Bestyrelsesformand og erfaringer med integration?
Vil du være med til at dele erfaringer om integration fra et børnefamilieperspektiv?
Er du formand for en bestyrelse i et af kommunens dagtilbud og interesserer du dig samtidig for, hvordan integrationen af nye borgere med ikke-vestlig baggrund foregår, så læs endelig videre:
Gentofte Kommune har et Integrationsråd, som består af flygtninge/indvandrerepræsentanter og udpegede medlemmer fra skoler og dagtilbud, og fra forskellige foreninger i kommunen. Rådet mødes 4 gange om året til møder, der varer to timer. I december holder Integrationsrådet et stort julearrangement for alle interesserede med kager fra hele verden, underholdning og juleklip. Integrationsrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i spørgsmål om integration.
Til februar 2022 skal der sammensættes et nyt råd som skal virke i det næste 4 å. Vi mangler en repræsentant, der skal være formand for en bestyrelse i en daginstitution til at være med i Integrationsrådet, og dele erfaringer med integration fra jeres hverdag i daginstitutionerne til gavn for flere.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til rådets arbejde, er du velkommen til at ringe eller skrive til sekretæren for Integrationsrådet, Ida Juhler, tlf. 20 48 88 68 eller [email protected]