Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Mere frisættelse = færre kommunale krav?

Gentofte Børnevenner arbejder for, at frisættelse skal betyde færre kommunale krav i institutionerne og mere plads til det faglige råderum, da vi hører fra jer, at kerneopgaven drukner i mængden af især kommunale krav.

På Velfærdens Topmøde den 29. oktober talte Gentofte Børnevenners direktør, Sabina Holm Larsen, om frisættelse på dagtilbudsområdet sammen med 2 aktører fra hhv. ældre- og socialområdet også. Til det formål blev der af Dansk Erhverv produceret en video, hvor Sabina bliver interviewet om frisættelse sammen med Helle Bejning Sørensen, leder af Helleruphøj, og Nina Bøggild, der er bestyrelsesmedlem i Børn & Miljø.

Se en kort video om frisættelse

Læs Sabinas indledende oplæg om frisættelsens muligheder HER. Det tager udgangspunkt i, at vi dag står over for nogle alvorlige udfordringer på dagtilbudsområdet. Hverdagen i mange dagtilbud er præget af bureaukratiske regler, standardisering og topstyring. Vores forældre oplever mangel på fleksibilitet. Her kan en frisættelse være med til at afhjælpe problemerne.

Gentofte Børnevenner er ligeledes i gang med en vision for dagtilbudsområdet, der skal bruges i frisættelsesdebatten både på Christiansborg og i forbindelse med kommunalvalget næste år. Det betyder, at Sabina mødes med forskellige politikere over det næste stykke tid.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Koreanske pædagoger hørte om dansk pædagogik

I august fik Gentofte Børnevenner en spændende og usædvanlig henvendelse.

22 ledere i børneinstitutioner og embedsfolk fra børneområdet i Sydkorea ville gerne besøge os for at høre om vores pædagogiske tilgang.

Vi aftalte et besøg her hos os 13. september.

Souschef Elisabeth Fabricius fra Dalgården i Vangede og Souschef Tana Nikqi fra Åkanden i Charlottenlund – to af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner – mødte velforberedte op til besøget. De fortalte gæsterne om den danske lovgivning og de rammer, som danske vuggestuer og børnehaver arbejder indenfor. Herunder om læreplanstemaer, og at vi ikke ser det som undervisning, men at børnene skal lege mens de lærer.

De fortalte, hvordan det prioriteres højt at lære børnene at være empatiske og hjælpsomme over for deres venner, så man fx får en chance til, hvis man kommer til at gøre noget dumt. Dette som en del af strategien for at være inkluderende overfor alle børn, også dem med særlige udfordringer. Der blev også fortalt helt konkret om en typisk dag i en dansk integreret institution.

Vores koreanske gæster spurgte, hvor mange voksne, der er pr. barn i Danmark. Det svarede Tana fra Åkanden på, og supplerede med, hvordan de i Åkanden bestræber sig på at inddele børnene i helt små grupper med én voksen. Og at det er muligt for børnene at vælge hvilke aktiviteter, de gerne vil deltage i. Her fortalte vores gæster, at der i Korea er en fast læreplan for de 4-5årige, en slags førskole, hvor alle børn i landet lærer det samme – så ikke den samme mulighed for at vælge selv.

Alt blev løbende oversat til koreansk af en tolk, så tiden gik hurtigt, og de skulle desværre videre. De må gerne komme igen, vi vil meget gerne høre meget mere om den koreanske tilgang til 0-6 års området?

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Bedre kvalitet i vuggestuen = bedre arbejdsudbud

Styrker du kvaliteten i daginstitutioner, styrker du samtidigt arbejdsudbuddet. Det er hovedbudskabet i et fælles opråb fra BUPL og Dansk Erhverv.

Anledningen er, at antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen falder igen, hvilket er bekymrende, da pædagogers faglighed er afgørende for børns trivsel og udvikling.

Samtidig er kvaliteten i vuggestuer ofte utilstrækkelig, ifølge stor undersøgelse fra VIVE, hvilket kan få forældre til at reducere arbejdstiden for selv at passe deres børn.

Hvis mange forældre gør dette, vil det påvirke arbejdsudbuddet negativt. VIVEs undersøgelse viser også en klar sammenhæng mellem antallet af pædagoger og kvaliteten i institutionerne.

Derfor er der behov for at styrke pædagoguddannelsen, øge tilliden til pædagogernes faglighed og sikre bedre match mellem forældre og daginstitutioner, så børn får det bedst mulige miljø.

Pressemeddelelsens afsendere er Elisa Rimpler, formand for BUPL, Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund ved Dansk Erhverv og Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv. Læs hele pressemeddelelsen HER

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Ribisgårdens børn genskaber skoven

Godt nyt for biodiversitet og naturgenoprettelse i Danmark: Hvis børn på 0-6 år kan gøre en forskel, så kan alle!

Ribisgårdens børn og deres forældre har været med til at genoprette et stykke fredskov, der ligger i forlængelse af deres legeplads. Her væltede et kæmpestort bøgetræ, Hr. Bøg, og ødelagde både bålhytte og hønsehus, da stormen Otto for hen over landet.

Nordea-Fondens Her gror vi-pulje har givet 200.000 kr. og Velux Medarbejderfonden har støttet med 24.000 kr. til et projekt, hvor Altan-Alferne har lavet en genplantningsplan, der støtter biodiversiteten og muligheden for eventyrlige oplevelser for børnene.

Børnene og deres forældre har hjulpet til med at rydde op i skoven og grave masser af huller til de mange nye planter, som Altan-Alferne kom og plantede.  Siden har børnene fået en betydningsfuld opgave med at vande alle de små nye planter.

Vigtigst af alt, så har Hr. bøg fået lov til at blive liggende og blive ét med skoven, og samtidigt give ly til så mange gode legesteder, såvel som læ til alle planterne til glæde for naturoplevelserne i Ribisgården og for en masse forskellige insekter, som ellers var tæt på hjemløshed.

Ribisgårdens leder Ulla Qvist Engholm siger: ”Vi tror på, at alle kan blive ramt af en spontan naturforelskelse og med vores projektleder Boe Sallingboe fra Altan-alferne, får vi skabt et solidt fundament, hvor eventyrlige planter og tingsteder i kampesten, skal bære vores kerneværdier om en sund dialog og stærk biodiversitet ind i fremtiden.”

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Ikke flere børn i Æblegården

Efter 92 år som børnehave lukker Æblegårdens Børnehave på Baunegårdsvej 82 pr. 1. august 2024.

Børnehaven er en af de 5 institutioner, der desværre blev udpeget til lukning af Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse sidste år. Det drejer sig om 4 små selvejende institutioner: Hellerup Vuggestue, Børnehaven Vældegården, Stolpehøj og Æblegården. Herudover også den kommunale institution Skattekisten.

Æblegården begyndte som en privat børnehave i 1932

Fru Vilma Sveistrup flyttede sin ganske lille privatskole og private børnehave til Baunegårdsvej 82 i 1932. Den blev drevet efter Montessori-principperne, som hun var uddannet i. Disse principper betød, at der var lagt stor vægt på at styrke selvstændighed og virkekraft hos børnene, især set i forhold til datidens normer.

Aflastning af kvarterets mødre i 1948

I efteråret 1948 overtog Gentofte Børnevenner driften af børnehaven og gav den navnet Æblegården, de første år som lejere og fra 1961 som ejere af huset. I begyndelsen fungerede den som en privat halvdagsbørnehave til aflastning af kvarterets mødre ”med mangelfuld hjælp i hjemmet.” Der var et hold børn fra kl. 9-13 og et andet hold fra kl. 14-17.

Et helt særligt sted at gå i Børnehave

Det særlige ved Æblegården i de senere år har, ifølge leder Christina Bjørn Thomsen, været at medarbejderne har været meget passionerede omkring at inddrage kunst i børnenes hverdag. F.eks. arbejdede de med Rødhætte og Ulven i foråret, og skabtei fællesskab en flot, stor ulv i papmaché.

Udover kreativitet i hverdagen har mange børn og voksne også sat stor pris på stemningen i huset og haven med de gamle æbletræer. Ligeledes har mange nævnt, at de var meget glade for, at det var en lille, tryg børnehave, hvor alle kendte hinanden. Huset er sat til salg, så det vides endnu ikke, hvad fremtiden byder på for det fine gamle hus.

Gentofte Børnevenner er kede af, at Børnehaven Æblegården lukker og ønsker børn, forældre, medarbejdere og ledelsen held og lykke de nye steder, de skal hen.

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Sådan styrker Helleruphøj den tidlige relatering i vuggestuen

Spændende projekt, der styrker forbindelsen mellem hjemmet og vuggestuen,  i Gentofte Børnevenners medlemsinstitution Helleruphøj, der er et selvejende børnehus for ca. 90 børn i 0-5års alderen.

Vuggestuebesøg før opstart

Her har de i mange år arbejdet med tidlig relatering i vuggestuen. Det betyder, at de kommende vuggestuebørn sammen med deres forældre inviteres på besøg en gang om ugen, ca. to måneder før de starter. Souschef Louise Højbjerg Munch fortæller: ”Det giver børn og forældre muligheden for at opleve hverdagen i vuggestuen, vænne sig til lyde og lugte, samt kunne stille spørgsmål til personalet. Vores erfaring er, at børn og forældre på den måde hurtigere bliver trygge ved vuggestuen, hvilket gør indkøringen nemmere.”

Pilotprojekt med hjemmebesøg

Helleruphøj har i det sidste års tid haft et pilotprojekt, der bygger ovenpå besøgene i vuggestuen. Her tilbyder de at komme på hjemmebesøg inden opstarten, hvor en pædagog besøger familien hjemme. Til det formål er der udarbejdet et samtalepapir, så forældrene på forhånd ved, hvad der skal snakkes om, og pædagogen får stillet de spørgsmål, som er vigtige, når der skal tages imod et nyt barn i vuggestuen. ”Formålet med hjemmebesøgene er, at vi får mulighed for at se børnene i deres hjemlige trygge miljø og derved en anden side af barnet end det, vi ser i vuggestuen. Vi oplever, at forældrene også er mere trygge, hvilket giver mulighed for nogle gode snakke om deres barn. Forældrene føler sig set og hørt, hvilket er med til at skabe tillid og tryghed,” siger Louise Højbjerg Munch.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Her kan du læse vores høringssvar vedr. Kapacitetstilpasningen

Gentofte Kommune har planer om at lukke daginstitutioner, da der er for mange ledige pladser i kommunen og prognoser viser, at børnetallet vil falde yderligere de næste 10 år. Derfor har de fået lavet en rapport af BDO, der foreslår 5 forskellige lukningsscenarier, der involverer ml. 5 og 9 institutioner, som foreslås lukket. De scenarier har alle nu haft mulighed for at afgive høringssvar omkring. Her kan man læse Gentofte Børnevenners høringssvar:

Høringssvar fra Gentofte Børnevenner – Høring om strukturscenarier for tilpasning af den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune

I høringssvaret kommer vi ind på bl.a.:

  • Vores forundring over, at de lukningstruede pladser  i så overvejende grad er selvejende pladser – et sted ml. 67 og 91% – der skal lukkes. Selvejet er netop kendetegnet ved en stor inddragelse af frivillige. Noget der er politisk fokus på og bl.a. står indskrevet i Regeringsgrundlaget og i Velfærdsrådets 12 anbefalinger til sikring af fremtidens velfærdssamfund.
  • Vi stiller spørgsmål til, hvor børnene fra de lukkede institutioner skal passes, da det ifølge stamdata ser ud til at være nærmest umuligt at finde institutioner i nærområderne med ledige pladser. Betyder det, at mange institutioner skal køre med overbelægning i en årrække?
  • Vi bekymrer os over muligheden for, at vi mister mange dygtige pædagoger og erfarne medhjælpere i lukkeprocessen, da undersøgelser viser, at kollegerne og institutionens pædagogik og værdier har størst betydning for fastholdelse. Dette i en tid med markant mangel på pædagoger.
  • Så stiller vi spørgsmål ved om en besparelse på ml. 5 og 6,3 mio. kr./år er tilfredsstillende ud af et årligt budget på 592 mio. kr. på Dagtilbud og forebyggelse samt 178 mio. kr. på bygninger?
  • Ligeledes synes vi, at forskellene på de lukningsudpegede matrikler og de ikke-lukningsudpegede er meget marginal. Det eksemplificeres med tal fra rapporten.
  • Er der fejl i det stamdata, som analysen er baseret på? Det mener 10 ledere i vores medlemsinstitutioner, og kun 3 af dem er lykkedes med at få fejlene rettet.
  • Vi undrer os over det demografiske data og tilliden til fremtidsprognosen for børnetallet. Den har slået fejl før, senest i 2005-2010, hvor Gentofte Kommune fik lukket for mange institutioner. Ligeledes er Vangede udpeget til at få det største fald i børnetal de næste 10 år, men har ifølge Danmarks Statistik haft det mest stabile børnetal af alle de 9 sogne i kommunen.
  • Vi tillader os også at undre os over, at skovbørnehaverne på forhånd er fredet og derfor ikke er med i analysen på lige vilkår med alle de andre.
  • Vi efterspørger også en plan for, hvordan de lukningsudpegede institutioner skal køre frem til lukningen i 2024, hvilke økonomiske konsekvenser vil det få, når institutionen ikke længere kan tiltrække nye børn og de tilbageværende siver væk?
  • Vi opfordrer til sidst til at anvende ledige lokaler og midler til at gøre Gentofte Kommunes dagtilbud endnu bedre.

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Rul, slå kolbøtter og snur rundt hver dag

Fysioterapeut Vibeke Winter har i mere end 30 år leget motorik med mindst 4000 motorisk usikre børn. Hun har skrevet adskillige bøger om motorik, tilbyder holdundervisning, udfører motoriske screeninger, efter et system udviklet af hende selv,  for børn på 10 og 13 måneder, 2.4 år, 4 og 5 år, samt 0. klasse. Et af hendes faste tilbud er, at hun gerne kommer ud på personalemøder i daginstitutioner og holder et gratis oplæg på 20 minutter.

Hvordan ser man om et barn har motoriske udfordringer?

Vibeke Winter fortæller, at man kan kende børnene, der er “motorisk umodne” på at de “er sene fra de er helt små. De har svært ved at kravle, de går sent og løber langsomt. De hopper tungt, er bange for at kravle op på borde og stole. De er bange for at gå på trapper; især nedad. De kan ikke lide at gå balance og er bange for at gå i ujævnt terræn, hvor de ofte falder.”

3 x 3 minutters rul, slå kolbøtter og snurren rundt

Hvis et barn vurderes at skulle have en hjælpende hånd med motorikken, så er der god hjælp at hente hos Vibeke Winter. Hun har lavet et enkelt lille program på 3 x 3 daglige minutter, som man kan lave derhjemme:

  • Lad barnet rulle 8 gange hver vej. Alt efter hvor gammelt barnet er, skal det selv kunne rulle de 8 gange hver vej og nogenlunde holde retningen.
  • Lad barnet skal slå 5 kolbøtter. Ind til børnene er cirka 2 år, kan I hjælpe dem. Det vigtige er, om barnet kan lide at slå kolbøtter, ikke så meget om det kan selv.
  • Drej barnet i en tummelumsk. Barnet skal dreje rundt i 10 til 15 sekunder hver vej. Brug en tummelumsk med flad bund eller en sanse-karrusel.

Herudover kan man gå til motorisk træning hos Vibeke Winter og hun har også en række anbefalinger til motoriske lege, som man supplere med.

Læs mere om Vibeke Winter og hendes tilbud på hendes hjemmeside:  www.boernogmotorik.dk

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Ny undersøgelse: Kolleger+kerneopgave+god ledelse=arbejdsglæde

Gentofte Børnevenner har i en ny spørgeskemaundersøgelse spurgt alle de ansatte i foreningens medlemsinstitutioner, hvad der giver arbejdsglæde i hverdagen. Her er top 3 blandt institutionerne i Gentofte Kommune: 1. Kollegerne 2. Kerneopgaven/Institutionens pædagogik og værdier og 3. Ledelsen. Dette bekræftes yderligere, når de ansatte bliver spurgt, hvorfor de vælger at blive i deres nuværende stilling. Her er det igen kollegerne, der vælges af flest, nemlig 68 %. Dernæst kommer, at institutionen har et godt psykisk arbejdsmiljø (46%) og så et godt samarbejde med ledelsen (38%). Læs hele rapporten HER

Samme billede tegnes af en stor undersøgelse fra Københavns Kommune i 2022, hvor de to vigtigste årsager til at blive i nuværende stilling er kollegerne og indholdet i arbejdet.

Det fysiske arbejdsmiljø er ikke en faktor for fastholdelse af pædagoger

I lyset af Gentofte Kommunes fem scenarier for institutionslukninger, er det påfaldende, at kun 11 % af personalet fremhæver det fysiske arbejdsmiljø, som en årsag til at blive i nuværende stilling. Flere af de lukningstruede institutioner, herunder Børnehuset Ved Fortet i Vangede, er netop havnet på lukkelisten pga. deres, i øvrigt ret marginale, udslag i kommunens egen vurdering af de fysiske rammer for pædagogiske læringsmiljøer og fysiske arbejdsmiljøer. I en tid hvor der allerede nu er en stor mangel på pædagogisk personale og der forudsiges en endnu større mangel fremover, kunne det være oplagt at lade noget af det pædagogerne selv udpeger som det væsentligste for jobfastholdelse og -glæde vægte mere end netop de fysiske rammer.

Pædagoger er fagligt nysgerrige og motiverede

Undersøgelsen viser, at det er fagligheden, der motiverer det pædagogiske personale. Altså arbejdet med børnene – kerneopgaven – og pædagogikken bag samt de værdier, som den enkelte institution arbejder efter. Det er i sig selv et stort argument for at bevare både de mindre institutioner og de mere særlige, hvor der plads og råderum til at udvikle og eksperimentere pædagogisk. Ligeledes udtrykker mange pædagoger ønske om at have bedre adgang til kurser og videreuddannelse. Alt i alt må man bare sige, at vores undersøgelse dokumenterer, at pædagogisk personale er en meget fagligt motiveret faggruppe. Dette ses yderigere underbygget af de faktorer, som pædagoger udpeger som vigtige, når de søger nyt job.

Hvad skal der til for at rekruttere pædagoger?

Langt de fleste ansatte svarer, at de har set et jobopslag og derfor søgt stillingen. Næstflest har fået institutionen anbefalet. Og den tredje vigtigste grund til at søge, er hvis man har været vikar eller i praktik på stedet. Glædeligt er det, at 40 % af medarbejderne i Gentofte kommune svarer, at de har søgt stillingen, netop fordi den var i en selvejende institution. Men hvad er så årsagerne til, at man vælger at takke ja til stillingen? For langt de fleste er det institutionens pædagogik og værdier, samt at de fik et godt indtryk af institutionen som helhed ved samtalen. Ligeledes betyder det meget, at man får et godt indtryk af ledelsen.

Stor tilfredshed med ledelsen

Når undersøgelsen viser, at man både kan rekruttere og fastholde personale med god ledelse, så er det ekstra glædeligt, at der er så stor tilfredshed med ledelsen blandt medarbejderne i undersøgelsen. Hele 88 % er meget tilfredse eller tilfredse med deres ledelse og 86 % føler sig set og anerkendt af deres ledelse. Til sammenligning ses det i undersøgelsen fra Københavns kommune, hvor man også har spurgt fratrådte medarbejdere, om de to vigtigste årsager til deres fratrædelse, at her er Det psykiske arbejdsmiljø og Ledelsen, de to vigtigste årsager til at søge væk. Så gode ledere er værd at værne om.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i foråret 2023, 50 % af alle ansatte i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner har svaret. Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse har udformet spørgsmålene i samarbejde med Copenhagen Coaching Center. Læs rapporten HER

Den refererede undersøgelse, Personalepolitisk Redegørelse 2022 Københavns Kommune, kan findes HER

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Lukninger af selvejende institutioner: “Derfor er det et chok for os”

Direktør for Gentofte Børnevenner, Sabina Holm Larsen, er interviewet i Villabyerne om de lukningstruede institutioner. De fem scenarier for lukning af institutioner, der blev offentliggjort 15. august, kom som et chok for Gentofte Børnevenner, der ikke havde forventet at 7 ud 9 lukningstruede institutioner ville være selvejende. “Det gør os uendeligt kede af det på vores institutioners vegne, vores børns vegne, vores forældres vegne og vores medarbejderes vegne. Scenarierne udsulter i den grad de selvejende institutioner, som er dominerende i kommunen, og som skaber en mangfoldighed og diversitet. Kommunen har altid rost os for vores indsats på området. Vi har igennem de sidste mange år haft et tæt samarbejde med kommunen for at understøtte deres indsatser, bygge ovenpå og gøre medarbejdernes værkstøjskasse større. Netop derfor er det her et chok for os, ” udtaler hun i artiklen.

Kommunens egne folk har vurderet institutionerne

Sabina Holm Larsen udtaler desuden i artiklen, at det, når man læser rapporten, bliver tydeligt, at det er marginale forskelle, der afgør institutionernes skæbne. Gentofte Børnevenner opponerede mod kommunens måde at indhente data på til rapporten, da kriterierne for dette var i høring. Et vigtigt punkt var, at Gentofte Børnevenner mente, at det burde være neutrale, udefrakommende, der skulle vurdere institutionerne. Sådan blev det ikke, det blev kommunens egne folk, der tog rundt og vurderede institutionerne.

Læs dette og meget mere i ugens trykte udgave af Villabyerne her: Villabyerne – Uge 35 (e-pages.pub)

Eller på deres onlineudgave her (kræver abonnement): Direktør for Gentoftes Børnevenner: “Derfor er det et chok for os” – Institutionslukninger – Sjællandske Nyheder (sn.dk)

/af