Nyt år, ny folder og nye tider?

Lyset, foråret og optimismen er på vej (håber vi). Med den sidste smule lametta  på vej i støvsugeren og forårsbebudere i urtepotter, vil vi gerne introducere Gentofte Børnevenners nye folder. Den kom fra trykkeriet lige inden jul. Det var egentligt tanken, at den skulle have indgået i en masse forskellige aktiviteter i anledning af vores 75 års jubilæum i 2020. Det blev, som så meget andet, aflyst og skubbet til 2021.

Vi har lagt en del arbejde i den nye folder, der er et genoptryk af en af vores gamle foldere fra 1956, med fine tegninger af Henry Thelander. Den gamle folder har vi ét eneste eksemplar af i vores arkiv. Folderen har fået ny tekst, der gerne skulle forklare, hvad Gentofte Børnevenner er, hvad selveje går ud på, men også hvem vores nye samarbejdspartnere er m.m.

Inden jul blev den delt ud til alle vores medlemsinstitutioner og man kan altid bestille flere eksemplarer ved at skrive til organisationskonsulent Annemarie Elvstrøm-Vieth på [email protected]

Se folderen i pdf HER