Udmelding fra BUPL: Luk daginstitutionerne!
Dr.dk bringer her til morgen et opråb fra Elisa Rimpler, formanden fra BUPL, der er skuffet over at regeringen ikke lukker daginstitutionerne. “Rigtig mange af vores kolleger er hjemme lige nu, fordi de er syge eller skal testes, og det betyder også, at der kommer et yderligere pres på pædagoger, som står alene med kæmpe store børnegrupper og samtidigt føler sig bange og bekymrede,” siger Elisa Rimpler. Læs hele artiklen her: Pædagoger med opråb til regeringen: Luk daginstitutionerne | Indland | DR
Det er også hvad Gentofte Børnevenner hører fra vores medlemsinstitutioner: Ledere og souschefer arbejder i døgndrift og har mange medarbejdere i isolation, og derfor et konstant problem med at have personale nok til at kunne holde institutionen kørende. Det har været en uvis situation længe og det slider på hele personalet. Det er jo ikke et arbejde, hvor man kan vælge at sidde hjemme og gemme sig for smitten.