Cykelmyggen Egon
8. maj 2019 kl. 10 tager 200 børn fra Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner til Bellevue Teatret for at se “Cykelmyggen Egon.”
For at forberede sig på forestillingen har alle børnene modtaget en aktivitetspose med læreplanstilrettede aktiviteter til at arbejde med i institutionen og sidenhen tage med hjem til “hjemmelæringsmiljøet”. Den indeholder:
- Sangtekst + motorikdans: Sangen ”Jeg er en Cykelmyg” er gennemgående i forestillingen. Vi har trykt teksten med billeder af nogle af de mange svære ord, så der kan arbejdes med sproglig udvikling. Til samme sang har Paula Martinez lavet en motorikdans, så læreplanstemaet “krop, sanser og bevægelse” også kommer i spil, som kan fås ved henvendelse til Gentofte Børnevenner. På pdf’en står der mere om det motorik-faglige i dansen, samt forklaringer på nogle af dansens bevægelser. Se pdf’en her: Jeg er en cykelmyg
- Hæfte om insekter: I samarbejde med Grøn Guide, Karen Stevns Andersen, har vi lavet et hæfte om insekterne i forestillingen med billeder fra forestillingen og naturen. Så er der et grundlag for at arbejde videre med temaet “Natur og udeliv.” Nogle af insekterne i forestillingen kan godt virke farlige, så det kan være godt at forberede børnene på det. Se hæftet her: insekter hæfte
- Skal vi lege teater? + en myggemaske: Hæftet ”Skal vi lege teater?” har på forsiden en lille billedforklaring af teaterleg til inspiration og dialog. Når man leger teaterleg, arbejder man med læreplanstemaet om “Den sociale udvikling” og de mange uskrevne kompetencer, det faktisk kræver at være kulturbruger. I hæftet er der også klippeark til at lave nogle fingerdukker, som man kan bruge til at lave en lille forestilling. Men ellers får børnene øvet finmotorikken og arbejdet kunstnerisk ved at farve og tale om udtryk og personlighed for dukken. I posen er der også et klippeark med en cykelmyg-maske, leveret af Bellevue-Teatret. Tilsammen giver det stof til at arbejde med temaet “Kultur og æstetik.” Ligesom forestillingen i sig selv også er det. Hent pdf’en her: Skal vi lege teater
- Postkort: Der er et flot postkort med bogforsiden i posen også, da hele det her univers kommer fra nogle fantastiske billedbøger af Flemming Quist Møller.
- Farveblyanter: Der er også en lille rør med farveblyanter og farvekridt.
- Myggeposten: Der er sidst, men ikke mindst, også den fine avis ”Myggeposten” som Bellevue har lavet, hvor der er interviews med artisterne, komponisten og forfatteren m.m.