Direktør for Gentofte Børnevenner, Sabina Holm Larsen, er interviewet i Villabyerne om de lukningstruede institutioner. De fem scenarier for lukning af institutioner, der blev offentliggjort 15. august, kom som et chok for Gentofte Børnevenner, der ikke havde forventet at 7 ud 9 lukningstruede institutioner ville være selvejende. “Det gør os uendeligt kede af det på vores institutioners vegne, vores børns vegne, vores forældres vegne og vores medarbejderes vegne. Scenarierne udsulter i den grad de selvejende institutioner, som er dominerende i kommunen, og som skaber en mangfoldighed og diversitet. Kommunen har altid rost os for vores indsats på området. Vi har igennem de sidste mange år haft et tæt samarbejde med kommunen for at understøtte deres indsatser, bygge ovenpå og gøre medarbejdernes værkstøjskasse større. Netop derfor er det her et chok for os, ” udtaler hun i artiklen.

Kommunens egne folk har vurderet institutionerne

Sabina Holm Larsen udtaler desuden i artiklen, at det, når man læser rapporten, bliver tydeligt, at det er marginale forskelle, der afgør institutionernes skæbne. Gentofte Børnevenner opponerede mod kommunens måde at indhente data på til rapporten, da kriterierne for dette var i høring. Et vigtigt punkt var, at Gentofte Børnevenner mente, at det burde være neutrale, udefrakommende, der skulle vurdere institutionerne. Sådan blev det ikke, det blev kommunens egne folk, der tog rundt og vurderede institutionerne.

Læs dette og meget mere i ugens trykte udgave af Villabyerne her: Villabyerne – Uge 35 (e-pages.pub)

Eller på deres onlineudgave her (kræver abonnement): Direktør for Gentoftes Børnevenner: “Derfor er det et chok for os” – Institutionslukninger – Sjællandske Nyheder (sn.dk)

Det nye multirum på Bofællesskabet Østerled er netop blevet færdigt og det blev festligt fejret torsdag d. 22. juni. Der var taler ved formanden for Østerleds Boligers bestyrelse, Torben Liborius, og også Østerleds samt Gentofte Børnevenners bestyrelsesformand Bo Baltzersen. Østerleds beboere mødte op og tog del i festlighederne med lyserøde bobler og lækkerier. Torben takkede alle bidragsydere for de helt væsentlige tilskud til multirummet, herunder Gentofte Børnevenner og Gentofte Kommune. Multirummet var aldrig blevet realiseret uden disse, da det var vigtigt at beboerne ikke skulle have en huslejestigning, som ellers ville have været en væsentlig belastning for deres økonomi.

Hvad skal multirummet bruges til?

Multirummet er et større lokale med køkken og også en stor tv-skærm. Det bruges til aktiviteter for især de pensionerede beboere, som er hjemme i dagtimerne, men mon ikke der også skal ses en landskamp eller to på storskærmen? Det skal også bruges til personalemøder for Østerleds 40 ansatte. Et så stort fællesrum fandtes ikke i forvejen på stedet, så det er en meget stor forbedring af faciliteterne. Til multirummet hører en lille atriumgård, hvor der bl.a. er planlagt krydderurtebede.

Hvad er Østerled?

Østerled er et bofællesskab for op til 29 beboere med udviklingshæmning, der bor i hver sin lille lejlighed på 35-37 m2 med eget bad/toilet og køkken. Men hver lejlighed hører til en ”levegruppe”, hvor man har en fælles dagligstue og køkken, som man kan bruge i hverdagen. Der er et stort fokus på at støtte beboernes ønsker, behov og retten til at leve deres egne liv. Østerleds personale bliver løbende efter- og videreuddannet, så de kan støtte og udvikle beboernes færdigheder, så de kan være så selvhjulpne som muligt. Dette for at kunne opnå størst muligt frihed. Efterhånden er en del beboere blevet pensionerede, hvorfor Østerled nu har et særligt tilbud, der hedder ”Ældreliv på tværs,” som tilbyder en helt række aktiviteter i dagtimerne. Derfor får særligt denne gruppe stor glæde og gavn af det nye multirum.

Østerleds historie

Bostedet Østerled åbnede i 1976 i bygninger tegnet af Arne Jacobsen. Gentofte Børnevenner havde på dette tidspunkt arbejdet på at få det realiseret i over 10 år. Planen opstod ved at mange af de børn, som havde gået i Gentofte Børnevenners andre specialinstitutioner var blevet voksne og havde brug for et godt sted at bo. Som der står i årsberetningen fra 1964-65: ”Desuden arbejdes der med tanken om at oprette et opholdshjem for de svært handicappede unge, der har mulighed for at skabe sig en tilværelse på et beskyttet værksted, hvis blot deres boligproblem kan løses. Bestyrelsen er klar over, at det er en opgave, der kun kan løses på lang sigt, men da problemet til stadighed rejses overfor foreningen, efterhånden som de unge vokser til, vil man arbejde med spørgsmålet allerede nu.

I Adelaide vuggestue og Børnehave har børnene længe arbejdet med de 17 verdensmål og nu er turen nået til verdensmål 7 om Bæredygtig energi. Pædagogerne Natasha Perrin Ekfeldt og Anne Marie Lund Andersson har været hovedansvarlige på projektet, hvor børnene selv har lavet flotte vindmøller og talt med pædagogerne om, hvad vindmøller kan, hvordan de virker og hvad vi skal bruge dem til. Børnene har med stor interesse set en video om verdens største vindmølle på DR Ultra. Det gjorde stort indtryk på børnene, at vindmøllerne laver strøm, så man kan se Paw Patrol i fjernsynet. Men også så man kan tænde og slukke for lyset og oplade telefoner. Den største vindmølle er lige så stor som 30 parcelhuse oven på hinanden og midteraksen kører lige så hurtigt rundt som en racerbil kan køre! Bagefter testede børnene grundigt deres egne vindmøller for at se, hvor hurtigt de kunne snurre rundt.

Verdensmål  – børn og voksne gør verden bedre

Gentofte Børnevenner lavede i begyndelsen af 2020 et projekt om verdensmål målrettet børnehaver. Anne Busk Ebbesen, leder af Adelaide vuggestue og børnehave, og Vivi Fischer, leder af Børn & Miljø var med i arbejdsgruppen, der resulterede i en række postkort med forskellige verdensmål, hvor der på hvert kort er samtalestartere, noget man selv kan gøre og noget man kan lave sammen. Se postkortet med verdensmål 7 HER. Er det noget, der har interesse for din institution, så kontakt organisationskonsulent i Gentofte Børnevenner Annemarie Elvstrøm-Vieth

Gentofte Børnevenner sætter fokus på de gode historier fra hverdagen i dagtilbud

Den samlede tilfredshed blandt brugerne af dagtilbud i Danmark ligger på 87 % (se den seneste landsdækkende brugerundersøgelse her). Det skulle man ikke altid tro, når man ser medieomtalen. Gentofte Børnevenner vil gerne være med til at tale pædagogfaget op og give tilfredsheden mere omtale. Skriv til Annemarie Elvstrøm-Vieth om små eller store projekter eller gode oplevelser fra jeres hverdag i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner, så vil vi dele historierne her på hjemmesiden og vores facebook.

1. februar 2023 var det 75 år siden, at Gentofte Børnevenner overtog driften af Vuggestuen Mariehønen, der hed Vuggestuen Lundehus frem til 2010. På samme adresse var der siden 1935 en privat drevet vuggestue. Med Gentofte Børnevenner kom der hjælp til at tilpasse stedet, så det levede op til kravene fra Socialministeriet. Dette for at kunne opnå den vigtige statsstøtte til driften. Lederen af vuggestuen, jordemoder Elisa Mollerup-Thomsen, var også ejer af huset og lejede det til Gentofte Børnevenner, indtil børnevennerne købte huset i 1958.

I dag er vuggestuen Mariehønen ledet af Birgitte Torp Boussnina, og udover hende er der 7 ansatte og plads til 20 glade børn i rammerne af den hyggelige villa i Hellerup.

Stort tillykke med dagen!

Fuglebakkens (oprindelig Fuglegårdens) vuggestue fylder 75 år 1. december, hvor der også bliver holdt en jubilæumsfest – se invitationen her. Det er en af de allerførste institutioner, som foreningen Gentofte Børnevenner oprettede i den fjerne fortid, hvor det ikke var kommunens pligt at sørge for børnepasning. Dengang blev kun ca. 5 % af de 0-6årige blev passet udenfor hjemmet, i dag er det omkring 85 %.

Vangede Spædbørnshjem var først på adressen

Fuglebakken er dog lidt speciel, da den ikke er oprettet fra bunden af Gentofte Børnevenner, børnevennerne overtog driften pr. 1. december 1947. Med Gentofte Børnevenner kom der organisatorisk hjælp til at søge driftsstøtte fra kommunen og den dengang endnu vigtigere statsstøtte. Dette krævede forskellige investeringer i inventar og ombygning, som en enlig kvinde ikke kunne skaffe midler til på egen hånd.

En enlig kvinde?

Ja netop, en enlig kvinde og en af historiens mange ubesungne heltinder, der viede deres liv til pasning af arbejdende kvinders og enlige forsørgeres børn. Den enlige kvinde var sygeplejerske Frk. Inger Christensen, der siden fik blev gift Bertøe. Hun ejede huset på Fuglegårdsvej 11. Hun var sygeplejerske og drev et privat spædbørnshjem i stueetagen i huset og boede selv på 1. salen. Det hed Vangede Spædbørnshjem og har formentligt været i drift fra 1937-1947, ifølge gamle vejvisere. Frk. Christensen fortsatte med at bo i huset og også som forstander af vuggestuen. I 1960 solgte hun huset til Gentofte Børnevenner og fratrådte efter ejet ønske i 1964.

Hvad skete der så?

Jo så fortsatte Fuglegårdens Vuggestue i mange år med forskellige ledere, der var f.eks. Lis Petersen i 25 år fra 1973-1998. I 2015 meldte Bakkegårdens Børnehave sig ind i Gentofte Børnevenner og de to institutioner blev sammenlagt i 2019 og navnet blev til Fuglebakken. I dag er Christina Bjørn Thomsen leder og sammen med 17 ansatte tages der hver dag i mod 26 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

Den. 11. maj holdt Gentofte Børnevenner generalforsamling. Alt foregik i god ro og orden under ledelse af advokat Arne Møllin Ottosen.

Der var også valg til Hovedbestyrelsen,  hvor det prioriteres at man har en særlig tilknytning til vores medlemsinstitutioner – enten som tidligere eller nuværende forælder eller ansat.

Fra 11. maj 2022 ser Hovedbestyrelsen således ud:

  • Bo Baltzersen, formand – bestyrelsesformand i Østerled
  • Anne Busk Ebbesen, næstformand – leder af Adelaide
  • Caroline Ellegaard Madsen – tidligere pædagog i Ribisgården
  • Anja Godsk Petersen – teamleder i Østerled
  • Kathrine Zaballos – medstifter af Vennernes Klub
  • Nadia Ulendorf Thomsen – bestyrelsesformand i Helleruphøj
  • Christina Bjørn Thomsen – leder i Fuglebakken
  • Tane Nikqi, suppleant – souschef i Åkanden
  • Margit Stich, suppleant – tidligere bestyrelsesformand i Gentofte Børnehave

Gentofte Børnevenners årsberetning kan læses HER

Årsregnskabet kan ses HER

 

Børne og Ungeministeriet meddelte d. 25. april, at kommunerne nu får mulighed for at etablere særlige tilbud for fordrevne børn og unge fra Ukraine og større fleksibilitet til at tilrettelægge tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om. Læs pressemeddelelsen HER

Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i dagtilbuds- og folkeskoleloven, herunder krav om dansk som hovedsprog i dagtilbud og som undervisningssprog samt krav til undervisningstimetal i grundskolen.

Aftalen lægger op til, at flygtningebørn på dagtilbudsområdet skal modtages enten i særlige nyoprettede modtageinstitutioner eller på modtagestuer, som oprettes i eksisterende kommunale daginstitutioner.

BUPL-formand Elisa Rimpler kalder, i en artikel på BUPLs hjemmeside, aftalen ’fornuftig’ i lyset af den ekstraordinære situation.

”Vi er voldsomt udfordret i vores daginstitutioner i forvejen på grund af pædagogmangel og dårlige normeringer. Derfor er vi enige i, at modtagedaginstitutioner er en fornuftig midlertidig løsning,” siger hun.

Elisa Rimpler understreger dog, at de særlige modtageinstitutioner, som den nye folketingsaftale åbner for, ikke må blive et discounttilbud. På den baggrund er hun tilfreds med, at de nye institutioner skal tage udgangspunkt i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan.

Det blev endnu et usædvanligt år. Evnen til at omstille sig er blevet grundigt trænet ude i institutionerne i forbindelse med de mange skiftende restriktioner. Så sent som i november, hvor de indendørs julefester igen i år blev aflyst de fleste steder. MEN inden vi nåede december måneds smitteeksplosion, skete der trods alt noget her hos Gentofte Børnevenner:

  • Vi bød velkommen til to nye og helt særlige institutioner, Eksperimental Institutionen på Amager og den private skovbørnehave Den Blå Anemone på Lolland.
  • Vi kan nu fejre 1 års jubilæum på vores samarbejde med Høgsbro+Caspersen omkring lønadministrationen og med Dansk Erhverv omkring HR og jura. Vi har løbende talt med vores institutioner om, hvordan det går og der er heldigvis overordnet set en stor tilfredshed med administrationen. Det er vi taknemmelige for. Vi  fortsætter dog med at videreudvikle og forbedre arbejdsgange og redskaber i det nye år.
  • Vores institutioner har igen i år kunnet melde sig til dramaforløb både forår og efterår ved Ylva Norberg samt Bevæg dig og lær med Paula Martinez. Paula Martinez har traditionen tro stået for Leg og bevægelse for familier om søndagen i vores sal. Det var også meningen, at 300 børn og voksne skulle have set Folk og Røvere i Kardemomme By på Bellevueteatret, men det måtte desværre udskydes til næste år pga. coronaramte skuespillere.
  • Personalet i vores institutioner kunne i april deltage i et inspirerende webinar med Benny Schytte om legepladsens pædagogik i en tid, hvor de fleste af børnene skulle opholde sig udendørs og i overvejende grad på legepladsen. Vi ser frem til at kunne tilbyde både webinars og live-oplæg med pædagogisk indhold i det nye år til glæde for vores personale i institutionerne.
  • Det lykkedes os også at gennemføre 2 ud af 6 ledelsesfora for vores institutionsledelser med fysisk fremmøde, de andre måtte desværre foregå på Teams. Vi håber på, at det nye år vil byde på flest ledelsesfora med fysisk fremmøde.
  • Året sluttede festligt af med en udendørs julefest for familier d. 26. november i vores have. Der blev fundet nisser, drukket kakao, lavet juledekorationer og danset til julejazz. Det – og meget andet – glæder vi os til at holde igen næste år.

Vores institutioner har igen år leveret et stykke arbejde udover det sædvanlige altid med udgangspunkt i børnene og det fortjener stor respekt.

Vi ønsker personale, ledelsesteams og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Høj lokale smitte er sat ned til 400 smittede pr. 100.000 indbyggere af Epidemikommissionen. Det betyder, at der er 38 kommuner i landet, der har høj lokal smitte.

Dvs. at mere end hver tredje danske kommunes dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber er nu omfattet af retningslinjerne for lokalområder med høj lokal smitte.

Dagtilbud: Nærkontakter må gerne komme
  • Daginstitutioner i områder med høj lokal smitte bør ifølge Børne- og Undervisningsministeriet tilrettelægge hverdagen, så børnene så vidt muligt holder sig indenfor egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling. Desuden opfordres til, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis det er muligt.
  • På trods af den stigende smitte fastholder retningslinjerne fra Børne- og Undervisningsministeriet dog, at daginstitutioner ikke kan hjemsende børn, alene fordi de har været i nærkontakt med en coronasmittet. Daginstitutionen kan opfordre forældre til at holde deres børn hjemme og afvente negative svar på coronatest, men man kan ikke afvise børn, hvis forældre ikke følger opfordringen.
  • Udviser et barn sygdomssymptomer, kan barnet dog hjemsendes, ligesom en positiv coronatest også kræver, at barnet holdes hjemme, indtil sygdommen er overstået.
  • Personale, der ikke er vaccineret mod COVID-19, opfordres til at lade sig teste en gang om ugen.

Læs mere på BUPLs hjemmeside: Se de nye regler: Nu har mere end hver tredje kommune ’høj coronasmitte’ – BUPL

Gentofte Børnevenner modtog  i 2017 og 2018 midler fra OAK Foundation, som blev brugt til at stifte Huset for Inklusion samt iværksætte et projekt i Gentofte Børnehave.

Projektet i Gentofte Børnehave handlede om at implementere  Anvendt Adfærdsanalayse (ABA) som pædagogisk redskab til at kunne støtte børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Projektet er nu afsluttet og de sidste midler fra fonden har vi valgt at yde som et engangstilskud til et nyt forskningsprojekt, der vil løbe fra september 2021 – juni 2023.

Det nye projekt

Forskningsprojektet er en undersøgelse af professionelles arbejde med inklusion af børn med autisme i almene dagtilbud.  Formålet er at dokumentere og synliggøre professionelles erfaringer med og udvikling af praksis og derigennem skabe forskningsbaseret viden om inkluderende pædagogisk arbejde, som det udspiller sig i praksis.

Forskningsleder lektor Bjørg Kjær og post.doc. Ida Danneskiold-Samsøe, der er medstifter af Huset for Inklusion, udfører projektet. Det er finansieret af Oak Foundation og gennemføres på DPU, Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, Aarhus Universitet.