Kom og vær med til Børnenes Grundlovsdag hos Gentofte Børnevenner d. 29. maj 2019. Årets tema er “Børns ret til forskellighed”.

Program
Kl. 09.30-09.45: Velkomst, hvor musiker Anders Bøgelund, også kendt som Dr. Lyd, kommer og synger og spiller “Alle børn har ret,” der er den officielle sang til Børnenes Grundlovsdag, skrevet af Kim Larsen.
Kl. 10.00-12.00: Aktiviteterne er åbne. Her kan børnene gå rundt i små grupper med hver sin pædagog, der hjælper til ved aktiviteten. De kan bl.a. prøve:

  • at smage på mad, der smager og føles forskelligt.
  • at lave motorikaktiviteter, der viser, at det er vores forskellighed, der gør os unikke. med Paula Martinez.
  • at male selvportrætter.
  • at få taget billeder med forskellige hatte på (pædagogerne tager billederne selv med f.eks. en ipad).
  • at høre eventyr om forskellighed i fortælleteltet, hvor skuespiller Kirsten Breum sidder klar.
  • at tale om respekt, tolerance, mod og omsorg i Forskellighedscaféen.
  • at se og røre ved forskellige dyr og høre om hvorfor de er så forskellige og at de har ret til at være her, også dem, der måske er ”klamme” eller besværlige og kan genere os mennesker- som myg, flåter, edderkopper. Ved Grøn Guide Karen Stevnbak.

Kl. 12.00-12.15: Slutter vi dagen festlig af ved at sende en fredsdue afsted.

Som altid får alle børn en mulepose med hjem med forskellige materialer fra dagen, så de også kan arbejde med rettigheder og forskellighed derhjemme.

Tilmelding senest 23. maj – der er begrænsede pladser, så vent ikke for længe.

Den 1. marts 2019 åbnede en ny kiropraktor klinik, ved navn Heartfull Health, på Smakkegårdsvej i Gentofte

Heartfull Health er skabt af de 2 kiropraktorer Lisbeth Isbrandt og Majbrit Andersen, ud fra en drøm om at kunne tilbyde holistisk og nærværende behandling, hvor der er tid til den enkelte.

”Der bliver efterhåndende sparet på alle fronter i vores samfund. Vi vil tilbage til kernen. Til det har vi brug for mere tid – tid til nærvær, tid til spørgsmål, tid til at reagere, tid til DIG,” siger de.

“Det røde hus på Smakkegårdsvej var ved første øjekast det perfekte sted for os. Det indgyder den varme og ro som vi drømte om.”

De behandler alle aldre, men har en særlig kærlighed for børnene. En velfungerende krop og dermed også nervesystem giver børn, uanset alder, de bedste forudsætninger for en optimal udvikling.

Ønsket er at kunne hjælpe børn og familier tidligt i livet. Dette går godt i tråd med samarbejdet med Gentofte Børnevenner og Paula Martinez fra Ludika -Center For Udvikling, der også holder til på Smakkegårdsvej 71.

Hos Heartfull Health finder man på nuværende tidspunkt, udover de 2 kiropraktorer Lisbeth Isbrandt og Majbrit Andersen, også Karen Ring som tilbyder zoneterapi og Laura Juul, der tilbyder Gaven i Maven.

Læs mere om klinikken, hvem de er og hvad der tilbydes på www.heartfull.health

8. maj 2019 kl. 10 tager 200 børn fra Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner til Bellevue Teatret for at se “Cykelmyggen Egon.”

For at forberede sig på forestillingen har alle børnene modtaget en aktivitetspose med læreplanstilrettede aktiviteter til at arbejde med i institutionen og sidenhen tage med hjem til “hjemmelæringsmiljøet”. Den indeholder:

  1. Sangtekst + motorikdans: Sangen ”Jeg er en Cykelmyg” er gennemgående i forestillingen. Vi har trykt teksten med billeder af nogle af de mange svære ord, så der kan arbejdes med sproglig udvikling. Til samme sang har Paula Martinez lavet en motorikdans, så læreplanstemaet “krop, sanser og bevægelse” også kommer i spil, som kan fås ved henvendelse til Gentofte Børnevenner. På pdf’en står der mere om det motorik-faglige i dansen, samt forklaringer på nogle af dansens bevægelser. Se pdf’en her: Jeg er en cykelmyg
  2. Hæfte om insekter: I samarbejde med Grøn Guide, Karen Stevns Andersen, har vi lavet et hæfte om insekterne i forestillingen med billeder fra forestillingen og naturen. Så er der et grundlag for at arbejde videre med temaet “Natur og udeliv.” Nogle af insekterne i forestillingen kan godt virke farlige, så det kan være godt at forberede børnene på det. Se hæftet her: insekter hæfte
  3. Skal vi lege teater? + en myggemaske: Hæftet ”Skal vi lege teater?” har på forsiden en lille billedforklaring af teaterleg til inspiration og dialog. Når man leger teaterleg, arbejder man med læreplanstemaet om “Den sociale udvikling” og de mange uskrevne kompetencer, det faktisk kræver at være kulturbruger. I hæftet er der også klippeark til at lave nogle fingerdukker, som man kan bruge til at lave en lille forestilling. Men ellers får børnene øvet finmotorikken og arbejdet kunstnerisk ved at farve og tale om udtryk og personlighed for dukken. I posen er der også et klippeark med en cykelmyg-maske, leveret af Bellevue-Teatret. Tilsammen giver det stof til at arbejde med temaet “Kultur og æstetik.” Ligesom forestillingen i sig selv også er det. Hent pdf’en her: Skal vi lege teater
  4. Postkort: Der er et flot postkort med bogforsiden i posen også, da hele det her univers kommer fra nogle fantastiske billedbøger af Flemming Quist Møller.
  5. Farveblyanter: Der er også en lille rør med farveblyanter og farvekridt.
  6. Myggeposten: Der er sidst, men ikke mindst, også den fine avis ”Myggeposten” som Bellevue har lavet, hvor der er interviews med artisterne, komponisten og forfatteren m.m.

 

 

 

30. marts 2019 afholdt Gentofte Børnevenner vores traditionsrige Årskonference. 21 ud af 24 af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner var repræsenteret. Der var 175 deltagere i alt, fordelt på ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer. Det er det største fremmøde til en årskonference i Gentofte Børnevenners historie. Schæffergården var igen en smuk ramme om dagen, der sluttede med en festmiddag i Restaurant Wohlert, hvor Christian Fuhlendorff kom og underholdt, så tårerne trillede af grin. Men inden da havde der været 3 faglige oplæg:

Stefan Hermann

Pædagoger, I har jo håbets profession!
Dagen begyndte med en tale om faglig stolthed for pædagoger, leveret af Stefan Hermann, rektor for Københavns professionshøjskole, der bl.a. rummer pædagoguddannelsen i Region Hovedstaden. Hans oplæg var bundet sammen af et takkebrev, som Albert Camus sendte til sin lærer efter at have modtaget nobelprisen i litteratur. ”Sådan nogle takkebreve bør pædagoger også få. I har jo børnene i deres mest formbare år,” sagde Hermann. Han fortsatte med at tale om, at danske børn er nogle af de børn i verden, der tilbringer mest tid i institutioner. Det kan der være problemer i, men det er også en chance for at lave et kollektivt kompetenceløft af hele generationer. Derfor har pædagoger håbets profession.

Han gav en politisk vinkel på dagtilbudsområdet og spåede, at der vil komme et øget politisk fokus på 0-6 års området. Dette skyldes især den nyere viden om, hvor vigtig den periode er for, hvor godt man fungerer senere i livet. Derfor er vuggestuer og børnehaver ikke længere ”bare” en forberedelse til skolen. Dette understreges også i den nye Lov om Dagtilbud, der har fokus på leg, tryghed og omsorg og har en tydelig målsætning om, at her i Danmark former vi vores børn til fællesskab.

Hermann afsluttede sit oplæg med at tale om pædagoguddannelsen, og de nødvendige ændringer, der skal foretages, så kommende pædagoger er klædt godt på til opgaven. Han mente, at uddannelsen på nogle punkter er blevet for akademisk og derfor bør blive mere praksisrettet igen. Ironisk nok er pædagoguddannelsen Danmarks største uddannelse med 18.000 studerende, men samtidigt også landets billigste uddannelse. Det kan mærkes, og derfor er det ønskede kompetenceløft på pædagoguddannelsen også et spørgsmål om en forbedret økonomi.

Imran Rashid

Vil du give dit barn noget, som kan skade dit barns helbred?
Læge Imran Rashid overtog mikrofonen og leverede en brandtale om digitaliseringens påvirkning af vores vågne liv. For at forstå dette til fulde, blev hjernens forskellige centre gennemgået grundigt. Det kom bag på de fleste i salen, at vi mennesker kun 10 % af tiden tager beslutninger ud fra bevidste og rationelle valg. Resten af tiden kører vi på rutinen, den automatiserede adfærd. Det åbner en bredside for digitale produkter, der er designet til at være afhængighedsskabende, sagde Imran Rashid og nævnede som eksempel det lille hjul, der kører, mens man venter på noget indhold. Det får vores reptilhjerne hooked – ”spændende, hvad sker der nu?”

”Det vi gør meget, bliver vi gode til og det bliver en vane”, fortsatte Rashid. Og vi ”øver” os rigtig meget med vores mobiler. Overvej dine egne Google-vaner: Hver gang du ikke ved noget, så tænker du på Google. Det er blevet en vane at fiske mobilen op af lommen og google. Forskellen på børns og voksnes hjerner er, at voksne er bedre til at foretage valg, der tjener et langsigtet mål. Det er børn ikke gode til, derfor er det yderst vigtigt, at voksne sætter rammer for, hvor meget tid, børn skal have med afhængighedsskabende teknologi i hænderne. Dette for at børnene har tid og mulighed for at udvikle sig, som de skal og ydermere for at forebygge stressproblemer pga. for meget skærmtid.

Imran Rashid har lavet en stor undersøgelse af ca. 1000 gymnasieelevers skærmvaner, der bl.a. viste, at 60 % af de unge sover for lidt pga. skærme. Hver anden gymnasiepige kan ikke koncentrere sig. 72 % af dem brugte telefonen mere, end de var bevidste om. ”Men”, sagde Rashid, ”Vi skal være bevidste om, at det er et problem, førend vi kan gøre noget ved det.” Der mangler endnu forskning på området, hvorfor Sundhedsstyrelsen netop har dannet Kommissoriet for Center for Digital Sundhed. Men indtil forskningen foreligger, lød Imran Rashids anbefaling til både børn og voksne: ”Se op fra skærmen, se indad og genvind kontrollen over din tid”.

Rasmus Kærså

I mesterlære med Rasmus Kærså
Meget passende sluttede dagen af med et 100 % analogt, nærværende og praksisrettet oplæg ved musiker Rasmus Kærså, der er kendt fra Moonjam og Danseorkesteret. Hvad færre måske ved er, at han også har over 30 års erfaring med at undervise i 0-6 års rytmik. Kærsås mor er Lotte Kærså, der har skrevet ”Go’morgen-Rock”, ”Her bor jeg”, ”Se det lille tog” og mange flere børne-evergreens, som blev indspillet af Kærså og hans brødre. I en kort indledende tale, sagde Kærså, at rytme og musik styrker børns motorik og sprog. Han anbefalede, at når man synger med børn, skal man holde et hurtigere tempo, end man selv ville synge i. Dette skyldes at børns pulsslag er hurtigere, og det er hans erfaring, at børn lærer sangene hurtigere ved at holde tempoet oppe.

Efter en fællessang – ”Go’morgen-rock” – blev salens biografopstilling pakket sammen, og der blev delt 175 rasleæg ud. Sammen kunne ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer mærke på egen krop, hvordan det føles at lave musik sammen. Der blev leget stopdans til sambarytmer. Med store elastikker med bjælder på lavede grupper af 5 personer små koreografier. Der blev spillet på marimbaer, bongotrommer, trækasser mv. Pointen med det hele var, at det hverken er svært eller dyrt at lave rytmiklege med børn – det er bare at kaste sig ud i det. Og som alle, der deltog i rytmikken kan give vidnesbyrd på, så gav det et fantastisk stemningsløft og følelse af nærvær at give den gas med rasleæg og bongotrommer.