,

Vennernes Klub – lær bogstaver med HUT

Vennernes Klub tilbyder nu sine medlemmer et HUT-forløb. HUT (Handwriting withoUt Tears) er en amerikansk metode der på en anderledes måde end den traditionelle, lærer børn med særlige behov at skrive alfabetets bogstaver og tal.

Metoden består i at børnene starter med en lille motorisk opvarmning af den øvre del af kroppen. Derefter får alle udleveret en lille kuffert med materialer i. Der bruges en tavle hvor bogstaverne/tal skrives og viskes ud, nogle træskabeloner hvor bogstaverne/tal ”samles” og et skriveark hvor bogstaverne/tal bliver skrevet ned med blyant. Bogstaverne opdeles i forskellige kategorier afhængig af hvad de består af og hvordan man skriver dem (frøhopper, hjørnestarterne eller midt starterne).

Børn med særlige behov har brug for mere tid til at lære og denne læring skal komme på mange forskellige måder. Nogle gange er man nødt til at være kreativ og andre gange skal man kalde det noget andet end læring. HUT er en sjov og effektiv måde at lære børn med udfordringer at blive interesserede i bogstaver og lære at skrive dem.

TID tirsdag kl. 10.30-11.15

DATO 27/9-15/11 – OBS ingen undervisning i uge 42

PRIS 350 kr. for 7 gange

Vennernes Klub er for børn med særlige udfordringer og deres familier. Er I ikke allerede medlemmer, så bliv det HER