Annemarie Elvstrøm-Vieth

80 år med samarbejde, idealisme og valgfrihed

I torsdags fejrede vi Børnevennernes 80-års jubilæum sammen med ledere, medarbejdere, bestyrelser fra vores medlemsinstitutioner og mange af vores gode samarbejdspartnere.
Det blev en festlig og rørende dag fyldt med taler, hurraråb og fællesskab.
Tusind tak for at I kom og fejrede 80 år med:
✅ Samarbejde mellem Børnevennerne og kommunen i oprettelse og drift af institutioner
✅ Inddragelse af civilsamfundet i driften af selvejende institutioner
✅ Idealisme – ikke økonomi: Vi er og har altid været non-profit
✅ Mangfoldighed i valget af institution for borgerne
En særlig tak til borgmester Michael Fenger for læserbrevet i Villabyerne 11. november, hvor borgmesteren fremhæver værdien af det frie valg, vores stifter Gertie Wandel og det nybrud, der førte med stiftelsen af Børnevennerne samt betydningen af et stærkt samarbejde .private/selvejende og kommunale aktører imellem.
Det er en stolt tradition, Børnevennerne fortsætter med at bygge videre på.

Læs Sabina Holm Larsens jubilæumstale her: Sabina Holm Larsens jubilæumstale 2025

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Når tavshed ikke er guld – skjult angstlidelse gør Amanda tavs i børnehaven

Fem-årige Amanda taler ikke til pædagogerne i børnehaven – og det har hun aldrig gjort. Først efter tre forskellige institutioner har hun og hendes familie fundet tryghed i en selvejende børnehave, der kan rumme Amandas sjældne angstlidelse – selektiv mutisme

Lille Amanda blev allerede i vuggestuen testet for dårlig hørelse. Og da hun siden kom i udflytterbørnehave, begyndte hun at tisse i bukserne,” fortæller mor Sif Lynge Andersen, der til dagligt arbejder med it og er mor til to, hvoraf den ældste, Amanda, i årevis har lidt under mistrivsel:

“Hun havde meget voldsom separationsangst og var i en periode ikke engang tryg ved sin egen far eller bedsteforældre. Så jeg endte med at måtte tage hende hjem fra børnehaven,” fortæller Sif Lynge Andersen, der i den periode flyttede fra lejligheden på Islands Brygge i København til et hus i Rudersdal.

“Her kom Amanda i en privat institution, men heller ikke dér, havde pædagogerne ressourcer til at hjælpe hende, og kommunens PPR-rådgivere var også på bar bund,” fortæller Sif Lynge Andersen, der også tidligere havde oplevet, at for eksempel Amandas vuggestuepædagoger på en varm sommerdag ikke gav pigen vand, fordi hun ikke selv kunne svare på, om hun ville have noget at drikke.

Til sidst fandt Sif selv svaret på datterens mystiske tavshed på nettet:

“Jeg googlede og fandt ud af, at der er noget, der hedder “Selektiv mutisme”. Det passede på, at Amanda trak sig fra samvær, ikke kunne sidde og spise ved bordet med de andre og ikke sagde et ord, når pædagogerne talte til hende, mens hun godt kan tale herhjemme.”

Ukendt angstlidelse

Selektiv mutisme er en WHO-anerkendt angstlidelse, som typisk opstår i alderen 3-6 år. Diagnosen forveksles ofte med en stress-reaktion eller autisme, men kan behandles med den rette form for terapi.

Ifølge Daniel Jensen, der i dag rådgiver og træner Amandas forældre og pædagogerne i det selvejende børnehus Skovstjernen i at skabe tryghed for Amanda, vurderer man internationalt, at omkring 2 % af en børneovergang – flest piger – har symptomer på angstlidelsen, som fører til mærkbar tavshed, og at barnet “fryser” i specifikke miljøet.

En tilstand der i øvrigt ikke blot står i vejen for det udviklende samvær mellem børn og voksne, men også kan hæmme barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. Selektiv mutisme kan ubehandlet medføre vanskeligheder i skolegangen, give øget risiko for skolevægring, social angst og lavt selvværd, som kan præge barnet langt ind i ungdoms- og voksenlivet.

Daniel Jensen har som én af få terapeuter i Danmark specialiseret sig i selektiv mutisme, efter at hans egen datter udviklede symptomer på diagnosen og er i dag i gang med et forskningsprojekt støtte af Nektarfonden, der skal dokumentere den positive effekt af en ny metode mod angsten:

“Der er stadig et massivt manglende kendskab til diagnosen hos fagfolk i Danmark og derfor overser vi ofte børn med lidelsen. Også i skolen, hvor meget stille børn overses som generte, selvom de i virkeligheden kæmper med angst,” fortæller Daniel Jensen med henvisning til, at lidelsen sidder i barnets nervesystem og dermed på ingen måde er et udtryk for, at de med vilje klapper i eller er usædvanligt stille.

Nøglen i nervesystemet

Familie- og psykoterapeut Daniel Jensens støtte består først og fremmest i at træne forældrene i at regulere deres egne nervesystemer, så de faktisk kan hjælpe børnene.

Dernæst trænes både forældre og barnets pædagoger i at validere barnets følelser og kommunikere med barnet på en ikke-konfronterende måde. Sideløbende beroliges barnets nervesystem via lydterapi, hvor børnevenlig musik afspilles gennem et særligt tonefilter, der regulerer vagus-nerven så barnets angst mindskes.

På spørgsmålet om, hvorfor børn ender med så svær angst, at de ikke kan tale, svarer Daniel Jensen:

“Selektiv mutisme kan have en genetisk sårbarhed, men tilstanden udvikles sjældent kun på grund af gener. Tilstanden udvikles typisk i samspil med miljø og relationer, og kan som eksempel også opstå som følge af en anden diagnose, et traume, eller at barnet er blevet følelsesmæssigt forladt i en relation,” forklarer Daniel Jensen:

“Men uanset årsagen må vi først hjælpe barnet med at regulere nervesystemet, så angsten mindskes. Dermed vil stemmen gradvist komme tilbage over tid, og for nogle børn kan en mere målrettet støtte til at bruge stemmen i bestemte sociale sammenhænge også blive nødvendig.

Støttetimer

For mor Sif Lynge Andersen og far Nikolai er Amandas liv blevet væsentligt bedre med familie- og psykoterapeut Daniel Jensens støtte:

“Amanda synger og fjoller og taler som et vandfald derhjemme,” fortæller Sif Lynge Andersen, der også oplever, at hun kan gå i butikker med sin lille pige og ud i offentligheden uden problemer som før.

Og terapien har givet Sif en ny forståelse af, hvordan separations-angst og præstationsangst ofte er en del af årsagen til, at Amanda trækker sig tilbage og bliver stille.

I dag har den selvejende børnehave Skovstjernen i Rudersdal Kommune, hvor Amanda går, fået 15 støttetimer ekstra af kommunen om ugen, og her oplever Sif Lynge Andersen for første gang en institutionsleder, Anette Søgaard, der har lyttet og reageret på familiens oplysninger om at Amanda har selektiv mutisme:

“De var lydhøre og nysgerrige fra starten og gav os lov til at lave en langsom indkøring. Daniel er med til at give personalet råd om, hvordan de gør Amanda tryg og ikke stiller krav, hun ikke kan leve op til på grund af angsten.”

Selvejende børnehus kan møde børn hvor de er

For dagtilbudsleder Anette Søgaard er en rummelighed over for børn som Amanda et af institutionens adelsmærker:

“Det er altid pædagogernes og de voksnes ansvar at rumme børnene og ikke omvendt, og derfor passer Amanda også godt hos os,” forklarer Anette Søgaard:

“Vi praktiserer NEST pædagogik i Børnehuset Skovstjernen, som er en struktureret pædagogik, der passer rigtig godt til autister, men i virkeligheden er god for alle børn. Det betyder også, at vi kan rumme mange børn, som andre institutioner ikke altid har overskud til,” forklarer Anette Søgaard:

“Vi havde aldrig hørt om selektiv mutisme, men som selvejende børnehave har vi mulighed for at prioritere, at vores personale sammen med kommunens PPR-psykolog mødes med familiens rådgiver, Daniel Jensen, så vi kan blive klogere,” fortæller Anette Søgaard og glæder sig over, at optagelsen af Amanda i Skovstjernen foreløbig tegner til at skabe mere trivsel for Amanda:

“Vi kan nu se en virkelig god udvikling. Vi ser en pige, der er i trivsel, og det viser os, at vi er på rette spor,” konkluderer Anette Søgaard, der gerne så, at flere institutioner blev inspireret af de selvejende børnehavers fokus på, at sætte børnene i centrum:

“Hvis vores børn skal trives, bliver vi nødt til at sikre, at vi stiller de behov, de faktisk har for faste rammer og tryghed i dagligdagen. Det er ikke barnet, der skal tilpasse sig institutionerne, men os voksne, der skal forstå og møde barnet, som det er.”

Børnevennerne vil bringe viden frem

Skovstjernens støtteorganisation Børnevennerne har valgt at hjælpe Sif Lynge Andersen med at udbrede kendskabet til angstlidelsen Selektiv Mutisme, fordi det kan være med til at bane vej for mere inklusion i skolen:

“Som paraplyorganisation for 27 selvejende og private dagtilbud primært i Gentofte og Nordsjælland ved vi, at børns mistrivsel ofte starter i de tidlige år, og derfor ser vi det som afgørende, at vi får uddannet og oplyst vores pædagoger og ledere, så ingen børn bliver overset og svigtet,” udtaler direktør Sabina Holm Larsen fra Børnevennerne:

“De selvejende daginstitutioner har generelt mulighed for at komme tættere på børn og familier, fordi det er forældrene, der sidder i institutionsbestyrelsen, ligesom lederne har en større grad af frihed til selv at sætte retningen for en værdibaseret og fagligt stærk pædagogik og kultur i institutionen. Vi har som paraplyorganisation en vigtig rolle i at være nysgerrige og indsamle viden om, hvad der rører sig på området. Og den rolle tager vi meget alvorligt,” udtaler Sabina Holm Larsen:

“Vi vil gerne bidrage til debatten i en tid, hvor mange forældre og familier kæmper med, at deres børn er kommet i mistrivsel, uden at de føler, de får den hjælp og støtte, de har brug for, i systemet.”

Amanda og skolen

Mor til Amanda, Sif Lynge Andersen, glæder sig i dag over, at familien trods manglende opbakning, støtte og viden om diagnosen fra kommunernes PPR-rådgivning og de tidligere børnehaver endelig er nået frem til en behandling og et dagtilbud, der ser ud til at skabe trivsel for Amanda.

Men fremtiden er fortsat usikker:

“Vi begynder allerede nu at bekymre os lidt om, hvad der kommer til at ske, når Amanda igen skal skifte miljø og starte i forårs-SFO om et halvt års tid? Vil skolen være lige så lydhør som vores pædagoger i Børnehuset Skovstjernen, og vil Amanda tale til lærere og nye kammerater, når hun begynder i skolen?”

OM SELEKTIV MUTISME

Selektiv mutisme er en angstlidelse, som betyder, at et barn taler frit i trygge rammer, men bliver tavst i andre miljøer. Ifølge familie- og psykoterapeut samt forsker i selektiv mutisme Daniel Jensen – hvis egen datter har lidt af selektiv mutisme – bliver tavsheden ofte misforstået som et symptom på generthed, autisme eller stress, så hverken forældre eller pædagoger klædes på til at kunne skabe den tryghed, der kan hjælpe børnene med at overvinde de blokeringer de på et tidligere tidspunkt har fået i nervesystemet.

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Børn & Miljø bygger bro til børnenes hjem

Her i januar skal alle børnene i Friluftsinstitutionen Børn & Miljø i Gentofte opleve hyggen, nærværet og røgen, der svier i øjnene omkring et bål. Det er et led i institutionens arbejde med Børnenes Naturkanon – et projekt fra Friluftsrådet og Center for Børn og Natur.

De har med inspiration i Naturkanonen samt Friluftsrådets materiale om naturdannelse i pædagogikken sammensat et årsprogram fra august 2024- juni 2025, hvor de hver måned har ét fokuspunkt, f.eks. holde et dyr, bygge en hule eller opleve naturen om natten.

Samskabelsesposer binder hjem og institution sammen

For at bygge bro mellem institution og hjem har Børn & Miljø lavet en samskabelsespose til hvert hjem med materialer til at komme ud og opleve naturen samt information om årets gang med naturkanonen i institutionen. Med i posen var også en sansevifte og en årstidsvifte, inspireret af Grønne Spirers materiale til børn på 0-6 år.

Sanseviften har én side med hver sans, hvor børn og forældre kan læse om, hvordan dyr og mennesker bruger sanserne – og der er små sjove eksempler på, hvordan man selv kan bringe den enkelte sans i spil.

Årstidsviften beskriver i ord og billeder en aktivitet for hver måned: Gøre fuglekasser klar til havens fugle, tappe birkesaft, samle forårsskud fra planter, høsttid med kransebinding og gamle lege, edderkoppetema mv.

Der var også et insektglas, naturkanonplakat og sæbebobler. På den måde kan børnene bedre dele alt det spændende, som de oplever og lærer i vuggestuen og børnehave med deres forældre.

Børnene lærer forældrene fuglearter at kende

Børn & Miljø har i flere år gjort meget ud af samskabelsen mellem institutionen og hjemmene. Tidligere har det handlet om at lære områdets fuglearter at kende, her fik alle en flot kalender og bog om fuglene i nærområdet med fotos taget af Niels Priergaard-Møller, der er pædagog i Børn & Miljø. Her bestod samskabelsen især i, at børnene lærte deres forældre en masse fuglearter at kende.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Mere frisættelse = færre kommunale krav?

Gentofte Børnevenner arbejder for, at frisættelse skal betyde færre kommunale krav i institutionerne og mere plads til det faglige råderum, da vi hører fra jer, at kerneopgaven drukner i mængden af især kommunale krav.

På Velfærdens Topmøde den 29. oktober talte Gentofte Børnevenners direktør, Sabina Holm Larsen, om frisættelse på dagtilbudsområdet sammen med 2 aktører fra hhv. ældre- og socialområdet også. Til det formål blev der af Dansk Erhverv produceret en video, hvor Sabina bliver interviewet om frisættelse sammen med Helle Bejning Sørensen, leder af Helleruphøj, og Nina Bøggild, der er bestyrelsesmedlem i Børn & Miljø.

Se en kort video om frisættelse

Læs Sabinas indledende oplæg om frisættelsens muligheder HER. Det tager udgangspunkt i, at vi dag står over for nogle alvorlige udfordringer på dagtilbudsområdet. Hverdagen i mange dagtilbud er præget af bureaukratiske regler, standardisering og topstyring. Vores forældre oplever mangel på fleksibilitet. Her kan en frisættelse være med til at afhjælpe problemerne.

Gentofte Børnevenner er ligeledes i gang med en vision for dagtilbudsområdet, der skal bruges i frisættelsesdebatten både på Christiansborg og i forbindelse med kommunalvalget næste år. Det betyder, at Sabina mødes med forskellige politikere over det næste stykke tid.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Koreanske pædagoger hørte om dansk pædagogik

I august fik Gentofte Børnevenner en spændende og usædvanlig henvendelse.

22 ledere i børneinstitutioner og embedsfolk fra børneområdet i Sydkorea ville gerne besøge os for at høre om vores pædagogiske tilgang.

Vi aftalte et besøg her hos os 13. september.

Souschef Elisabeth Fabricius fra Dalgården i Vangede og Souschef Tana Nikqi fra Åkanden i Charlottenlund – to af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner – mødte velforberedte op til besøget. De fortalte gæsterne om den danske lovgivning og de rammer, som danske vuggestuer og børnehaver arbejder indenfor. Herunder om læreplanstemaer, og at vi ikke ser det som undervisning, men at børnene skal lege mens de lærer.

De fortalte, hvordan det prioriteres højt at lære børnene at være empatiske og hjælpsomme over for deres venner, så man fx får en chance til, hvis man kommer til at gøre noget dumt. Dette som en del af strategien for at være inkluderende overfor alle børn, også dem med særlige udfordringer. Der blev også fortalt helt konkret om en typisk dag i en dansk integreret institution.

Vores koreanske gæster spurgte, hvor mange voksne, der er pr. barn i Danmark. Det svarede Tana fra Åkanden på, og supplerede med, hvordan de i Åkanden bestræber sig på at inddele børnene i helt små grupper med én voksen. Og at det er muligt for børnene at vælge hvilke aktiviteter, de gerne vil deltage i. Her fortalte vores gæster, at der i Korea er en fast læreplan for de 4-5årige, en slags førskole, hvor alle børn i landet lærer det samme – så ikke den samme mulighed for at vælge selv.

Alt blev løbende oversat til koreansk af en tolk, så tiden gik hurtigt, og de skulle desværre videre. De må gerne komme igen, vi vil meget gerne høre meget mere om den koreanske tilgang til 0-6 års området?

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Bedre kvalitet i vuggestuen = bedre arbejdsudbud

Styrker du kvaliteten i daginstitutioner, styrker du samtidigt arbejdsudbuddet. Det er hovedbudskabet i et fælles opråb fra BUPL og Dansk Erhverv.

Anledningen er, at antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen falder igen, hvilket er bekymrende, da pædagogers faglighed er afgørende for børns trivsel og udvikling.

Samtidig er kvaliteten i vuggestuer ofte utilstrækkelig, ifølge stor undersøgelse fra VIVE, hvilket kan få forældre til at reducere arbejdstiden for selv at passe deres børn.

Hvis mange forældre gør dette, vil det påvirke arbejdsudbuddet negativt. VIVEs undersøgelse viser også en klar sammenhæng mellem antallet af pædagoger og kvaliteten i institutionerne.

Derfor er der behov for at styrke pædagoguddannelsen, øge tilliden til pædagogernes faglighed og sikre bedre match mellem forældre og daginstitutioner, så børn får det bedst mulige miljø.

Pressemeddelelsens afsendere er Elisa Rimpler, formand for BUPL, Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund ved Dansk Erhverv og Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv. Læs hele pressemeddelelsen HER

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Ribisgårdens børn genskaber skoven

Godt nyt for biodiversitet og naturgenoprettelse i Danmark: Hvis børn på 0-6 år kan gøre en forskel, så kan alle!

Ribisgårdens børn og deres forældre har været med til at genoprette et stykke fredskov, der ligger i forlængelse af deres legeplads. Her væltede et kæmpestort bøgetræ, Hr. Bøg, og ødelagde både bålhytte og hønsehus, da stormen Otto for hen over landet.

Nordea-Fondens Her gror vi-pulje har givet 200.000 kr. og Velux Medarbejderfonden har støttet med 24.000 kr. til et projekt, hvor Altan-Alferne har lavet en genplantningsplan, der støtter biodiversiteten og muligheden for eventyrlige oplevelser for børnene.

Børnene og deres forældre har hjulpet til med at rydde op i skoven og grave masser af huller til de mange nye planter, som Altan-Alferne kom og plantede.  Siden har børnene fået en betydningsfuld opgave med at vande alle de små nye planter.

Vigtigst af alt, så har Hr. bøg fået lov til at blive liggende og blive ét med skoven, og samtidigt give ly til så mange gode legesteder, såvel som læ til alle planterne til glæde for naturoplevelserne i Ribisgården og for en masse forskellige insekter, som ellers var tæt på hjemløshed.

Ribisgårdens leder Ulla Qvist Engholm siger: ”Vi tror på, at alle kan blive ramt af en spontan naturforelskelse og med vores projektleder Boe Sallingboe fra Altan-alferne, får vi skabt et solidt fundament, hvor eventyrlige planter og tingsteder i kampesten, skal bære vores kerneværdier om en sund dialog og stærk biodiversitet ind i fremtiden.”

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Ikke flere børn i Æblegården

Efter 92 år som børnehave lukker Æblegårdens Børnehave på Baunegårdsvej 82 pr. 1. august 2024.

Børnehaven er en af de 5 institutioner, der desværre blev udpeget til lukning af Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse sidste år. Det drejer sig om 4 små selvejende institutioner: Hellerup Vuggestue, Børnehaven Vældegården, Stolpehøj og Æblegården. Herudover også den kommunale institution Skattekisten.

Æblegården begyndte som en privat børnehave i 1932

Fru Vilma Sveistrup flyttede sin ganske lille privatskole og private børnehave til Baunegårdsvej 82 i 1932. Den blev drevet efter Montessori-principperne, som hun var uddannet i. Disse principper betød, at der var lagt stor vægt på at styrke selvstændighed og virkekraft hos børnene, især set i forhold til datidens normer.

Aflastning af kvarterets mødre i 1948

I efteråret 1948 overtog Gentofte Børnevenner driften af børnehaven og gav den navnet Æblegården, de første år som lejere og fra 1961 som ejere af huset. I begyndelsen fungerede den som en privat halvdagsbørnehave til aflastning af kvarterets mødre ”med mangelfuld hjælp i hjemmet.” Der var et hold børn fra kl. 9-13 og et andet hold fra kl. 14-17.

Et helt særligt sted at gå i Børnehave

Det særlige ved Æblegården i de senere år har, ifølge leder Christina Bjørn Thomsen, været at medarbejderne har været meget passionerede omkring at inddrage kunst i børnenes hverdag. F.eks. arbejdede de med Rødhætte og Ulven i foråret, og skabtei fællesskab en flot, stor ulv i papmaché.

Udover kreativitet i hverdagen har mange børn og voksne også sat stor pris på stemningen i huset og haven med de gamle æbletræer. Ligeledes har mange nævnt, at de var meget glade for, at det var en lille, tryg børnehave, hvor alle kendte hinanden. Huset er sat til salg, så det vides endnu ikke, hvad fremtiden byder på for det fine gamle hus.

Gentofte Børnevenner er kede af, at Børnehaven Æblegården lukker og ønsker børn, forældre, medarbejdere og ledelsen held og lykke de nye steder, de skal hen.

 

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Sådan styrker Helleruphøj den tidlige relatering i vuggestuen

Spændende projekt, der styrker forbindelsen mellem hjemmet og vuggestuen,  i Gentofte Børnevenners medlemsinstitution Helleruphøj, der er et selvejende børnehus for ca. 90 børn i 0-5års alderen.

Vuggestuebesøg før opstart

Her har de i mange år arbejdet med tidlig relatering i vuggestuen. Det betyder, at de kommende vuggestuebørn sammen med deres forældre inviteres på besøg en gang om ugen, ca. to måneder før de starter. Souschef Louise Højbjerg Munch fortæller: ”Det giver børn og forældre muligheden for at opleve hverdagen i vuggestuen, vænne sig til lyde og lugte, samt kunne stille spørgsmål til personalet. Vores erfaring er, at børn og forældre på den måde hurtigere bliver trygge ved vuggestuen, hvilket gør indkøringen nemmere.”

Pilotprojekt med hjemmebesøg

Helleruphøj har i det sidste års tid haft et pilotprojekt, der bygger ovenpå besøgene i vuggestuen. Her tilbyder de at komme på hjemmebesøg inden opstarten, hvor en pædagog besøger familien hjemme. Til det formål er der udarbejdet et samtalepapir, så forældrene på forhånd ved, hvad der skal snakkes om, og pædagogen får stillet de spørgsmål, som er vigtige, når der skal tages imod et nyt barn i vuggestuen. ”Formålet med hjemmebesøgene er, at vi får mulighed for at se børnene i deres hjemlige trygge miljø og derved en anden side af barnet end det, vi ser i vuggestuen. Vi oplever, at forældrene også er mere trygge, hvilket giver mulighed for nogle gode snakke om deres barn. Forældrene føler sig set og hørt, hvilket er med til at skabe tillid og tryghed,” siger Louise Højbjerg Munch.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Her kan du læse vores høringssvar vedr. Kapacitetstilpasningen

Gentofte Kommune har planer om at lukke daginstitutioner, da der er for mange ledige pladser i kommunen og prognoser viser, at børnetallet vil falde yderligere de næste 10 år. Derfor har de fået lavet en rapport af BDO, der foreslår 5 forskellige lukningsscenarier, der involverer ml. 5 og 9 institutioner, som foreslås lukket. De scenarier har alle nu haft mulighed for at afgive høringssvar omkring. Her kan man læse Gentofte Børnevenners høringssvar:

Høringssvar fra Gentofte Børnevenner – Høring om strukturscenarier for tilpasning af den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune

I høringssvaret kommer vi ind på bl.a.:

  • Vores forundring over, at de lukningstruede pladser  i så overvejende grad er selvejende pladser – et sted ml. 67 og 91% – der skal lukkes. Selvejet er netop kendetegnet ved en stor inddragelse af frivillige. Noget der er politisk fokus på og bl.a. står indskrevet i Regeringsgrundlaget og i Velfærdsrådets 12 anbefalinger til sikring af fremtidens velfærdssamfund.
  • Vi stiller spørgsmål til, hvor børnene fra de lukkede institutioner skal passes, da det ifølge stamdata ser ud til at være nærmest umuligt at finde institutioner i nærområderne med ledige pladser. Betyder det, at mange institutioner skal køre med overbelægning i en årrække?
  • Vi bekymrer os over muligheden for, at vi mister mange dygtige pædagoger og erfarne medhjælpere i lukkeprocessen, da undersøgelser viser, at kollegerne og institutionens pædagogik og værdier har størst betydning for fastholdelse. Dette i en tid med markant mangel på pædagoger.
  • Så stiller vi spørgsmål ved om en besparelse på ml. 5 og 6,3 mio. kr./år er tilfredsstillende ud af et årligt budget på 592 mio. kr. på Dagtilbud og forebyggelse samt 178 mio. kr. på bygninger?
  • Ligeledes synes vi, at forskellene på de lukningsudpegede matrikler og de ikke-lukningsudpegede er meget marginal. Det eksemplificeres med tal fra rapporten.
  • Er der fejl i det stamdata, som analysen er baseret på? Det mener 10 ledere i vores medlemsinstitutioner, og kun 3 af dem er lykkedes med at få fejlene rettet.
  • Vi undrer os over det demografiske data og tilliden til fremtidsprognosen for børnetallet. Den har slået fejl før, senest i 2005-2010, hvor Gentofte Kommune fik lukket for mange institutioner. Ligeledes er Vangede udpeget til at få det største fald i børnetal de næste 10 år, men har ifølge Danmarks Statistik haft det mest stabile børnetal af alle de 9 sogne i kommunen.
  • Vi tillader os også at undre os over, at skovbørnehaverne på forhånd er fredet og derfor ikke er med i analysen på lige vilkår med alle de andre.
  • Vi efterspørger også en plan for, hvordan de lukningsudpegede institutioner skal køre frem til lukningen i 2024, hvilke økonomiske konsekvenser vil det få, når institutionen ikke længere kan tiltrække nye børn og de tilbageværende siver væk?
  • Vi opfordrer til sidst til at anvende ledige lokaler og midler til at gøre Gentofte Kommunes dagtilbud endnu bedre.

 

/af