Tag Archive for: pædagogik

Annemarie Elvstrøm-Vieth

GENOPSLAG Ribisgården søger ny leder

Ribisgården er en velfungerende, selvejende institution i Gentofte Kommune med et stærkt fællesskab af engagerede og fagligt refleksive medarbejdere. Den nuværende leder går snart på velfortjent pension, og Ribisgården søger derfor en ny leder, der brænder for at tage ansvar for hverdagen og videreudvikle Ribisgården som et trygt og meningsfuldt sted for børn, forældre og medarbejdere.

Om Ribisgården

Her er plads til 59 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn, huset ligger i naturskønne omgivelser med en lille skov som legeplads. Hverdagen bygger på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse og de 24 medarbejdere, hvor faglig udvikling, høj kvalitet og tryghed er kerneværdier.

Det pædagogiske grundlag

I Ribisgården er legen omdrejningspunktet for både læring og sociale erfaringer, og aktiviteterne tilpasses børnenes perspektiv, behov og nysgerrighed. Den nærliggende natur og Gentofte Kommunes børnevision er rammen om det pædagogiske arbejde.

Om stillingen

Institutionslederen har det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af Ribisgården. Lederen indgår i et ledelsesteam med souschefen og sammen sikrer de en stabil, nærværende og udviklende hverdag for børnene. Ribisgården søger en leder, der med nærvær, engagement, tillid og overblik kan bevare og videreudvikle Ribisgården.

Læs mere og ansøg her: Ny leder til Ribisgården

Sådan laver Ribis-børnene en fælles historie om Viben: https://www.gbv.dk/naar-fantasien-styrker-faellesskabet/

Læs hvordan Ribisgården arbejder med at undgå forforståelser: Hvornår bliver vores forforståelser en barriere for børns tryghed? – Børnevennerne

I 2025 var Ribisgårdens årstema om eventyr: I januar regerer Snedronningen i Ribisgården – Børnevennerne

Læs mere om Ribisgården på deres hjemmeside: Ribisgården

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Fødselsdage, der skaber fællesskab: Sådan gør Skovstjernen det anderledes

Hvad hvis fødselsdagen ikke bare var en fest for det enkelte barn, men en dag, der styrker hele børnefællesskabet? I Skovstjernen i Rudersdal – et selvejende børnehus med Børnevennerne som paraply – har medarbejderne omarbejdet fødselsdagsfejringen, primært for de 5 årige, så den både sætter fødselaren og børnefællesskabet i centrum.

Fra frustration til fællesskab

Tidligere fulgte Skovstjernen den traditionelle model: Hjemmebesøg med en lille gruppe børn. Men som pædagog Hanne Lundø – med 22 års erfaring i huset – fortæller: „Det var tit frustrerende for barnet. Nogle havde svært ved at dele deres legetøj, eller det føltes ikke rart at få sunget fødselsdagssangen. Så begyndte vi at spørge: Hvem gør vi det her for?“

Sammen med leder Anette Søgaard satte pædagogerne sig for at finde børneperspektivet i fødselsdagen. I begyndelsen af konceptarbejdet i 2019 havde de cand. Psych. Søren Smidt med som sparringspartner. Resultatet blev temafødselsdage, hvor alle deltager – og hvor det enkelte barn stadig er i centrum, men på en måde, der skaber glæde, stolthed og sammenhold for hele gruppen.

Sådan gør de:

  1. Barnet vælger tema – ugen op til fødselsdagen laver børnene sammen pynt og planlægger udklædning. Det kan fx være rummet, Barbie, isfugle, Lego eller pandaer.
  2. Fælles aktiviteter – på selve dagen deler børnene sig i små grupper og leger med temaet, mens de voksne leger aktivt med. „Vi bygger fx noget i Lego, og bagefter præsenterer vi det for hinanden,“ forklarer Hanne.
  3. Ritualer, der skaber tryghed – flaget hejses, fødselsdagssangen synges ude på legepladsen, og inde i den fint pyntede stue, mens lysene tændes, fortælles der om barnets udvikling fra vuggestue til nu. „Næste år går du i skole – hvordan mon fødselsdagen bliver der?“
  4. Gaven gemmes – barnet får et bivokslys med ringe, der svarer til alderen. „De fleste vælger at få den gemt, for det er en sjov leg, når de skal lede efter den,“ siger Hanne.

Hvorfor det virker

  • Børnene stråler – især de mere tilbageholdende børn får inddraget de andre børn i deres interesser ved hjælp af temaet, og også en chance for at bestemme aktiviteter, som de syntes er rare og sjove.
  • Fællesskabet styrkes – børnene oplever, at de sammen skaber festen for deres kammerat. Samtidigt ved de, at de også vil få en chance for det samme.
  • De voksne er aktivt med i det hele– „Det kræver, at vi voksne virkelig bakker op om temaet og er aktivt med i legene,“ understreger Anette Søgaard.

Skovstjernen viser, at fødselsdage kan være meget mere end kage og sang. Det kan være en dag, der:

  • Styrker børnefællesskabet
  • Giver det enkelte barn en særlig oplevelse
  • Skaber tryghed og glæde for alle

„Vi har haft børn, der ikke ville på skiferie, fordi de ikke ville gå glip af deres fødselsdag i børnehaven,“ fortæller Hanne – og det siger måske det hele.

Se filmen om konceptet https://emu.dk/dagtilbud/de-seks-laereplanstemaer/alsidig-personlig-udvikling/boernefoedselsdage

Læs et debatindlæg om fødselsdage af Søren Smidt: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/boernefoedselsdage-er-vigtige-vi-maa-tage-traditionerne-alvorligt

Læs mere om Skovstjernen: https://rudersdal.dk/boernehuset-skovstjernen

 

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Naturvidenskab i vuggestuen?

Naturvidenskab i vuggestuen? Ja, det skal der faktisk være. Siden 2018 har de officielle læreplanstemaer for dagtilbud inkluderet et “Natur, udeliv og science”-tema, der skal styrke børns nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Men hvordan gør man det med så små børn?

I Helleruphøjs vuggestue, en selvejende institution med Børnevennerne som paraplyorganisation, har et team af pædagoger taget udfordringen op. Helga Kallasch Schelde, en af pædagogerne, fortæller: “Da vi begyndte at reflektere over, hvad science er, opdagede vi, at vi ubevidst har arbejdet med science, fx når vi fanger haletudser og følger deres udvikling, eller når vi hopper fløde til smør.”

Et projekt, der satte sanserne i spil

På tværs af to stuer kastede pædagogerne sig ud i et natur- og scienceprojekt med en lille gruppe børn (fra 20 måneder – 2 år og 10 måneder). Målet? At styrke børnenes lyst og mod til at udforske – med vand, farver og masser af leg:

  • Eksperimenterende leg: Børnene malede med isterninger på papir, blandede frugtfarve i sneen og lavede farvet kartoffelmelsskum.
  • Syre og base – for de mindste: Med eddike og bagepulver fik de en fornemmelse af kemiske reaktioner.
  • Vandets veje: Hældte vand ned ad rutsjebaner og så, hvordan det bevæger sig.

”Vi ville udfordre børnenes lyst og mod, lade dem bruge deres sanser på en eksperimenterende måde og understøtte en legende tilgang ved at lade dem være aktive,” uddyber Helga.

Efter projektet observerede pædagogerne:

  • At flere turde prøve nye ting – også de forsigtige børn.
  • At de blev bedre til at kende farver.
  • At de udviste større mod på at udforske verden.

Nysgerrighed er grundstenen for læring, så når børn får lov at eksperimentere med at røre, lugte, høre og se, kan der dannes en grobund for fremtidig forståelse af naturvidenskab.

Tusind tak til Helga Kallasch Schelde, der har fortalt os om projektet, samt de øvrige pædagogiske medarbejdere på projektet: Alexander Siget Steenholdt, Camila, Fabiola Brobjerg, Mette Kirkeskov, Pia Kristensen, Renata Nowak Nielsen, Tine Rajkai, Yeliz Nalbant Ergin, Naila Ahmed, Anne-Marie Kallasch.

Læs mere om Helleruphøj: https://helleruphoj.aula.dk/

Se hvad læreplanstemaet om Natur, udeliv og science går ud på: https://emu.dk/dagtilbud/natur-udeliv-og-science?b=t436

Læs mere om paraplyorganisationen Børnevennerne: http://www.gbv.dk/

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Når fantasien styrker fællesskabet

I Ribisgårdens børnehave har de ældste børn –vibevennerne – været igennem et helt særligt pædagogisk forløb. Et forløb, hvor en lille fugl, viben, blev nøglen til at skabe et fællesskab, hvor hvert barn føler sig set, hørt og respekteret som en aktiv medskaber af deres eget liv.

Hvordan gør man det?

Med storyline-metoden bygger pædagogerne et forløb op som en levende fortælling, hvor børnene selv er med til at forme historien. Det er en metode, der især fungerer, når børn skal sætte sig ind i andre menneskers eller dyrs verden – deres tanker, følelser og handlinger.

“Det handler især om at give børn tid, give dem magiske stunder, hvor vi voksne lytter nøje til og dokumenterer deres stemme.” — Ulla Qvist Engholm, leder af Ribisgården.

Viben som vejviser

Vibevennerne valgte viben som deres emne – og gennem akvareller, lerskulpturer af viber, redebygning og leg skabte de ikke bare en fortællebog, men et levende vidnesbyrd om fællesskab. Bogen indeholder også en samlet historie om viben, som børnene selv har udviklet og fortalt gennem hele forløbet.

Når børn oplever at blive set

I Den fælles historie genkender børnene deres egne bidrag, ved præcist, hvem der har sagt hvad – og i hvilken rækkefølge. De føler sig anerkendt, og deres opmærksomhedskompetence vokser. De lærer at udsætte egne behov og styrker deres evne til at lytte og samarbejde.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Cykelleg som vejen til selvtillid, fællesskab og skoleparathed?

I 2011 satte VM i cykling i Danmark gang i et ambitiøst samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Dansk Cyklist Forbund: Alle børnehuse i kommunen skulle arbejde med cykelleg. I det selvejende børnehus Skovstjernen, der er medlem af Børnevennerne, tog de udfordringen op – og har siden, med en kort coronapause, udviklet og forfinet konceptet, senest i samarbejde med Dansk Skolecykling.

Fra balance til fællesskab

Cykellegen starter med lege, der gør børnene fortrolige med cyklen. De øver balance, start/stop, bakker og kørsel med én hånd på styret. Hurtigt skifter de til pedalcykler og regulære cykelege – og oplever en frihed og selvtillid, der stråler langt ud over cykelstien.

Skoleparathed på to hjul

De ældste børn skal kunne bruge stisystemet, når de starter i skole. Cykellegen gør dem fortrolige med cyklen, så de bliver cykelsikre, før de skal være trafiksikre. Og så er der plads til kreativitet – børnene laver fx flotte billeder af deres cykler.

Hvad giver cykelleg?

  • For det enkelte barn: Sundhed, selvtillid og en robusthed, der gør, at de cykler – uanset vejret! Bevægelsesglæden er tydelig, når de kører i øsende regn, fordi det er sjovt at mestre cyklen.
  • For børnegruppen: Fællesskab og sociale relationer. Et eksempel er en dreng med udfordringer i det sociale, der gennem cykellegen fik modet til at invitere venner med hjem – cyklen blev det fælles tredje. Familier begyndte at tage på cykelture sammen, inspireret af børnenes begejstring.

En ildsjæl som drivkraft

Bag succesen står pædagog i Skovstjernen, Hanne Assing Lundø. Hun er ambassadør for projektet og en ildsjæl, der inspirerer kollegaer, børn og forældre. Hendes engagement viser, hvordan cykelleg ikke bare handler om at lære at cykle – men om at skabe livsglæde, fællesskab og tryghed på vejen mod skolen.

Det er blevet til en artikel i Børn og Unge nr. 5 2020, som kan læses her: Guide: Kom godt i gang med cykellege | BUPL

Og en artikel hos Dansk Skole Cykling, https://danskskolecykling.dk/cykelkulturen-i-boernehaven-motiverer-familierne/

Børnehuset Skovstjernen ligger i Hørsholm: https://rudersdal.dk/boernehuset-skovstjernen

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Del jeres særlige indsats, forløb eller projekt med os

Vi søger den pædagogiske faglighed, der gør en forskel.  Hovedbestyrelsen i Børnevennerne ønsker at sætte fokus på den pædagogiske faglighed, der udøves hver dag i vores medlemsinstitutioner. Derfor uddeler vi Børnevennerprisen 2026 – en anerkendelse af det arbejde, der fortjener at blive set, delt og fejret.

Prisen overrækkes på vores årskonference 11. april 2026 og er en hyldest til jer, der med kreativitet, engagement og innovation løfter kerneopgaven – uanset om det handler om naturoplevelser, musik, kreative udfoldelser eller nye perspektiver på pædagogisk praksis, som f.eks. at styrke med- og selvbestemmelse i hverdagen.

Hvordan deltager I?

Del jeres særlige indsats, forløb eller projekt med os og alle de andre institutioner i vores fællesskab– hvad har det betydet for børn eller voksne? Og hvad har effekten været? Send os en beskrivelse på max. en A4-side (gerne med fotos eller video) senest 22. marts 2026 til Annemarie Elvstrøm-Vieth på aev@gbv.dk.

Hvad vinder I?

Æren og muligheden for at inspirere kolleger og fagfæller samt en overraskelse.

Hvem udvælger vinderen?

En faglig jury bestående af:

  • Bjørg Kjær, lektor og forsker i inklusion og specialpædagogik, DPU.
  • Kirsten Birk Lassen, stifter af Følgeskabet, foredragsholder og forfatter.
  • Christina Bjørn Thomsen, leder af Himmelskibet og tidligere leder af Fuglebakken.

Juryen gennemgår alle indsendte projekter og kårer en vinder, der særligt fortjener at blive fremhævet.

Vi glæder os til at høre fra jer.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Er fastelavn bare en fest, der skal overstås?

Om en måned er det fastelavn. For nogle en dag med opgejlede børn, skuffede tårer og en synlig ulighed i opbakning hjemmefra. Men i Helleruphøjs Børnehave, en selvejende institution under Børnevennerne, er fastelavn blevet til et kreativt og inkluderende projekt, der strækker sig over flere uger – og som giver børnene meget mere end bare en fest.

Fastelavn begynder lige efter nytår

I stedet for en enkelt formiddag med tøndeslagning har pædagogerne Jette B. Andersen, Ida Veng Jensen, Lisa Sparmer, Conni Nielsen og Khouloud Hussein  fra Helleruphøj udviklet et pædagogisk forløb, der starter allerede ved nytår. Her er nogle af højdepunkterne:

  • Dukketeatre af papkasser: Hvert barn bygger sit eget teater og designer dukker med hjælp fra pædagogerne. Resultatet er fantasifulde, personlige universer, hvor børnene udvikler historier og inviterer hinanden ind i deres fortællinger.
  • Eventyr og rollespil: Gennem grupper og kostumer øver børnene sig i at agere foran andre – og bliver trygge ved at stå i centrum. Mimik og kropssprog trænes med legende øvelser som gæt og grimasser.
  • Teaterleg med borde og tæpper: Børnene fordeler roller, lærer at være både skuespillere og publikum, og udforsker karakterer, der er modige, bange, fjollede og farlige.
  • Kostumer og rekvisitter: Ingen fastelavn uden udklædning og i hele forløbet leges med udklædning, og der bygges rekvisitter i værkstedet, så udklædningen gøres personlig og kreativ.

Festen er kulminationen på ugers forberedelse

På selve fastelavnsdagen er der organiseret aktiviteter fra kl. 9-15 – med ansvarsområder for alle medarbejdere. Børnene bevæger sig frit mellem tøndeslagning, ansigtsmaling, stopdans m.m. og til sidst dekoreres egne fastelavnsboller. Men det er ikke bare en fest – det er resultatet af et projekt, der har styrket børnenes fantasi, samarbejdsevne og selvtillid.

Pædagogerne oplever, at børnene i projektperioden bliver mere kreative, motiverede og modige. De tager ejerskab, udvikler ansvar for sig selv og hinanden – og lærer både at optræde og at være publikum til optræden.

Læs mere om Børnehuset Helleruphøj her: Helleruphøj

Læs om historien bag fastelavnsfejring: Fastelavn

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Faglig sparring på afstand – kender du Børns Vilkårs fagtelefon?

Som pædagog eller fagperson, der arbejder med børn og unge, kender du sikkert til udfordringer, der kan kræve et neutralt perspektiv eller faglig vejledning. Måske drejer det sig om pædagogiske metoder, kollegialt samarbejde eller komplekse situationer i forældresamarbejdet.

Derfor har Børns Vilkår en fagtelefon, hvor du kan få gratis sparring og vejledning af specialkonsulenter. Fagtelefonen er et tilbud til alle, der arbejder med børn og unge, og som har brug for støtte i de usikkerheder, der kan opstå på den pædagogiske arbejdsplads.

Udover fagtelefonen tilbyder Børns Vilkår også en lang række materialer målrettet dagtilbud af høj kvalitet – blandt andet onboarding-materiale til pædagogmedhjælpere, som Nadia Ulendorf Thomsen fra Grøndalshuset i Charlottenlund har virkelig gode erfaringer med – som vi tidligere har skrevet om. Her hos Børnevennerne hører vi meget godt om Børns Vilkårs materialer til dagtilbud – derfor denne anbefaling 😊

Læs mere om fagtelefonen: FagTelefonen – Vores Fagunivers

Læs om Nadias erfaringer med onboarding: Sådan onboarder du de helt unge medhjælpere – Børnevennerne

Læs mere om Børns Vilkårs onboardingmateriale: Gratis onboarding til pædagogmedhjælpere – Vores Fagunivers

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Når pædagogisk arbejde sættes under lup

”Selv de mest erfarne pædagoger kan blive usikre, når deres arbejde skal vurderes af eksterne konsulenter.” Det siger Anne Busk Ebbesen, pædagog med lang ledelseserfaring, om de situationer, hvor pædagogisk tilsyn eller nationale kvalitetsundersøgelser afbryder det daglige arbejde.

”En normalt dygtig og nærværende pædagog kan pludselig håndtere sit arbejde helt anderledes, når der står en i hjørnet og observerer. Det er en unaturlig situation – og hvordan man end vender og drejer det, så er det en vurdering af ens arbejde,” pointerer hun.

Nationale resultater kræver handling – men også dialog

I maj 2025 blev resultaterne af den nationale kvalitetsundersøgelse på 3-5-årsområdet offentliggjort. Konklusionen var nedslående: Kvaliteten blev vurderet som utilstrækkelig i 3 ud af 10 dagtilbud, mens kun 1 ud af 10 opnåede karakteren ”god.” For at gøre rapporten konkret og anvendelig for pædagogisk personale har KL, EVA og VIVE nu udgivet to videoer på 25 minutter, der forklarer rapportens tilblivelse og resultater. Formålet? At skabe konstruktiv dialog på personalemøderne.

”Vær nysgerrig – også når kritikken gør ondt”

Anne Busk Ebbesen understreger, at dialog og ydmyghed fra konsulenterne er afgørende for, at tilsyn ikke føles som ”fejlfindingsmissioner”. Hendes råd til pædagoger, der møder kritik: ”Bliv vred over konklusionerne – men vær alligevel nysgerrig. Lær af det.”  Hun tilføjer dog et ønske om, at der sættes målrettet ind, hvor kvaliteten er allermest udfordret, i stedet for at udskamme dem, der ligger i mellemgruppen.

Få indsigt – og tag dialogen

Her er links til videoerne og kvalitetsundersøgelsen

Video 1: Kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer

Video 2: Rammevilkår og betydning for kvalitet

Læs den fulde undersøgelse her

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Børnehaven Globus: Her er legen en livsnerve

HELLERUP – På en grå og regnvåd efterårsdag åbner dørene til Børnehaven Globus, hvor legen ikke bare er en del af hverdagen – den er hjørnestenen. Leder Vibeke Klostergård står klar til at tage imod børn og forældre, og allerede på hoveddøren signaleres tryghed: Her hænger et foto af dagens ”Godmorgen-voksen”, en lille, men vigtig detalje, der giver både børn og voksne en rolig start på dagen.

Forberedte rammer skaber udvikling

Globus er en Montessori-inspireret deltidsbørnehave, hvor forberedelse er nøglen. Inden børnene ankommer, er legemiljøerne sat op i hvert rum: Et bord med perleplader, et hjørne med biltæppe og biler, eller en hyggelig køkkenkrog. Alt er klar til, at børnene kan lege med det samme – og med plads til flere. Når aktiviteterne skifter, hjælper børnene selv med at rydde op, en rutine, der styrker fællesskabet og ansvaret.

Legetøj følger børnenes interesser

I den gamle villa i Hellerup er der ro, på trods af de 31 børn. Alle er optaget af leg eller projekter, og der er altid en voksen i nærheden. Reolerne bugner af nøje ordnet legetøj, puslespil og kreative materialer, der løbende udskiftes efter børnenes aktuelle interesser. Et læsekrog med bløde puder og billedbøger inviterer til stille stunder, mens andre områder byder på mere aktiv leg.

Leg er ikke en selvfølge

”Vi har lige nu en fantastisk børnegruppe, der leger rigtig godt sammen,” fortæller Vibeke Klostergård. Men det har ikke altid været sådan. Derfor har Globus klare principper for, hvordan de voksne kan guide børnene ind i legen. ”Vi sætter os på gulvet og viser dem konkret, hvordan man gør. Vi tager et bondegårdsdyr og ’går’ med det på gulvet, eller hjælper dem med at spørge, om de må være med,” uddyber hun.

Hvis et barn har svært ved at spørge om at blive inkluderet, støtter de voksne op om både den, der spørger, og dem, der leger. ”Vi kender alle børnene og ved, hvordan deres dag er gået – hvad der har været svært eller lykkedes. Så vi kan også se, hvis der er udfordringer med legen,” siger Vibeke.

Overskud skaber trivsel

Både Vibeke og hendes kolleger er overbeviste om, at børnehavens åbningstider – fra kl. 8 til 15 – er en afgørende faktor for den gode stemning og et lavt sygefravær både blandt børn og voksne. ”Hverken børn eller medarbejdere bliver udmattede af at være her for mange timer,” forklarer hun. Mange forældre hjælper hinanden med at hente børnene på skift, så hverdagen går op på trods af åbningstiderne.

Stabiliteten blandt personalet er også bemærkelsesværdig. Den ”nyeste” pædagog har været ansat i 11 år, og den ene pædagogmedhjælper de har ansat, er et ungt menneske på sabbatår, som de altid har testet grundigt som vikar, før ansættelsen. ”Vi skal passe godt sammen, og vi er enige om, at hovedfokus er at være sammen med børnene,” understreger Vibeke.

En varm og gennemtænkt tilgang

I Globus mærkes en gennemgående filosofi: Legen er ikke bare leg – den er fundamentet for børnenes udvikling og trivsel. Med åbne øjne, forberedte rammer og en stabil voksenstøtte skabes der plads til, at børnene kan udforske, lære og vokse – hver eneste dag.

/af