Velkommen til vores nye lønchef

Spændende nye tider på vej for Børnevennerne! Vi har ansat en lønchef, som det første led i dannelsen af vores nye lønafdeling. Vi er sikre på, at lønchefen er et sikkert hit, for det er Signe Bruhn Prytz!

Signe kommer til os fra Din Lønpartner, men var før hos Accountor, der i en årrække har stået for vores lønopgaver. Så vi har arbejdet tæt sammen med Signe i flere år, og er så glade for, at hun har takket ja til at få kontor her hos os på Smakkegårdsvej.

Signe siger selv om sit jobskifte: ”Det var virkelig spændende at arbejde hos Din Lønpartner, men de har private kunder og ikke institutioner, og det gik op for mig, at det savnede jeg virkelig.” Signe har en lang erfaring som lønkonsulent på institutionsområdet og kender til alle aspekter af det, og holder især af det tætte samarbejde med ledelserne i institutionerne.

Det er Signes ambition som lønchef at sætte den gode kommunikation i højsædet, altid at have for øje, hvem man taler med. Herudover vil hun forbedre og forenkle processerne, fx gøre det nemmere at bruge barselsplanskemaerne. Derfor kommer hun til at opdyrke en virkelig tæt kontakt til institutionsledelserne, så der kommer til at flyde feedback i hendes retning, og så vil hun gøre sit yderste for at forandre eller forenkle processerne til det bedre. Det ser vi frem til, at hun så også er rasende godt selskab, gør kun det hele endnu bedre.

Velkommen Signe 🙂