Gentofte Børnevenners historie

Gentofte Børnevenner har en helt særlig historie. Læs en kort gennemgang i vores jubilæumsfolder HER

Foreningen blev stiftet på et møde hos Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha på Bernstorffshøj den 17. november 1945. Hovedfiguren bag initiativet var Gertie Wandel, der sad i kommunalbestyrelsen i Gentofte kommune. Hun så, som så mange andre, et stort behov for børnepasning i Gentofte. Foreningens formål var derfor at tilbyde trygge og gode pasningsordninger til børn med eneforsørgere eller til børn i familier, hvor også moderen var nødsaget til at arbejde. Der var stor opbakning til “børnesagen,” som det hed dengang, når der blev samlet penge ind til at oprette nye institutioner til at mætte den store efterspørgsel. Igennem årene har foreningen været med til at stifte 65 vuggestuer, børnehaver, feriehjem, specialinstitutioner og legestuer.

Hvem var Gertie Wandel?

Gertie Wandel (1894 – 1988) var selv mor til 3 børn og sad i årene 1943-1970 som medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for det konservative folkeparti, heraf de sidste 4 år som viceborgmester. Desuden sad hun i folketinget i perioden 1952-1964 med især socialpolitik som ansvarsområde. Udover sit initiativ til at stifte Gentofte Børnevenner i 1945, var hun medlem af hovedbestyrelsen i Håndarbejdets Fremme gennem mange år og en af initiativtagerne til åbningen af et beskyttet værksted i Hellerup, hvor unge piger blev undervist i vævning og syning. Projektet var et resultat af Gertie Wandels arbejde i Håndarbejdets Fremme og hendes i øvrigt stærke lokalpolitiske engagement. I 1951 var hun blandt de første kvinder, der blev ridder af Dannebrogsordenen.

En royal bestyrelsesformand

Prinsesse Margaretha (1899-1977) var formand for hovedbestyrelsen fra 1945-1976. Gertie Wandel og Prinsesse Margaretha kendte hinanden bl.a. fra en arbejdsgruppe, stiftet i april 1945, der samlede midler ind til at åbne Jægersborg Vuggestue i 1946. Prinsesse Margaretha ønskede fra starten en aktiv rolle inden for Gentofte Børnevenner, hvorfor hun ikke blot var protektrice, men bestyrelsesformand. Prinsesse Margaretha var niece til Kong Gustav 5. af Sverige og blev gift med den danske Prins Axel, der var fætter til Kong Christian 10. af Danmark.

Et særligt samarbejde med kommunen

Båndene til kommunen har fra starten været stærke, da Gertie Wandel som medlem af kommunalbestyrelsen også sad i Hovedbestyrelsen. Frem til en lovændring i 1976 sad der altid flere kommunalbestyrelsesmedlemmer samt også borgmesteren i børnevennernes Hovedbestyrelse. Ofte var arbejdsgangen endda sådan, at kommunen bad Gentofte Børnevenner om at oprette og drive en institution i et hus, der blev stillet til rådighed af kommunen. Alt dette skete lang tid inden, det blev et selvfølgeligt offentligt eller kommunalt ansvar og pligt at sørge for pasning af befolkningens børn.

Fokus på faglighed fra starten

I 1950 oprettedes foreningens egen Barneplejerskole. På den tid skulle man være uddannet barneplejer for at kunne arbejde i en vuggestue eller børnehave. Skolen blev nedlagt i slutningen af 1960′erne, da uddannelsen blev overtaget af amtet. Barneplejerskeuddannelsen blev i 1970′erne erstattet af en 3-årig seminarieuddannelse som pædagog.

Et særligt fokus på specialområdet

På baggrund af de erfaringer, man havde gjort sig gennem oprettelsen af en børnehave for børn med psykiske handicap, havde man i Gentofte Børnevenner virkeligt fået indblik i, hvor stor mangel, der var på pasning og skole til de børn. Derfor oprettede man en privatskole for psykisk handicappede børn, Ellegården. Gentofte Kommune havde allerede i 1938 åbnet Søgårdsskolen, og det var elever, der var for dårlige til at gå dér, der blev henvist til Ellegårdsskolen.

Legestuerne, der blev til GFO’er

Et andet område Gentofte Børnevenners virkeområder var legestueområdet eller som de hedder i dag: Skolefritidsordningerne. I 1969 åbnede man således kommunens 3 første legestuer ved skolerne: Gentofte, Mosegård og Tjørnegård. Man havde i Gentofte Børnevenner diskuteret, hvordan man kunne udvikle et tiltag, der kunne imødekomme udearbejdende mødres behov for at tilbyde deres børn et sted at opholde sig, efter skoledagen var omme. I årene op til 1989 åbnedes i alt 15 legestuer. I 1999 betød en lovændring, at det blev skolerne selv, der skulle drive deres skolefritidsordninger, og at de ikke længere kunne være selvejende institutioner tilhørende en forening som Gentofte Børnevenner.