Gentofte Børnevenner inviterer til årskonference for alle ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer i vores medlemsinstitutioner.

Vi har planlagt en dag med fokus på det gode samarbejde, da undersøgelser viser, at gode kolleger er det, som pædagogisk personale fremhæver som en af de vigtigste grunde til at blive i et job.

Derfor har vi inviteret René Jensen, medforfatter til bogen “Ræk mig lige samarbejdet” og som i 2 x 1,5 time vil lære os alt om begreber som “omsovs, konfliktskysovs og sjatpisseri af brok.” Læs en artikel om bogen her:  socped1221.pdf (de-tre.dk)

Endeligt program følger snarest!

Vi slutter festligt af med 3 retters middag og musik. Vi glæder os til at se jer!

LEDEREN TILMELDER ALLE SAMLET – BÅDE ANSATTE OG BESTYRELSESMEDLEMMER – FRA SIN INSTITUTION SENEST 13. MARTS

Skriv i deltagerskemaet fra Annemarie, hvor mange billetter, I ønsker af hhv. dag+aften- eller kun dagsbilletter.

PRIS: 775 kr. (dag + Aften) og 450 kr. (Kun dag) ex. moms

TID: Indskrivning fra 12.30 og program fra kl. 13

Spændende projekt, der styrker forbindelsen mellem hjemmet og vuggestuen,  i Gentofte Børnevenners medlemsinstitution Helleruphøj, der er et selvejende børnehus for ca. 90 børn i 0-5års alderen.

Vuggestuebesøg før opstart

Her har de i mange år arbejdet med tidlig relatering i vuggestuen. Det betyder, at de kommende vuggestuebørn sammen med deres forældre inviteres på besøg en gang om ugen, ca. to måneder før de starter. Souschef Louise Højbjerg Munch fortæller: ”Det giver børn og forældre muligheden for at opleve hverdagen i vuggestuen, vænne sig til lyde og lugte, samt kunne stille spørgsmål til personalet. Vores erfaring er, at børn og forældre på den måde hurtigere bliver trygge ved vuggestuen, hvilket gør indkøringen nemmere.”

Pilotprojekt med hjemmebesøg

Helleruphøj har i det sidste års tid haft et pilotprojekt, der bygger ovenpå besøgene i vuggestuen. Her tilbyder de at komme på hjemmebesøg inden opstarten, hvor en pædagog besøger familien hjemme. Til det formål er der udarbejdet et samtalepapir, så forældrene på forhånd ved, hvad der skal snakkes om, og pædagogen får stillet de spørgsmål, som er vigtige, når der skal tages imod et nyt barn i vuggestuen. ”Formålet med hjemmebesøgene er, at vi får mulighed for at se børnene i deres hjemlige trygge miljø og derved en anden side af barnet end det, vi ser i vuggestuen. Vi oplever, at forældrene også er mere trygge, hvilket giver mulighed for nogle gode snakke om deres barn. Forældrene føler sig set og hørt, hvilket er med til at skabe tillid og tryghed,” siger Louise Højbjerg Munch.

Gentofte Kommune har planer om at lukke daginstitutioner, da der er for mange ledige pladser i kommunen og prognoser viser, at børnetallet vil falde yderligere de næste 10 år. Derfor har de fået lavet en rapport af BDO, der foreslår 5 forskellige lukningsscenarier, der involverer ml. 5 og 9 institutioner, som foreslås lukket. De scenarier har alle nu haft mulighed for at afgive høringssvar omkring. Her kan man læse Gentofte Børnevenners høringssvar:

Høringssvar fra Gentofte Børnevenner – Høring om strukturscenarier for tilpasning af den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune

I høringssvaret kommer vi ind på bl.a.:

  • Vores forundring over, at de lukningstruede pladser  i så overvejende grad er selvejende pladser – et sted ml. 67 og 91% – der skal lukkes. Selvejet er netop kendetegnet ved en stor inddragelse af frivillige. Noget der er politisk fokus på og bl.a. står indskrevet i Regeringsgrundlaget og i Velfærdsrådets 12 anbefalinger til sikring af fremtidens velfærdssamfund.
  • Vi stiller spørgsmål til, hvor børnene fra de lukkede institutioner skal passes, da det ifølge stamdata ser ud til at være nærmest umuligt at finde institutioner i nærområderne med ledige pladser. Betyder det, at mange institutioner skal køre med overbelægning i en årrække?
  • Vi bekymrer os over muligheden for, at vi mister mange dygtige pædagoger og erfarne medhjælpere i lukkeprocessen, da undersøgelser viser, at kollegerne og institutionens pædagogik og værdier har størst betydning for fastholdelse. Dette i en tid med markant mangel på pædagoger.
  • Så stiller vi spørgsmål ved om en besparelse på ml. 5 og 6,3 mio. kr./år er tilfredsstillende ud af et årligt budget på 592 mio. kr. på Dagtilbud og forebyggelse samt 178 mio. kr. på bygninger?
  • Ligeledes synes vi, at forskellene på de lukningsudpegede matrikler og de ikke-lukningsudpegede er meget marginal. Det eksemplificeres med tal fra rapporten.
  • Er der fejl i det stamdata, som analysen er baseret på? Det mener 10 ledere i vores medlemsinstitutioner, og kun 3 af dem er lykkedes med at få fejlene rettet.
  • Vi undrer os over det demografiske data og tilliden til fremtidsprognosen for børnetallet. Den har slået fejl før, senest i 2005-2010, hvor Gentofte Kommune fik lukket for mange institutioner. Ligeledes er Vangede udpeget til at få det største fald i børnetal de næste 10 år, men har ifølge Danmarks Statistik haft det mest stabile børnetal af alle de 9 sogne i kommunen.
  • Vi tillader os også at undre os over, at skovbørnehaverne på forhånd er fredet og derfor ikke er med i analysen på lige vilkår med alle de andre.
  • Vi efterspørger også en plan for, hvordan de lukningsudpegede institutioner skal køre frem til lukningen i 2024, hvilke økonomiske konsekvenser vil det få, når institutionen ikke længere kan tiltrække nye børn og de tilbageværende siver væk?
  • Vi opfordrer til sidst til at anvende ledige lokaler og midler til at gøre Gentofte Kommunes dagtilbud endnu bedre.

 

Fysioterapeut Vibeke Winter har i mere end 30 år leget motorik med mindst 4000 motorisk usikre børn. Hun har skrevet adskillige bøger om motorik, tilbyder holdundervisning, udfører motoriske screeninger, efter et system udviklet af hende selv,  for børn på 10 og 13 måneder, 2.4 år, 4 og 5 år, samt 0. klasse. Et af hendes faste tilbud er, at hun gerne kommer ud på personalemøder i daginstitutioner og holder et gratis oplæg på 20 minutter.

Hvordan ser man om et barn har motoriske udfordringer?

Vibeke Winter fortæller, at man kan kende børnene, der er “motorisk umodne” på at de “er sene fra de er helt små. De har svært ved at kravle, de går sent og løber langsomt. De hopper tungt, er bange for at kravle op på borde og stole. De er bange for at gå på trapper; især nedad. De kan ikke lide at gå balance og er bange for at gå i ujævnt terræn, hvor de ofte falder.”

3 x 3 minutters rul, slå kolbøtter og snurren rundt

Hvis et barn vurderes at skulle have en hjælpende hånd med motorikken, så er der god hjælp at hente hos Vibeke Winter. Hun har lavet et enkelt lille program på 3 x 3 daglige minutter, som man kan lave derhjemme:

  • Lad barnet rulle 8 gange hver vej. Alt efter hvor gammelt barnet er, skal det selv kunne rulle de 8 gange hver vej og nogenlunde holde retningen.
  • Lad barnet skal slå 5 kolbøtter. Ind til børnene er cirka 2 år, kan I hjælpe dem. Det vigtige er, om barnet kan lide at slå kolbøtter, ikke så meget om det kan selv.
  • Drej barnet i en tummelumsk. Barnet skal dreje rundt i 10 til 15 sekunder hver vej. Brug en tummelumsk med flad bund eller en sanse-karrusel.

Herudover kan man gå til motorisk træning hos Vibeke Winter og hun har også en række anbefalinger til motoriske lege, som man supplere med.

Læs mere om Vibeke Winter og hendes tilbud på hendes hjemmeside:  www.boernogmotorik.dk

 

Gentofte Børnevenner har i en ny spørgeskemaundersøgelse spurgt alle de ansatte i foreningens medlemsinstitutioner, hvad der giver arbejdsglæde i hverdagen. Her er top 3 blandt institutionerne i Gentofte Kommune: 1. Kollegerne 2. Kerneopgaven/Institutionens pædagogik og værdier og 3. Ledelsen. Dette bekræftes yderligere, når de ansatte bliver spurgt, hvorfor de vælger at blive i deres nuværende stilling. Her er det igen kollegerne, der vælges af flest, nemlig 68 %. Dernæst kommer, at institutionen har et godt psykisk arbejdsmiljø (46%) og så et godt samarbejde med ledelsen (38%). Læs hele rapporten HER

Samme billede tegnes af en stor undersøgelse fra Københavns Kommune i 2022, hvor de to vigtigste årsager til at blive i nuværende stilling er kollegerne og indholdet i arbejdet.

Det fysiske arbejdsmiljø er ikke en faktor for fastholdelse af pædagoger

I lyset af Gentofte Kommunes fem scenarier for institutionslukninger, er det påfaldende, at kun 11 % af personalet fremhæver det fysiske arbejdsmiljø, som en årsag til at blive i nuværende stilling. Flere af de lukningstruede institutioner, herunder Børnehuset Ved Fortet i Vangede, er netop havnet på lukkelisten pga. deres, i øvrigt ret marginale, udslag i kommunens egen vurdering af de fysiske rammer for pædagogiske læringsmiljøer og fysiske arbejdsmiljøer. I en tid hvor der allerede nu er en stor mangel på pædagogisk personale og der forudsiges en endnu større mangel fremover, kunne det være oplagt at lade noget af det pædagogerne selv udpeger som det væsentligste for jobfastholdelse og -glæde vægte mere end netop de fysiske rammer.

Pædagoger er fagligt nysgerrige og motiverede

Undersøgelsen viser, at det er fagligheden, der motiverer det pædagogiske personale. Altså arbejdet med børnene – kerneopgaven – og pædagogikken bag samt de værdier, som den enkelte institution arbejder efter. Det er i sig selv et stort argument for at bevare både de mindre institutioner og de mere særlige, hvor der plads og råderum til at udvikle og eksperimentere pædagogisk. Ligeledes udtrykker mange pædagoger ønske om at have bedre adgang til kurser og videreuddannelse. Alt i alt må man bare sige, at vores undersøgelse dokumenterer, at pædagogisk personale er en meget fagligt motiveret faggruppe. Dette ses yderigere underbygget af de faktorer, som pædagoger udpeger som vigtige, når de søger nyt job.

Hvad skal der til for at rekruttere pædagoger?

Langt de fleste ansatte svarer, at de har set et jobopslag og derfor søgt stillingen. Næstflest har fået institutionen anbefalet. Og den tredje vigtigste grund til at søge, er hvis man har været vikar eller i praktik på stedet. Glædeligt er det, at 40 % af medarbejderne i Gentofte kommune svarer, at de har søgt stillingen, netop fordi den var i en selvejende institution. Men hvad er så årsagerne til, at man vælger at takke ja til stillingen? For langt de fleste er det institutionens pædagogik og værdier, samt at de fik et godt indtryk af institutionen som helhed ved samtalen. Ligeledes betyder det meget, at man får et godt indtryk af ledelsen.

Stor tilfredshed med ledelsen

Når undersøgelsen viser, at man både kan rekruttere og fastholde personale med god ledelse, så er det ekstra glædeligt, at der er så stor tilfredshed med ledelsen blandt medarbejderne i undersøgelsen. Hele 88 % er meget tilfredse eller tilfredse med deres ledelse og 86 % føler sig set og anerkendt af deres ledelse. Til sammenligning ses det i undersøgelsen fra Københavns kommune, hvor man også har spurgt fratrådte medarbejdere, om de to vigtigste årsager til deres fratrædelse, at her er Det psykiske arbejdsmiljø og Ledelsen, de to vigtigste årsager til at søge væk. Så gode ledere er værd at værne om.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i foråret 2023, 50 % af alle ansatte i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner har svaret. Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse har udformet spørgsmålene i samarbejde med Copenhagen Coaching Center. Læs rapporten HER

Den refererede undersøgelse, Personalepolitisk Redegørelse 2022 Københavns Kommune, kan findes HER

Direktør for Gentofte Børnevenner, Sabina Holm Larsen, er interviewet i Villabyerne om de lukningstruede institutioner. De fem scenarier for lukning af institutioner, der blev offentliggjort 15. august, kom som et chok for Gentofte Børnevenner, der ikke havde forventet at 7 ud 9 lukningstruede institutioner ville være selvejende. “Det gør os uendeligt kede af det på vores institutioners vegne, vores børns vegne, vores forældres vegne og vores medarbejderes vegne. Scenarierne udsulter i den grad de selvejende institutioner, som er dominerende i kommunen, og som skaber en mangfoldighed og diversitet. Kommunen har altid rost os for vores indsats på området. Vi har igennem de sidste mange år haft et tæt samarbejde med kommunen for at understøtte deres indsatser, bygge ovenpå og gøre medarbejdernes værkstøjskasse større. Netop derfor er det her et chok for os, ” udtaler hun i artiklen.

Kommunens egne folk har vurderet institutionerne

Sabina Holm Larsen udtaler desuden i artiklen, at det, når man læser rapporten, bliver tydeligt, at det er marginale forskelle, der afgør institutionernes skæbne. Gentofte Børnevenner opponerede mod kommunens måde at indhente data på til rapporten, da kriterierne for dette var i høring. Et vigtigt punkt var, at Gentofte Børnevenner mente, at det burde være neutrale, udefrakommende, der skulle vurdere institutionerne. Sådan blev det ikke, det blev kommunens egne folk, der tog rundt og vurderede institutionerne.

Læs dette og meget mere i ugens trykte udgave af Villabyerne her: Villabyerne – Uge 35 (e-pages.pub)

Eller på deres onlineudgave her (kræver abonnement): Direktør for Gentoftes Børnevenner: “Derfor er det et chok for os” – Institutionslukninger – Sjællandske Nyheder (sn.dk)

Det nye multirum på Bofællesskabet Østerled er netop blevet færdigt og det blev festligt fejret torsdag d. 22. juni. Der var taler ved formanden for Østerleds Boligers bestyrelse, Torben Liborius, og også Østerleds samt Gentofte Børnevenners bestyrelsesformand Bo Baltzersen. Østerleds beboere mødte op og tog del i festlighederne med lyserøde bobler og lækkerier. Torben takkede alle bidragsydere for de helt væsentlige tilskud til multirummet, herunder Gentofte Børnevenner og Gentofte Kommune. Multirummet var aldrig blevet realiseret uden disse, da det var vigtigt at beboerne ikke skulle have en huslejestigning, som ellers ville have været en væsentlig belastning for deres økonomi.

Hvad skal multirummet bruges til?

Multirummet er et større lokale med køkken og også en stor tv-skærm. Det bruges til aktiviteter for især de pensionerede beboere, som er hjemme i dagtimerne, men mon ikke der også skal ses en landskamp eller to på storskærmen? Det skal også bruges til personalemøder for Østerleds 40 ansatte. Et så stort fællesrum fandtes ikke i forvejen på stedet, så det er en meget stor forbedring af faciliteterne. Til multirummet hører en lille atriumgård, hvor der bl.a. er planlagt krydderurtebede.

Hvad er Østerled?

Østerled er et bofællesskab for op til 29 beboere med udviklingshæmning, der bor i hver sin lille lejlighed på 35-37 m2 med eget bad/toilet og køkken. Men hver lejlighed hører til en ”levegruppe”, hvor man har en fælles dagligstue og køkken, som man kan bruge i hverdagen. Der er et stort fokus på at støtte beboernes ønsker, behov og retten til at leve deres egne liv. Østerleds personale bliver løbende efter- og videreuddannet, så de kan støtte og udvikle beboernes færdigheder, så de kan være så selvhjulpne som muligt. Dette for at kunne opnå størst muligt frihed. Efterhånden er en del beboere blevet pensionerede, hvorfor Østerled nu har et særligt tilbud, der hedder ”Ældreliv på tværs,” som tilbyder en helt række aktiviteter i dagtimerne. Derfor får særligt denne gruppe stor glæde og gavn af det nye multirum.

Østerleds historie

Bostedet Østerled åbnede i 1976 i bygninger tegnet af Arne Jacobsen. Gentofte Børnevenner havde på dette tidspunkt arbejdet på at få det realiseret i over 10 år. Planen opstod ved at mange af de børn, som havde gået i Gentofte Børnevenners andre specialinstitutioner var blevet voksne og havde brug for et godt sted at bo. Som der står i årsberetningen fra 1964-65: ”Desuden arbejdes der med tanken om at oprette et opholdshjem for de svært handicappede unge, der har mulighed for at skabe sig en tilværelse på et beskyttet værksted, hvis blot deres boligproblem kan løses. Bestyrelsen er klar over, at det er en opgave, der kun kan løses på lang sigt, men da problemet til stadighed rejses overfor foreningen, efterhånden som de unge vokser til, vil man arbejde med spørgsmålet allerede nu.

I Adelaide vuggestue og Børnehave har børnene længe arbejdet med de 17 verdensmål og nu er turen nået til verdensmål 7 om Bæredygtig energi. Pædagogerne Natasha Perrin Ekfeldt og Anne Marie Lund Andersson har været hovedansvarlige på projektet, hvor børnene selv har lavet flotte vindmøller og talt med pædagogerne om, hvad vindmøller kan, hvordan de virker og hvad vi skal bruge dem til. Børnene har med stor interesse set en video om verdens største vindmølle på DR Ultra. Det gjorde stort indtryk på børnene, at vindmøllerne laver strøm, så man kan se Paw Patrol i fjernsynet. Men også så man kan tænde og slukke for lyset og oplade telefoner. Den største vindmølle er lige så stor som 30 parcelhuse oven på hinanden og midteraksen kører lige så hurtigt rundt som en racerbil kan køre! Bagefter testede børnene grundigt deres egne vindmøller for at se, hvor hurtigt de kunne snurre rundt.

Verdensmål  – børn og voksne gør verden bedre

Gentofte Børnevenner lavede i begyndelsen af 2020 et projekt om verdensmål målrettet børnehaver. Anne Busk Ebbesen, leder af Adelaide vuggestue og børnehave, og Vivi Fischer, leder af Børn & Miljø var med i arbejdsgruppen, der resulterede i en række postkort med forskellige verdensmål, hvor der på hvert kort er samtalestartere, noget man selv kan gøre og noget man kan lave sammen. Se postkortet med verdensmål 7 HER. Er det noget, der har interesse for din institution, så kontakt organisationskonsulent i Gentofte Børnevenner Annemarie Elvstrøm-Vieth

Gentofte Børnevenner sætter fokus på de gode historier fra hverdagen i dagtilbud

Den samlede tilfredshed blandt brugerne af dagtilbud i Danmark ligger på 87 % (se den seneste landsdækkende brugerundersøgelse her). Det skulle man ikke altid tro, når man ser medieomtalen. Gentofte Børnevenner vil gerne være med til at tale pædagogfaget op og give tilfredsheden mere omtale. Skriv til Annemarie Elvstrøm-Vieth om små eller store projekter eller gode oplevelser fra jeres hverdag i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner, så vil vi dele historierne her på hjemmesiden og vores facebook.

1. februar 2023 var det 75 år siden, at Gentofte Børnevenner overtog driften af Vuggestuen Mariehønen, der hed Vuggestuen Lundehus frem til 2010. På samme adresse var der siden 1935 en privat drevet vuggestue. Med Gentofte Børnevenner kom der hjælp til at tilpasse stedet, så det levede op til kravene fra Socialministeriet. Dette for at kunne opnå den vigtige statsstøtte til driften. Lederen af vuggestuen, jordemoder Elisa Mollerup-Thomsen, var også ejer af huset og lejede det til Gentofte Børnevenner, indtil børnevennerne købte huset i 1958.

I dag er vuggestuen Mariehønen ledet af Birgitte Torp Boussnina, og udover hende er der 7 ansatte og plads til 20 glade børn i rammerne af den hyggelige villa i Hellerup.

Stort tillykke med dagen!

Fuglebakkens (oprindelig Fuglegårdens) vuggestue fylder 75 år 1. december, hvor der også bliver holdt en jubilæumsfest – se invitationen her. Det er en af de allerførste institutioner, som foreningen Gentofte Børnevenner oprettede i den fjerne fortid, hvor det ikke var kommunens pligt at sørge for børnepasning. Dengang blev kun ca. 5 % af de 0-6årige blev passet udenfor hjemmet, i dag er det omkring 85 %.

Vangede Spædbørnshjem var først på adressen

Fuglebakken er dog lidt speciel, da den ikke er oprettet fra bunden af Gentofte Børnevenner, børnevennerne overtog driften pr. 1. december 1947. Med Gentofte Børnevenner kom der organisatorisk hjælp til at søge driftsstøtte fra kommunen og den dengang endnu vigtigere statsstøtte. Dette krævede forskellige investeringer i inventar og ombygning, som en enlig kvinde ikke kunne skaffe midler til på egen hånd.

En enlig kvinde?

Ja netop, en enlig kvinde og en af historiens mange ubesungne heltinder, der viede deres liv til pasning af arbejdende kvinders og enlige forsørgeres børn. Den enlige kvinde var sygeplejerske Frk. Inger Christensen, der siden fik blev gift Bertøe. Hun ejede huset på Fuglegårdsvej 11. Hun var sygeplejerske og drev et privat spædbørnshjem i stueetagen i huset og boede selv på 1. salen. Det hed Vangede Spædbørnshjem og har formentligt været i drift fra 1937-1947, ifølge gamle vejvisere. Frk. Christensen fortsatte med at bo i huset og også som forstander af vuggestuen. I 1960 solgte hun huset til Gentofte Børnevenner og fratrådte efter ejet ønske i 1964.

Hvad skete der så?

Jo så fortsatte Fuglegårdens Vuggestue i mange år med forskellige ledere, der var f.eks. Lis Petersen i 25 år fra 1973-1998. I 2015 meldte Bakkegårdens Børnehave sig ind i Gentofte Børnevenner og de to institutioner blev sammenlagt i 2019 og navnet blev til Fuglebakken. I dag er Christina Bjørn Thomsen leder og sammen med 17 ansatte tages der hver dag i mod 26 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.