Gentofte Kommune har netop rundsendt en samlet oversigt over alle de corona-restriktioner, som dagtilbuddene skal navigere i. Så har du et barn i vuggestue eller børnehave, kan du i dokumentet læse, hvilke retningslinjer, der gælder for tiden.
Det lyder meget mærkeligt, men det er desværre sandt: Mange forældre sender deres hjemsendte børn i isolation til fritidsaktiviteter alligevel. Så er det jo ikke så mærkeligt, at smittetallet sætter nye rekorder uge for uge. Det er det lange seje træk at få bugt med epidemien, og vi må alle gøre vores pligt.
Så mind hinanden om det – bliv nu hjemme, hvis du er tæt kontakt til en smittet. De fleste af os får næsten ingen symptomer eller bare milde forløb. Men det gælder jo desværre ikke for alle.
Chef for Dagtilbud i Gentofte Kommune, Sanne Nielsen, sender følgende opfordring ud til alle forældre med børn i dagtilbud i kommunen:
“Kære forældre
I Gentofte Kommune er der som i resten af landet desværre en stigning af antallet af smittede med Covid-19. Dette gælder også på dagtilbuddene.
Et vigtig led i forsøget på at forebygge og inddæmme smitten er at begrænse kontakten med andre, hvis man er smittet eller har været i kontakt med en smittet.
Myndighederne anbefaler, at børn, der er hjemsendt fra et dagtilbud, også bliver hjemme fra fritidslivet (idrætsforeningen, legegrupper eller lignende). Det samme gælder sociale arrangementer, tandplejen og andre steder, hvor der kan være tæt kontakt med andre.
Hvis jeres barn er hjemsendt, vil vi derfor bede jer om at holde jeres barn hjemme fra fritidsaktiviteter mv., indtil hjemsendelsen ophører. Giv også meget gerne besked til fritidslivet om hjemsendelse.
Hvis jeres barn er konstateret smittet med Covid-19, vil vi bede jer om også at kontakte fritidstilbud mv., så vi bedst muligt kan inddæmme smitten.
Yderligere information kan læses i pjecen fra Sundhedsstyrelsen: Har dit barn symptomer, der kan være Covid-19, eller er der smitte i dit barns dagtilbud eller skole? “
Går du med tanker om at blive leder af en daginstitution? Eller kender du en oplagt kandidat?
Så læs stillingsopslaget HER Den hyggelige lille institution Stolpehøj skal nemlig have en ny leder.
Om Stolpehøjs historie:
Børnehuset Stolpehøj opstod i 2016, da Stolpegårds Vuggestue blev sammenlagt med Nymose Børnehave. Stolpegårds vuggestue hed oprindeligt Montebello Vuggestue, og blev oprettet i 1967 af Gentofte Børnevenner. Den lå på Stolpegårdsvej 20 og blev drevet af Montebello Daghospital. Den skiftede navn ca. 1980. Nymose Børnehave, der hed Børnehaven Norlevs Minde indtil 1988, blev oprettet af Gentofte Børnevenner 1953. Den sammenlagt institution flyttede til nye lokaler på Stolpehøj 61 i 2016 fra Stolpegårdsvej 20 og Øxnevej 2.
Hvem var Norlev?
Jo, altså det bliver en lidt længere forklaring. Pastor Norlev var en meget socialt engageret præst i Vangede, der bl.a. stod for indsamlinger til fattige og arbejdsløse. Han var med til at stifte Vangede vuggestue, der tidligere på adressen Stolpehøj 61. Den blev oprettet 1939 af lokale håndværkere ved hustandsindsamling og med Pastor Norlev som bestyrelsesformand. De meldte sig ind i Gentofte Børnevenner 1985, men blev ved overgangen til bæredygtig struktur lagt sammen med 2 kommunale institutioner, der nu hedder Trekløveren. Vangede Vuggestue lå først på Øxnevej 2, men flyttede til Stolpegårdsvej 20 i 1951, hvorefter Gentofte Børnevenner købte Øxnevej 2 og oprettede Børnehaven Norlevs Minde der.
Søndag den 1. november påbegyndes den nye aftale om rengøring og vinduespolering for dagtilbud og skoler i Gentofte Kommune. Alliance+ har i weekenden været rundt og rigget udstyr til, så det er klart til 1. rengøringsdag søndag eller mandag.
Gentofte Ejendomme beder om, at man husker at sørge for, at overflader er ryddede, da INSTA800 standarden for en effektiv rengøring ellers ikke kan opnås. Med det menes rydning af skriveborde, vindueskarme og gulvarealer. Man skal ligeledes sørge for, at man i skolen eller dagtilbuddet har en rutine for at skifte ml. at sætte stolene op på bordene den ene dag og sætte dem ud af lokalet den anden for at sikre grundig rengøring af begge områder. Det er institutionens ansvar at flytte rundt på inventar, der ikke er på hjul. Der er endnu ikke en plan for, hvordan det håndteres, hvis et lokale ikke er ryddet, men Gentofte Ejendomme arbejder på sagen.
Covid-19 rengøring vil fra på mandag overtages af Alliance+, på de institutioner der i dag har eksterne leverandør til at udføre denne ydelse. Institutioner der i dag selv udfører Covid-19 rengøring, fortsætter uændret.
Besøg os her:
Gentofte Børnevenner
Smakkegårdsvej 71
2820 Gentofte
Find vores kontaktoplysninger HER