Tag Archive for: pædagogik

Om en måned er det fastelavn. For nogle en dag med opgejlede børn, skuffede tårer og en synlig ulighed i opbakning hjemmefra. Men i Helleruphøjs Børnehave, en selvejende institution under Børnevennerne, er fastelavn blevet til et kreativt og inkluderende projekt, der strækker sig over flere uger – og som giver børnene meget mere end bare en fest.

Fastelavn begynder lige efter nytår

I stedet for en enkelt formiddag med tøndeslagning har pædagogerne Jette B. Andersen, Ida Veng Jensen, Lisa Sparmer, Conni Nielsen og Khouloud Hussein  fra Helleruphøj udviklet et pædagogisk forløb, der starter allerede ved nytår. Her er nogle af højdepunkterne:

  • Dukketeatre af papkasser: Hvert barn bygger sit eget teater og designer dukker med hjælp fra pædagogerne. Resultatet er fantasifulde, personlige universer, hvor børnene udvikler historier og inviterer hinanden ind i deres fortællinger.
  • Eventyr og rollespil: Gennem grupper og kostumer øver børnene sig i at agere foran andre – og bliver trygge ved at stå i centrum. Mimik og kropssprog trænes med legende øvelser som gæt og grimasser.
  • Teaterleg med borde og tæpper: Børnene fordeler roller, lærer at være både skuespillere og publikum, og udforsker karakterer, der er modige, bange, fjollede og farlige.
  • Kostumer og rekvisitter: Ingen fastelavn uden udklædning og i hele forløbet leges med udklædning, og der bygges rekvisitter i værkstedet, så udklædningen gøres personlig og kreativ.

Festen er kulminationen på ugers forberedelse

På selve fastelavnsdagen er der organiseret aktiviteter fra kl. 9-15 – med ansvarsområder for alle medarbejdere. Børnene bevæger sig frit mellem tøndeslagning, ansigtsmaling, stopdans m.m. og til sidst dekoreres egne fastelavnsboller. Men det er ikke bare en fest – det er resultatet af et projekt, der har styrket børnenes fantasi, samarbejdsevne og selvtillid.

Pædagogerne oplever, at børnene i projektperioden bliver mere kreative, motiverede og modige. De tager ejerskab, udvikler ansvar for sig selv og hinanden – og lærer både at optræde og at være publikum til optræden.

Læs mere om Børnehuset Helleruphøj her: Helleruphøj

Læs om historien bag fastelavnsfejring: Fastelavn

 

Ribisgården er en velfungerende, selvejende institution i Gentofte Kommune med et stærkt fællesskab af engagerede og fagligt refleksive medarbejdere. Den nuværende leder går snart på velfortjent pension, og Ribisgården søger derfor en ny leder, der brænder for at tage ansvar for hverdagen og videreudvikle Ribisgården som et trygt og meningsfuldt sted for børn, forældre og medarbejdere.

Om Ribisgården

Her er plads til 59 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn, huset ligger i naturskønne omgivelser med en lille skov som legeplads. Hverdagen bygger på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse og de 24 medarbejdere, hvor faglig udvikling, høj kvalitet og tryghed er kerneværdier.

Det pædagogiske grundlag

I Ribisgården er legen omdrejningspunktet for både læring og sociale erfaringer, og aktiviteterne tilpasses børnenes perspektiv, behov og nysgerrighed. Den nærliggende natur og Gentofte Kommunes børnevision er rammen om det pædagogiske arbejde.

Om stillingen

Institutionslederen har det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af Ribisgården. Lederen indgår i et ledelsesteam med souschefen og sammen sikrer de en stabil, nærværende og udviklende hverdag for børnene. Ribisgården søger en leder, der med nærvær, engagement, tillid og overblik kan bevare og videreudvikle Ribisgården.

Læs mere og ansøg her: jobnet.dk/find-job/50ef46ac-c15e-4c88-914b-063934cb25af

Læs hvordan Ribisgården arbejder med at undgå forforståelser: Hvornår bliver vores forforståelser en barriere for børns tryghed? – Børnevennerne

I 2025 var Ribisgårdens årstema om eventyr: I januar regerer Snedronningen i Ribisgården – Børnevennerne

Læs mere om Ribisgården på deres hjemmeside: Ribisgården

 

Som pædagog eller fagperson, der arbejder med børn og unge, kender du sikkert til udfordringer, der kan kræve et neutralt perspektiv eller faglig vejledning. Måske drejer det sig om pædagogiske metoder, kollegialt samarbejde eller komplekse situationer i forældresamarbejdet.

Derfor har Børns Vilkår en fagtelefon, hvor du kan få gratis sparring og vejledning af specialkonsulenter. Fagtelefonen er et tilbud til alle, der arbejder med børn og unge, og som har brug for støtte i de usikkerheder, der kan opstå på den pædagogiske arbejdsplads.

Udover fagtelefonen tilbyder Børns Vilkår også en lang række materialer målrettet dagtilbud af høj kvalitet – blandt andet onboarding-materiale til pædagogmedhjælpere, som Nadia Ulendorf Thomsen fra Grøndalshuset i Charlottenlund har virkelig gode erfaringer med – som vi tidligere har skrevet om. Her hos Børnevennerne hører vi meget godt om Børns Vilkårs materialer til dagtilbud – derfor denne anbefaling 😊

Læs mere om fagtelefonen: FagTelefonen – Vores Fagunivers

Læs om Nadias erfaringer med onboarding: Sådan onboarder du de helt unge medhjælpere – Børnevennerne

Læs mere om Børns Vilkårs onboardingmateriale: Gratis onboarding til pædagogmedhjælpere – Vores Fagunivers

”Selv de mest erfarne pædagoger kan blive usikre, når deres arbejde skal vurderes af eksterne konsulenter.” Det siger Anne Busk Ebbesen, pædagog med lang ledelseserfaring, om de situationer, hvor pædagogisk tilsyn eller nationale kvalitetsundersøgelser afbryder det daglige arbejde.

”En normalt dygtig og nærværende pædagog kan pludselig håndtere sit arbejde helt anderledes, når der står en i hjørnet og observerer. Det er en unaturlig situation – og hvordan man end vender og drejer det, så er det en vurdering af ens arbejde,” pointerer hun.

Nationale resultater kræver handling – men også dialog

I maj 2025 blev resultaterne af den nationale kvalitetsundersøgelse på 3-5-årsområdet offentliggjort. Konklusionen var nedslående: Kvaliteten blev vurderet som utilstrækkelig i 3 ud af 10 dagtilbud, mens kun 1 ud af 10 opnåede karakteren ”god.” For at gøre rapporten konkret og anvendelig for pædagogisk personale har KL, EVA og VIVE nu udgivet to videoer på 25 minutter, der forklarer rapportens tilblivelse og resultater. Formålet? At skabe konstruktiv dialog på personalemøderne.

”Vær nysgerrig – også når kritikken gør ondt”

Anne Busk Ebbesen understreger, at dialog og ydmyghed fra konsulenterne er afgørende for, at tilsyn ikke føles som ”fejlfindingsmissioner”. Hendes råd til pædagoger, der møder kritik: ”Bliv vred over konklusionerne – men vær alligevel nysgerrig. Lær af det.”  Hun tilføjer dog et ønske om, at der sættes målrettet ind, hvor kvaliteten er allermest udfordret, i stedet for at udskamme dem, der ligger i mellemgruppen.

Få indsigt – og tag dialogen

Her er links til videoerne og kvalitetsundersøgelsen

Video 1: Kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer

Video 2: Rammevilkår og betydning for kvalitet

Læs den fulde undersøgelse her

 

HELLERUP – På en grå og regnvåd efterårsdag åbner dørene til Børnehaven Globus, hvor legen ikke bare er en del af hverdagen – den er hjørnestenen. Leder Vibeke Klostergård står klar til at tage imod børn og forældre, og allerede på hoveddøren signaleres tryghed: Her hænger et foto af dagens ”Godmorgen-voksen”, en lille, men vigtig detalje, der giver både børn og voksne en rolig start på dagen.

Forberedte rammer skaber udvikling

Globus er en Montessori-inspireret deltidsbørnehave, hvor forberedelse er nøglen. Inden børnene ankommer, er legemiljøerne sat op i hvert rum: Et bord med perleplader, et hjørne med biltæppe og biler, eller en hyggelig køkkenkrog. Alt er klar til, at børnene kan lege med det samme – og med plads til flere. Når aktiviteterne skifter, hjælper børnene selv med at rydde op, en rutine, der styrker fællesskabet og ansvaret.

Legetøj følger børnenes interesser

I den gamle villa i Hellerup er der ro, på trods af de 31 børn. Alle er optaget af leg eller projekter, og der er altid en voksen i nærheden. Reolerne bugner af nøje ordnet legetøj, puslespil og kreative materialer, der løbende udskiftes efter børnenes aktuelle interesser. Et læsekrog med bløde puder og billedbøger inviterer til stille stunder, mens andre områder byder på mere aktiv leg.

Leg er ikke en selvfølge

”Vi har lige nu en fantastisk børnegruppe, der leger rigtig godt sammen,” fortæller Vibeke Klostergård. Men det har ikke altid været sådan. Derfor har Globus klare principper for, hvordan de voksne kan guide børnene ind i legen. ”Vi sætter os på gulvet og viser dem konkret, hvordan man gør. Vi tager et bondegårdsdyr og ’går’ med det på gulvet, eller hjælper dem med at spørge, om de må være med,” uddyber hun.

Hvis et barn har svært ved at spørge om at blive inkluderet, støtter de voksne op om både den, der spørger, og dem, der leger. ”Vi kender alle børnene og ved, hvordan deres dag er gået – hvad der har været svært eller lykkedes. Så vi kan også se, hvis der er udfordringer med legen,” siger Vibeke.

Overskud skaber trivsel

Både Vibeke og hendes kolleger er overbeviste om, at børnehavens åbningstider – fra kl. 8 til 15 – er en afgørende faktor for den gode stemning og et lavt sygefravær både blandt børn og voksne. ”Hverken børn eller medarbejdere bliver udmattede af at være her for mange timer,” forklarer hun. Mange forældre hjælper hinanden med at hente børnene på skift, så hverdagen går op på trods af åbningstiderne.

Stabiliteten blandt personalet er også bemærkelsesværdig. Den ”nyeste” pædagog har været ansat i 11 år, og den ene pædagogmedhjælper de har ansat, er et ungt menneske på sabbatår, som de altid har testet grundigt som vikar, før ansættelsen. ”Vi skal passe godt sammen, og vi er enige om, at hovedfokus er at være sammen med børnene,” understreger Vibeke.

En varm og gennemtænkt tilgang

I Globus mærkes en gennemgående filosofi: Legen er ikke bare leg – den er fundamentet for børnenes udvikling og trivsel. Med åbne øjne, forberedte rammer og en stabil voksenstøtte skabes der plads til, at børnene kan udforske, lære og vokse – hver eneste dag.

I Ribisgården arbejder de bevidst med at møde børn med nysgerrighed og åbenhed – uden at tillægge dem motiver, de ikke har. For et barn, der bliver misforstået, kan det nemt føre til mistillid til voksne eller tvivl på egne evner. Det samme gælder, når et barn ikke finder tryghed i de samme rutiner som andre. Her er det vigtigt at spørge: Hvad gør vi ikke for barnet, som det egentlig har brug for?

Ulla Qvist Engholm, leder i Ribisgården, uddyber i en ny artikel, hvordan man undgår at stemple børn som ”sarte” eller ”vanskelige” – og i stedet skaber rum for deres unikke behov.

Hele artiklen kan læses HER

Artiklen er en del af et temanummer af Dansk pædagogisk Forums Tidsskriftet 0-14, nr. 3-2025. Nummeret handler om ’Børnesyn og Pædagogik’ og er i alt på 90 sider. Det kan bestilles her 3/25 – BØRNESYN OG PÆDAGOGIK – Paedagogisk.com

Læs mere om Ribisgården

Solstrålen er en integreret institution i Gentofte med plads til 45 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Huset er inde i en rigtig spændende udvikling og søger en ny daglig leder, der er tydelig, inddragende og fagligt stærk.

Solstrålen søger dig, som brænder for ledelse af både mennesker og pædagogiske processer – og som kan samle medarbejdere, børn og forældre om en fælles vision.

Læs hele opslaget her: Solstrålen søger daglig leder med hjerte, faglighed og mod til at udvikle – Gentofte Kommune

Kom og hør et inspirerende oplæg med Suzanne Krogh om legepædagogik i dagtilbud. Oplægget tager udgangspunkt i Suzanne Krogh og Søren Schmidts bog om emnet. Til fyraftensmødet vil I få inspiration til konkret pædagogisk praksis med at udvikle legepædagogik, legemiljøer og deltagelsesmuligheder i legefællesskaber for alle børn.

Bogen bygger på et fundament af forfatternes deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejder med dagtilbud og skoler om børns leg og legeunderstøttende pædagogisk praksis, og der er derfor mange konkrete eksempler på legepædagogisk praksis – fra både børnenes selvinitierede leg samt guidet og styret leg med voksendeltagelse.

Om Suzanne Krogh: uddannet cand. psych. med speciale i børn og unges udvikling. Hendes primære arbejdsfelt har siden da været børn og unges livs- og læringsmiljøer i familier, dagtilbud og skoler. Har været ansat på Københavns Universitet, og senere på Center for Institutionsforskning på Professionshøjskolen UCC. Medstifter af LifeLab, der samarbejder med forældre og professionelle om at udvikle bæredygtige livs- og læringsmiljøer for børn og unge som de kan trives i, håndtere og være medskabere af. Medforfatter til en række fagbøger.

Hvornår og hvor? 10. marts kl. 17.15-19.15 hos Børnevennerne, Smakkegårdsvej 71A, 2820 Gentofte

Pris og tilmelding? 125 kr. ex. moms inkl. sandwich og kildevand. Tilmelding via lederen i din institution

Hvem kan deltage? Medarbejdere i Børnevennernes medlemsinstitutioner

 

2025 bliver et eventyrligt år! I hvert fald i børnehuset Ribisgården i Gentofte, hvor de har givet hver måned ét eventyr – en eventyrkanon – som de skal arbejde med på mange forskellige kreative måder. Eventyrene skal inspirere børnene til at blive mere fantasifulde i skabende kreative processer sammen med deres venner i nærværsgrupperne både i vuggestuen og i børnehaven.

Den pædagogiske proces

Det pædagogiske personale har sammen tilrettelagt hvilke eventyr, som de skal arbejde med i løbet af året. Ulla Qvist Engholm, leder af Ribisgården, fortæller, at ”vi spurgte alle medarbejderne om, hvilke eventyr, der gav dem de største minder fra deres barndom, og så kom de frem til, at det var var eventyr, der var fortalt af deres bedsteforældre. De var næsten alle skrevet af H. C. Andersen, uagtet om medarbejderen kom fra Afghanistan, Makedonien, Teheran, Peru eller Danmark. Men der er også skønne eventyrfortællinger skrevet af Elsa Beskow.”

Et iskoldt tema i janaur

I vuggestuen lagde de ud med at læse eller genfortælle Snedronningen som billedbog. Dagen efter blev eventyret leget igennem med brug af figurer af Snedronningen, Kay, Gerda, trolden osv. Her blev det tydeligt, hvor meget selv de helt små børn får ud af det, fortæller pædagog Pia Lerager. ”Da vi talte om dronningen, begyndte de at slå armene omkring sig og sige “Kay kold uuuuuh”. Alice pegede også på rensdyr-figuren, som hjalp Gerda med at finde frem til snedronningen i hendes søgen efter Kay.” Børnene har også lavet lanterner af is, drømmeskyer og i børnehaven var de i Fredskoven for at spise hjemmelavet kirsebærsyltetøj på skønne pandekager. Dette fordi, at i Snedronningen lander Gerda i den eventyrlige kirsebærskov hos Troldkvinden.

Eventyr og naturdannelse følges ad

I 2024 arbejdede Ribisgården med Børnenes Naturkanon, hvor hver måned havde et naturtema, f.eks. bygge en hule. Det var alle børn, forældre og medarbejdere meget glade for. Derfor har de fortsat strukturen med et månedstema, og vil bringe naturdannelse med ind i 2025 sammen med eventyrerne. De fleste af eventyrene foregår udendørs og med naturelementer, fra Klods-Hans, der ridder på en gedebuk, til prinsessen, der ligger på en ært osv.

Vi glæder os til at høre om flere eventyrlige oplevelser i Ribisgården.

Til april uddeler vi for anden gang Gentofte Børnevenner Prisen, hvis formål er at synliggøre den høje pædagogiske faglighed i vores medlemsinstitutioner. Derfor bringer vi en lille serie med kandidaterne til prisen i 2024, da kvaliteten var så høj og indholdet så inspirerende.

I Helleruphøj har pædagogerne i den ældste børnehavegruppe udviklet et 9-ugers forløb, kaldet Venskabsskoven. Det handler om relationer, fællesskab og dannelse i grupper. Det er udsprunget af Fri for Mobberi, men er tilpasset og viderudviklet af Helleruphøjs pædagoger.

Børnene har to dage om ugen i 9 uger, hvor de kommer igennem hele ”skoven,” der er bygget op som et landskab med poster oppe i en af stuerne. Posterne har forskellige temaer og aktiviteter og børnene skal tegne, mærke, tale, grine, afprøve, lege fælleslege m.m. Det hele med det formål at styrke fællesskab, hensynet og opmærksomheden overfor hinanden.

De 9 træer

Venskabstræet: Her tales der om det at være en god ven og hvad der kan være svært i relationer. Der tegnes, lyttes til bøger og laves børnemassage, leges stopdans med variationer, der alle går ud på at lægge mærke til og hjælpe hinanden.

Hjælpetræet: Et træ, der hænger på stuen, hvor børnene sætter hjerter på, der fortæller  egne hjælpehistorie, både når de har hjulpet nogen og når de er blevet hjulpet af nogen.

Følelsernes vold: En bakke i skoven, hvor følelserne bor. Her snakker man om følelser ved hjælp af emojis, billeder, tegninger, litteratur og drama.

Dansetræet: Forskellig musik sætter forskellige følelser i gang. Følelserne mærkes i kroppen alt efter om det er sørgelig, glad eller melankolsk musik.

Musiktræet: Fællesskab, drama og sange om venskaber. Her laves der øvelser med instrumenter og øvelser, der styrker den gensidige opmærksomhed. Det handler både om at turde noget i gruppen, men også at tage hensyn.

Grænsetræet: Drama og kropsøvelser, hvor man bliver mere opmærksom på egne og hinandens grænser. Hvordan stopper jeg mine venner, hvis der er noget jeg ikke kan lide?

Hvad kan jeg gøre træet: Drama, samtaler og tegninger, der runder hele processen af og gør børnene opmærksomme på konfliktløsning, kompromisser, relationer og at kunne komme videre, selvom noget er svært.

Festtræet: Forløbet rundes af med en fest, som børnene er med til at planlægge. Glæden ved og stoltheden over alt det, man har lært i de 9 uger skal fejres.