Fuglebakkens (oprindelig Fuglegårdens) vuggestue fylder 75 år 1. december, hvor der også bliver holdt en jubilæumsfest – se invitationen her. Det er en af de allerførste institutioner, som foreningen Gentofte Børnevenner oprettede i den fjerne fortid, hvor det ikke var kommunens pligt at sørge for børnepasning. Dengang blev kun ca. 5 % af de 0-6årige blev passet udenfor hjemmet, i dag er det omkring 85 %.

Vangede Spædbørnshjem var først på adressen

Fuglebakken er dog lidt speciel, da den ikke er oprettet fra bunden af Gentofte Børnevenner, børnevennerne overtog driften pr. 1. december 1947. Med Gentofte Børnevenner kom der organisatorisk hjælp til at søge driftsstøtte fra kommunen og den dengang endnu vigtigere statsstøtte. Dette krævede forskellige investeringer i inventar og ombygning, som en enlig kvinde ikke kunne skaffe midler til på egen hånd.

En enlig kvinde?

Ja netop, en enlig kvinde og en af historiens mange ubesungne heltinder, der viede deres liv til pasning af arbejdende kvinders og enlige forsørgeres børn. Den enlige kvinde var sygeplejerske Frk. Inger Christensen, der siden fik blev gift Bertøe. Hun ejede huset på Fuglegårdsvej 11. Hun var sygeplejerske og drev et privat spædbørnshjem i stueetagen i huset og boede selv på 1. salen. Det hed Vangede Spædbørnshjem og har formentligt været i drift fra 1937-1947, ifølge gamle vejvisere. Frk. Christensen fortsatte med at bo i huset og også som forstander af vuggestuen. I 1960 solgte hun huset til Gentofte Børnevenner og fratrådte efter ejet ønske i 1964.

Hvad skete der så?

Jo så fortsatte Fuglegårdens Vuggestue i mange år med forskellige ledere, der var f.eks. Lis Petersen i 25 år fra 1973-1998. I 2015 meldte Bakkegårdens Børnehave sig ind i Gentofte Børnevenner og de to institutioner blev sammenlagt i 2019 og navnet blev til Fuglebakken. I dag er Christina Bjørn Thomsen leder og sammen med 17 ansatte tages der hver dag i mod 26 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

Vidste du, at mennesker med et udviklingshandicap har 3-4 gange større risiko for at udvikle demens end andre, og at demensen for nogle udvikler sig allerede fra 40-års alderen? Det er baggrunden for, at der er gennemført et projekt om, hvordan man styrker indsatsen for mennesker med udviklingshandicap og demens. Den 23. november afholder KL konferencen KLsocial, hvor Gentofte Kommune holder oplæg om, hvordan de har valgt at arbejde med at støtte denne målgruppe. Med i planlægningen er bl.a. Østerleds forstander Kit Rønholm og derudover Mette Hemmingsen, Gry Segoli og Conni Elisabeth Andersen. Her ses planlægningsgruppen under portrættet af Gertie Wandel, medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og Folketinget samt medstifter af Gentofte Børnevenner.

Gentofte Børnevenner var pionerer på specialområdet

Gentofte Børnevenner arbejdede allerede i 1950’erne for at forbedre levevilkårene for mennesker med handicap. I 1955 oprettes en specialbørnehave Kildestuen, i 1957 et daghjem for børn med handicap Birkegården, i 1959 en specialskole Ellegårdsskolen, i 1962 oprettes Gentofte Håndarbejdsværksted og også et feriehjem for børn med handicap Gudruns Minde og i 1976 realiseres endelig det bosted, som der har været arbejdet for i over ti år: Østerled.