Årskonference med rekordstor tilslutning

30. marts 2019 afholdt Gentofte Børnevenner vores traditionsrige Årskonference. 21 ud af 24 af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner var repræsenteret. Der var 175 deltagere i alt, fordelt på ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer. Det er det største fremmøde til en årskonference i Gentofte Børnevenners historie. Schæffergården var igen en smuk ramme om dagen, der sluttede med en festmiddag i Restaurant Wohlert, hvor Christian Fuhlendorff kom og underholdt, så tårerne trillede af grin. Men inden da havde der været 3 faglige oplæg:

Pædagoger, I har jo håbets profession!
Dagen begyndte med en tale om faglig stolthed for pædagoger, leveret af Stefan Hermann, rektor for Københavns professionshøjskole, der bl.a. rummer pædagoguddannelsen i Region Hovedstaden. Hans oplæg var bundet sammen af et takkebrev, som Albert Camus sendte til sin lærer efter at have modtaget nobelprisen i litteratur. ”Sådan nogle takkebreve bør pædagoger også få. I har jo børnene i deres mest formbare år,” sagde Hermann. Han fortsatte med at tale om, at danske børn er nogle af de børn i verden, der tilbringer mest tid i institutioner. Det kan der være problemer i, men det er også en chance for at lave et kollektivt kompetenceløft af hele generationer. Derfor har pædagoger håbets profession.

Han gav en politisk vinkel på dagtilbudsområdet og spåede, at der vil komme et øget politisk fokus på 0-6 års området. Dette skyldes især den nyere viden om, hvor vigtig den periode er for, hvor godt man fungerer senere i livet. Derfor er vuggestuer og børnehaver ikke længere ”bare” en forberedelse til skolen. Dette understreges også i den nye Lov om Dagtilbud, der har fokus på leg, tryghed og omsorg og har en tydelig målsætning om, at her i Danmark former vi vores børn til fællesskab.

Hermann afsluttede sit oplæg med at tale om pædagoguddannelsen, og de nødvendige ændringer, der skal foretages, så kommende pædagoger er klædt godt på til opgaven. Han mente, at uddannelsen på nogle punkter er blevet for akademisk og derfor bør blive mere praksisrettet igen. Ironisk nok er pædagoguddannelsen Danmarks største uddannelse med 18.000 studerende, men samtidigt også landets billigste uddannelse. Det kan mærkes, og derfor er det ønskede kompetenceløft på pædagoguddannelsen også et spørgsmål om en forbedret økonomi.

Vil du give dit barn noget, som kan skade dit barns helbred?
Læge Imran Rashid overtog mikrofonen og leverede en brandtale om digitaliseringens påvirkning af vores vågne liv. For at forstå dette til fulde, blev hjernens forskellige centre gennemgået grundigt. Det kom bag på de fleste i salen, at vi mennesker kun 10 % af tiden tager beslutninger ud fra bevidste og rationelle valg. Resten af tiden kører vi på rutinen, den automatiserede adfærd. Det åbner en bredside for digitale produkter, der er designet til at være afhængighedsskabende, sagde Imran Rashid og nævnede som eksempel det lille hjul, der kører, mens man venter på noget indhold. Det får vores reptilhjerne hooked – ”spændende, hvad sker der nu?”

”Det vi gør meget, bliver vi gode til og det bliver en vane”, fortsatte Rashid. Og vi ”øver” os rigtig meget med vores mobiler. Overvej dine egne Google-vaner: Hver gang du ikke ved noget, så tænker du på Google. Det er blevet en vane at fiske mobilen op af lommen og google. Forskellen på børns og voksnes hjerner er, at voksne er bedre til at foretage valg, der tjener et langsigtet mål. Det er børn ikke gode til, derfor er det yderst vigtigt, at voksne sætter rammer for, hvor meget tid, børn skal have med afhængighedsskabende teknologi i hænderne. Dette for at børnene har tid og mulighed for at udvikle sig, som de skal og ydermere for at forebygge stressproblemer pga. for meget skærmtid.

Imran Rashid har lavet en stor undersøgelse af ca. 1000 gymnasieelevers skærmvaner, der bl.a. viste, at 60 % af de unge sover for lidt pga. skærme. Hver anden gymnasiepige kan ikke koncentrere sig. 72 % af dem brugte telefonen mere, end de var bevidste om. ”Men”, sagde Rashid, ”Vi skal være bevidste om, at det er et problem, førend vi kan gøre noget ved det.” Der mangler endnu forskning på området, hvorfor Sundhedsstyrelsen netop har dannet Kommissoriet for Center for Digital Sundhed. Men indtil forskningen foreligger, lød Imran Rashids anbefaling til både børn og voksne: ”Se op fra skærmen, se indad og genvind kontrollen over din tid”.

I mesterlære med Rasmus Kærså
Meget passende sluttede dagen af med et 100 % analogt, nærværende og praksisrettet oplæg ved musiker Rasmus Kærså, der er kendt fra Moonjam og Danseorkesteret. Hvad færre måske ved er, at han også har over 30 års erfaring med at undervise i 0-6 års rytmik. Kærsås mor er Lotte Kærså, der har skrevet ”Go’morgen-Rock”, ”Her bor jeg”, ”Se det lille tog” og mange flere børne-evergreens, som blev indspillet af Kærså og hans brødre. I en kort indledende tale, sagde Kærså, at rytme og musik styrker børns motorik og sprog. Han anbefalede, at når man synger med børn, skal man holde et hurtigere tempo, end man selv ville synge i. Dette skyldes at børns pulsslag er hurtigere, og det er hans erfaring, at børn lærer sangene hurtigere ved at holde tempoet oppe.

Efter en fællessang – ”Go’morgen-rock” – blev salens biografopstilling pakket sammen, og der blev delt 175 rasleæg ud. Sammen kunne ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer mærke på egen krop, hvordan det føles at lave musik sammen. Der blev leget stopdans til sambarytmer. Med store elastikker med bjælder på lavede grupper af 5 personer små koreografier. Der blev spillet på marimbaer, bongotrommer, trækasser mv. Pointen med det hele var, at det hverken er svært eller dyrt at lave rytmiklege med børn – det er bare at kaste sig ud i det. Og som alle, der deltog i rytmikken kan give vidnesbyrd på, så gav det et fantastisk stemningsløft og følelse af nærvær at give den gas med rasleæg og bongotrommer.