Tag Archive for: pædagogik

Annemarie Elvstrøm-Vieth

“Vi har besluttet os for, at her har vi TID – vi vil være et helle for børnene”

I Børneflokken på Østerbro har de taget et bevidst valg: Tid, ro og nærvær skal ikke være et ideal, men en hverdagspraksis. Med 32 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn har det selvejende børnehus, med Børnevennerne som paraplyorganisation, arbejdet med, hvordan struktur og fleksibilitet i tidsplanen kan sameksistere – til gavn for både børn og voksne.

“Vi gider ikke være styret af tid,” siger leder Jeanette Møller. Selvom dagens rytme inkluderer morgensamling, måltider og faste temadage som turdag, kreadag og rytmikdag, er princippet klart: Når børnene har brug for tid, får de tid. Det kan betyde 20 minutter ekstra til at få støvlerne på – og en kortere tur. For børn mærker ikke tid; de mærker, når voksne stresser.

Børneperspektivet i centrum

I Børneflokken er medarbejdernes vigtigste opgave at være nærværende. Hvis et barn afbryder en samtale, får det et venligt “Jeg snakker lige med Albertine ” eller ”Jeg hjælper lige Alfred, og så kommer jeg hen til dig.” Børnene skal ikke opleve travlhed her. Tværtimod: De hjælper nu i langt højere grad til med alle praktiske opgaver i huset, som at dække bord, hælde op eller bære bleer op.

Jeanette fortæller, at de oplever, at børnene får styrket deres selvværd, når de føler, de kan bidrage. Og medarbejderne skal ikke stresse over, hvordan de organiserer, at én skal gå fra børnegruppen for fx at slæbe alle bleerne op, det er nu en rolig, pædagogisk aktivitet.

Selvbestemmelse og trivsel

Princippet om ro og nærvær har også åbnet døren for mere selvbestemmelse. Børnehavebørnene behøver ikke deltage i morgensamling eller eftermiddagsmad, hvis de hellere vil læse en bog eller fortsætte en leg. To gange om ugen kan de selv vælge, hvilken stue de vil være på. Resultatet? Bedre trivsel for børnene – og et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne.

“Her skal ingen skynde sig. Vi har sænket skuldrene,” siger Jeanette.

Læs mere om Børneflokken her: https://borneflokken-kk.aula.dk/

Spændende artikel om at følge børnenes tid: https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/forsker-i-langsom-paedagogik-derfor-boer-i-foelge

Omtale af bog om langsom pædagogik af Crisstina Munck og Anja Marschall: https://www.kp.dk/nyheder/saet-tempoet-ned-i-daginstitutionerne/

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

40 år med kærlighed, kreativitet og Brøndby-farver

Den 1. juli 1986 trådte en nyuddannet pædagog ind i Grøndalshuset i Charlottenlund, en selvejende institution med Børnevennerne som paraplyorganisation. 40 år senere – og stadig på samme adresse – takker Helle Sonneby Utzon af. Et arbejdsliv, der har budt på vuggestue, børnehave, souschef-rolle og utallige minderige øjeblikke med børn, kolleger og forældre.

”Da jeg startede, gav vi børnene vitaminpiller og børstede tænder på dem om morgenen. Og fredag eftermiddag var der øl med forældrene og kollegerne,” fortæller Helle i sin afskedstale. Tiderne skifter – men Helles passion for børn og fællesskab er forblevet uforandret.

Et liv i Grøndalshuset

Geografisk har jobbet ikke flyttet sig, men indholdet har Helle løbende fornyet. Med kreativitet, bramfrihed og en kæmpe kærlighed til børnene har hun sat sit præg på institutionen. Og det har de mange gæster ved den solbeskinnede afskedsreception også mærket: Tidligere og nuværende børn, forældre, bedsteforældre, kolleger og samarbejdspartnere var alle mødt op for at hylde en, der virkelig har gjort en forskel.

Kollegernes hyldest var tydelig – ikke mindst i form af Brøndby-farverne, som alle havde taget på i dagens anledning. For Helles kærlighed til fodbold og sport har været en fast del af hverdagen i Grøndalshuset. Fra den årlige olympiade til institutionens egen Tour de France, hvor Helle altid har været den entusiastiske kommentator.

Helles privatskole og historier, der fænger

Et af Helles særlige talenter har været dels at tale med og lytte opmærksomt til børnene, men også at fortælle historier på en måde, der virkelig fanger børnenes opmærksomhed. Det har hun blandt andet brugt i “Helles privatskole” – en ugentlig tradition for de ældste børn med undervisning i kristendom, tal, bogstaver og meget mere. En skattet aktivitet, som børnene har deltaget i med stor stolthed.

Et højt elsket job og en svær beslutning

”Kollegerne skiftes ud, og på en måde bliver det jo så et nyt job. Men det er børnene og kollegerne, der har gjort det til et job, jeg har elsket højt,” sagde Helle i sin tale. Og derfor har beslutningen om at gå på pension været svær. Indtil forrige uge, hvor det første barnebarn, lille Ellen, kom til verden.

”Det er ikke mange, der kan sige, at de både er blevet mor OG mormor på samme arbejdsplads. Men det kan jeg. Nu skal jeg lave det hele igen med Ellen,” fortæller Helle.

Tak for dansen, Helle!

Børnevennerne ønsker Helle alt det bedste i den nye fase af livet. Og som kollegerne sang det (på Re’ Seppten, selvfølgelig):

40 år er – lige gået

Tak for alt det – du har nået

Du den sidste – der holdt skansen

Vi vil takke dig for dansen

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Folkemødet 2026: Er pædagogiske koncepter en nødvendighed eller en barriere?

Kommunerne strammer grebet om pædagogikken. Med metoder som KIDS skal der skabes overblik og kvalitetssikring i daginstitutionerne – og i København har man allerede set positive resultater. Men er central styring vejen frem – eller kvæler det den pædagogiske frihed og kreativitet?

Christian Aabro fra Københavns Professionshøjskole mener, at vi bør sætte pædagogerne fri og skrue ned for den centrale styring. Men med en stigende mangel på uddannede pædagoger og mange ufaglærte i institutionerne: Er metoderne så ikke nødvendige for at sikre kvaliteten i vores dagtilbud?

Panelet:

  • Jacob Næsager, Børne- og ungdomsborgmester i København
  • Christian Aabro, Ph.d. og lektor på Københavns Professionshøjskole
  • Kristine Schroll, formand for lederforeningen i BUPL

💡 Kom og deltag i debatten – især hvis du brænder for pædagogik! Er du med til at forme fremtidens daginstitutioner?

📖 Læs pressemeddelelsen om Fobu og Børnevennernes debatter på Folkemødet her

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

GENOPSLAG Ribisgården søger ny leder

Ribisgården er en velfungerende, selvejende institution i Gentofte Kommune med et stærkt fællesskab af engagerede og fagligt refleksive medarbejdere. Den nuværende leder går snart på velfortjent pension, og Ribisgården søger derfor en ny leder, der brænder for at tage ansvar for hverdagen og videreudvikle Ribisgården som et trygt og meningsfuldt sted for børn, forældre og medarbejdere.

Om Ribisgården

Her er plads til 59 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn, huset ligger i naturskønne omgivelser med en lille skov som legeplads. Hverdagen bygger på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse og de 24 medarbejdere, hvor faglig udvikling, høj kvalitet og tryghed er kerneværdier.

Det pædagogiske grundlag

I Ribisgården er legen omdrejningspunktet for både læring og sociale erfaringer, og aktiviteterne tilpasses børnenes perspektiv, behov og nysgerrighed. Den nærliggende natur og Gentofte Kommunes børnevision er rammen om det pædagogiske arbejde.

Om stillingen

Institutionslederen har det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af Ribisgården. Lederen indgår i et ledelsesteam med souschefen og sammen sikrer de en stabil, nærværende og udviklende hverdag for børnene. Ribisgården søger en leder, der med nærvær, engagement, tillid og overblik kan bevare og videreudvikle Ribisgården.

Læs mere og ansøg her: Ny leder til Ribisgården

Sådan laver Ribis-børnene en fælles historie om Viben: https://www.gbv.dk/naar-fantasien-styrker-faellesskabet/

Læs hvordan Ribisgården arbejder med at undgå forforståelser: Hvornår bliver vores forforståelser en barriere for børns tryghed? – Børnevennerne

I 2025 var Ribisgårdens årstema om eventyr: I januar regerer Snedronningen i Ribisgården – Børnevennerne

Læs mere om Ribisgården på deres hjemmeside: Ribisgården

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Fødselsdage, der skaber fællesskab: Sådan gør Skovstjernen det anderledes

Hvad hvis fødselsdagen ikke bare var en fest for det enkelte barn, men en dag, der styrker hele børnefællesskabet? I Skovstjernen i Rudersdal – et selvejende børnehus med Børnevennerne som paraply – har medarbejderne omarbejdet fødselsdagsfejringen, primært for de 5 årige, så den både sætter fødselaren og børnefællesskabet i centrum.

Fra frustration til fællesskab

Tidligere fulgte Skovstjernen den traditionelle model: Hjemmebesøg med en lille gruppe børn. Men som pædagog Hanne Lundø – med 22 års erfaring i huset – fortæller: „Det var tit frustrerende for barnet. Nogle havde svært ved at dele deres legetøj, eller det føltes ikke rart at få sunget fødselsdagssangen. Så begyndte vi at spørge: Hvem gør vi det her for?“

Sammen med leder Anette Søgaard satte pædagogerne sig for at finde børneperspektivet i fødselsdagen. I begyndelsen af konceptarbejdet i 2019 havde de cand. Psych. Søren Smidt med som sparringspartner. Resultatet blev temafødselsdage, hvor alle deltager – og hvor det enkelte barn stadig er i centrum, men på en måde, der skaber glæde, stolthed og sammenhold for hele gruppen.

Sådan gør de:

  1. Barnet vælger tema – ugen op til fødselsdagen laver børnene sammen pynt og planlægger udklædning. Det kan fx være rummet, Barbie, isfugle, Lego eller pandaer.
  2. Fælles aktiviteter – på selve dagen deler børnene sig i små grupper og leger med temaet, mens de voksne leger aktivt med. „Vi bygger fx noget i Lego, og bagefter præsenterer vi det for hinanden,“ forklarer Hanne.
  3. Ritualer, der skaber tryghed – flaget hejses, fødselsdagssangen synges ude på legepladsen, og inde i den fint pyntede stue, mens lysene tændes, fortælles der om barnets udvikling fra vuggestue til nu. „Næste år går du i skole – hvordan mon fødselsdagen bliver der?“
  4. Gaven gemmes – barnet får et bivokslys med ringe, der svarer til alderen. „De fleste vælger at få den gemt, for det er en sjov leg, når de skal lede efter den,“ siger Hanne.

Hvorfor det virker

  • Børnene stråler – især de mere tilbageholdende børn får inddraget de andre børn i deres interesser ved hjælp af temaet, og også en chance for at bestemme aktiviteter, som de syntes er rare og sjove.
  • Fællesskabet styrkes – børnene oplever, at de sammen skaber festen for deres kammerat. Samtidigt ved de, at de også vil få en chance for det samme.
  • De voksne er aktivt med i det hele– „Det kræver, at vi voksne virkelig bakker op om temaet og er aktivt med i legene,“ understreger Anette Søgaard.

Skovstjernen viser, at fødselsdage kan være meget mere end kage og sang. Det kan være en dag, der:

  • Styrker børnefællesskabet
  • Giver det enkelte barn en særlig oplevelse
  • Skaber tryghed og glæde for alle

„Vi har haft børn, der ikke ville på skiferie, fordi de ikke ville gå glip af deres fødselsdag i børnehaven,“ fortæller Hanne – og det siger måske det hele.

Se filmen om konceptet https://emu.dk/dagtilbud/de-seks-laereplanstemaer/alsidig-personlig-udvikling/boernefoedselsdage

Læs et debatindlæg om fødselsdage af Søren Smidt: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/boernefoedselsdage-er-vigtige-vi-maa-tage-traditionerne-alvorligt

Læs mere om Skovstjernen: https://rudersdal.dk/boernehuset-skovstjernen

 

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Naturvidenskab i vuggestuen?

Naturvidenskab i vuggestuen? Ja, det skal der faktisk være. Siden 2018 har de officielle læreplanstemaer for dagtilbud inkluderet et “Natur, udeliv og science”-tema, der skal styrke børns nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Men hvordan gør man det med så små børn?

I Helleruphøjs vuggestue, en selvejende institution med Børnevennerne som paraplyorganisation, har et team af pædagoger taget udfordringen op. Helga Kallasch Schelde, en af pædagogerne, fortæller: “Da vi begyndte at reflektere over, hvad science er, opdagede vi, at vi ubevidst har arbejdet med science, fx når vi fanger haletudser og følger deres udvikling, eller når vi hopper fløde til smør.”

Et projekt, der satte sanserne i spil

På tværs af to stuer kastede pædagogerne sig ud i et natur- og scienceprojekt med en lille gruppe børn (fra 20 måneder – 2 år og 10 måneder). Målet? At styrke børnenes lyst og mod til at udforske – med vand, farver og masser af leg:

  • Eksperimenterende leg: Børnene malede med isterninger på papir, blandede frugtfarve i sneen og lavede farvet kartoffelmelsskum.
  • Syre og base – for de mindste: Med eddike og bagepulver fik de en fornemmelse af kemiske reaktioner.
  • Vandets veje: Hældte vand ned ad rutsjebaner og så, hvordan det bevæger sig.

”Vi ville udfordre børnenes lyst og mod, lade dem bruge deres sanser på en eksperimenterende måde og understøtte en legende tilgang ved at lade dem være aktive,” uddyber Helga.

Efter projektet observerede pædagogerne:

  • At flere turde prøve nye ting – også de forsigtige børn.
  • At de blev bedre til at kende farver.
  • At de udviste større mod på at udforske verden.

Nysgerrighed er grundstenen for læring, så når børn får lov at eksperimentere med at røre, lugte, høre og se, kan der dannes en grobund for fremtidig forståelse af naturvidenskab.

Tusind tak til Helga Kallasch Schelde, der har fortalt os om projektet, samt de øvrige pædagogiske medarbejdere på projektet: Alexander Siget Steenholdt, Camila, Fabiola Brobjerg, Mette Kirkeskov, Pia Kristensen, Renata Nowak Nielsen, Tine Rajkai, Yeliz Nalbant Ergin, Naila Ahmed, Anne-Marie Kallasch.

Læs mere om Helleruphøj: https://helleruphoj.aula.dk/

Se hvad læreplanstemaet om Natur, udeliv og science går ud på: https://emu.dk/dagtilbud/natur-udeliv-og-science?b=t436

Læs mere om paraplyorganisationen Børnevennerne: http://www.gbv.dk/

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Når fantasien styrker fællesskabet

I Ribisgårdens børnehave har de ældste børn –vibevennerne – været igennem et helt særligt pædagogisk forløb. Et forløb, hvor en lille fugl, viben, blev nøglen til at skabe et fællesskab, hvor hvert barn føler sig set, hørt og respekteret som en aktiv medskaber af deres eget liv.

Hvordan gør man det?

Med storyline-metoden bygger pædagogerne et forløb op som en levende fortælling, hvor børnene selv er med til at forme historien. Det er en metode, der især fungerer, når børn skal sætte sig ind i andre menneskers eller dyrs verden – deres tanker, følelser og handlinger.

“Det handler især om at give børn tid, give dem magiske stunder, hvor vi voksne lytter nøje til og dokumenterer deres stemme.” — Ulla Qvist Engholm, leder af Ribisgården.

Viben som vejviser

Vibevennerne valgte viben som deres emne – og gennem akvareller, lerskulpturer af viber, redebygning og leg skabte de ikke bare en fortællebog, men et levende vidnesbyrd om fællesskab. Bogen indeholder også en samlet historie om viben, som børnene selv har udviklet og fortalt gennem hele forløbet.

Når børn oplever at blive set

I Den fælles historie genkender børnene deres egne bidrag, ved præcist, hvem der har sagt hvad – og i hvilken rækkefølge. De føler sig anerkendt, og deres opmærksomhedskompetence vokser. De lærer at udsætte egne behov og styrker deres evne til at lytte og samarbejde.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Cykelleg som vejen til selvtillid, fællesskab og skoleparathed?

I 2011 satte VM i cykling i Danmark gang i et ambitiøst samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Dansk Cyklist Forbund: Alle børnehuse i kommunen skulle arbejde med cykelleg. I det selvejende børnehus Skovstjernen, der er medlem af Børnevennerne, tog de udfordringen op – og har siden, med en kort coronapause, udviklet og forfinet konceptet, senest i samarbejde med Dansk Skolecykling.

Fra balance til fællesskab

Cykellegen starter med lege, der gør børnene fortrolige med cyklen. De øver balance, start/stop, bakker og kørsel med én hånd på styret. Hurtigt skifter de til pedalcykler og regulære cykelege – og oplever en frihed og selvtillid, der stråler langt ud over cykelstien.

Skoleparathed på to hjul

De ældste børn skal kunne bruge stisystemet, når de starter i skole. Cykellegen gør dem fortrolige med cyklen, så de bliver cykelsikre, før de skal være trafiksikre. Og så er der plads til kreativitet – børnene laver fx flotte billeder af deres cykler.

Hvad giver cykelleg?

  • For det enkelte barn: Sundhed, selvtillid og en robusthed, der gør, at de cykler – uanset vejret! Bevægelsesglæden er tydelig, når de kører i øsende regn, fordi det er sjovt at mestre cyklen.
  • For børnegruppen: Fællesskab og sociale relationer. Et eksempel er en dreng med udfordringer i det sociale, der gennem cykellegen fik modet til at invitere venner med hjem – cyklen blev det fælles tredje. Familier begyndte at tage på cykelture sammen, inspireret af børnenes begejstring.

En ildsjæl som drivkraft

Bag succesen står pædagog i Skovstjernen, Hanne Assing Lundø. Hun er ambassadør for projektet og en ildsjæl, der inspirerer kollegaer, børn og forældre. Hendes engagement viser, hvordan cykelleg ikke bare handler om at lære at cykle – men om at skabe livsglæde, fællesskab og tryghed på vejen mod skolen.

Det er blevet til en artikel i Børn og Unge nr. 5 2020, som kan læses her: Guide: Kom godt i gang med cykellege | BUPL

Og en artikel hos Dansk Skole Cykling, https://danskskolecykling.dk/cykelkulturen-i-boernehaven-motiverer-familierne/

Børnehuset Skovstjernen ligger i Hørsholm: https://rudersdal.dk/boernehuset-skovstjernen

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Del jeres særlige indsats, forløb eller projekt med os

Vi søger den pædagogiske faglighed, der gør en forskel.  Hovedbestyrelsen i Børnevennerne ønsker at sætte fokus på den pædagogiske faglighed, der udøves hver dag i vores medlemsinstitutioner. Derfor uddeler vi Børnevennerprisen 2026 – en anerkendelse af det arbejde, der fortjener at blive set, delt og fejret.

Prisen overrækkes på vores årskonference 11. april 2026 og er en hyldest til jer, der med kreativitet, engagement og innovation løfter kerneopgaven – uanset om det handler om naturoplevelser, musik, kreative udfoldelser eller nye perspektiver på pædagogisk praksis, som f.eks. at styrke med- og selvbestemmelse i hverdagen.

Hvordan deltager I?

Del jeres særlige indsats, forløb eller projekt med os og alle de andre institutioner i vores fællesskab– hvad har det betydet for børn eller voksne? Og hvad har effekten været? Send os en beskrivelse på max. en A4-side (gerne med fotos eller video) senest 22. marts 2026 til Annemarie Elvstrøm-Vieth på aev@gbv.dk.

Hvad vinder I?

Æren og muligheden for at inspirere kolleger og fagfæller samt en overraskelse.

Hvem udvælger vinderen?

En faglig jury bestående af:

  • Bjørg Kjær, lektor og forsker i inklusion og specialpædagogik, DPU.
  • Kirsten Birk Lassen, stifter af Følgeskabet, foredragsholder og forfatter.
  • Christina Bjørn Thomsen, leder af Himmelskibet og tidligere leder af Fuglebakken.

Juryen gennemgår alle indsendte projekter og kårer en vinder, der særligt fortjener at blive fremhævet.

Vi glæder os til at høre fra jer.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Er fastelavn bare en fest, der skal overstås?

Om en måned er det fastelavn. For nogle en dag med opgejlede børn, skuffede tårer og en synlig ulighed i opbakning hjemmefra. Men i Helleruphøjs Børnehave, en selvejende institution under Børnevennerne, er fastelavn blevet til et kreativt og inkluderende projekt, der strækker sig over flere uger – og som giver børnene meget mere end bare en fest.

Fastelavn begynder lige efter nytår

I stedet for en enkelt formiddag med tøndeslagning har pædagogerne Jette B. Andersen, Ida Veng Jensen, Lisa Sparmer, Conni Nielsen og Khouloud Hussein  fra Helleruphøj udviklet et pædagogisk forløb, der starter allerede ved nytår. Her er nogle af højdepunkterne:

  • Dukketeatre af papkasser: Hvert barn bygger sit eget teater og designer dukker med hjælp fra pædagogerne. Resultatet er fantasifulde, personlige universer, hvor børnene udvikler historier og inviterer hinanden ind i deres fortællinger.
  • Eventyr og rollespil: Gennem grupper og kostumer øver børnene sig i at agere foran andre – og bliver trygge ved at stå i centrum. Mimik og kropssprog trænes med legende øvelser som gæt og grimasser.
  • Teaterleg med borde og tæpper: Børnene fordeler roller, lærer at være både skuespillere og publikum, og udforsker karakterer, der er modige, bange, fjollede og farlige.
  • Kostumer og rekvisitter: Ingen fastelavn uden udklædning og i hele forløbet leges med udklædning, og der bygges rekvisitter i værkstedet, så udklædningen gøres personlig og kreativ.

Festen er kulminationen på ugers forberedelse

På selve fastelavnsdagen er der organiseret aktiviteter fra kl. 9-15 – med ansvarsområder for alle medarbejdere. Børnene bevæger sig frit mellem tøndeslagning, ansigtsmaling, stopdans m.m. og til sidst dekoreres egne fastelavnsboller. Men det er ikke bare en fest – det er resultatet af et projekt, der har styrket børnenes fantasi, samarbejdsevne og selvtillid.

Pædagogerne oplever, at børnene i projektperioden bliver mere kreative, motiverede og modige. De tager ejerskab, udvikler ansvar for sig selv og hinanden – og lærer både at optræde og at være publikum til optræden.

Læs mere om Børnehuset Helleruphøj her: Helleruphøj

Læs om historien bag fastelavnsfejring: Fastelavn

 

/af