoger.

Tusind tak for dit kæmpestore engagement, Sabina! Vi håber, du bliver fejret i dag af dine nærmeste – og at du nyder hvert eneste minut af din runde fødselsdag! 🥳

📅 Den officielle fejring af Sabinas 50-års dag, Børnevennernes 80-års jubilæum, Næstformand Anne Busk Ebbesens 70-års dag og Formand Bo Baltzersens 60-års dag finder sted den 13. november kl. 15-18. Tilmelding sker HER