Gentofte Børnevenner er en forening og foreninger lever af fællesskab. I anledning af foreningens 75års jubilæum vil vi gerne fejre fællesskabet ved at profilere vores ledere og bestyrelsesformænd, så vi alle kan lære hinanden endnu bedre at kende. Helle Bejning Sørensen har sagt ja til at være med. Hun er leder i Helleruphøj.

Kort om Helleruphøj:

Helleruphøj er en fra 2015 sammenlagt institution, bestående af Phistergården, Maglehøj og Bregnehøj. Phistergården begyndte som en legestue ved Maglegårdsskolen i 1983, en forløber for fritidsordningerne som Gentofte børnevenner stod for indtil de alle blev kommunale i 1999. Phistergården blev dog allerede i 1992 omdannet til en børnehave. Maglehøj og Bregnehøj var oprindeligt en del af Frie Børnehaver og Fritidshjem, der desværre gik konkurs i maj 2015.

Hvilken børnebog skal alle børn have læst højt – efter din mening – og kan du sætte lidt ord på hvorfor?

Alle børn skal have læst højt af “Mustafas kiosk”, af Jakob Martin Strid, da den er sjov, leger med sproget, er lidt fræk, og så er det rim og remser som styrker børns sproglige udvikling. Til de lidt ældre (førskole-børnene) vil jeg klart anbefale “Villads fra Valby” af Anne Sofie Hammer, som er en rigtig god børnebog. Den omhandler hverdagssituationer med masser af krydderier. Og ellers er der alle klassikerne som Halfdan Rasmussens ABC, Pippi, Alfons Åberg og Emil fra Lønneberg.

Hvad var en af dine yndlingslege, da du selv var i børnehavealderen og hvor var det bedst at lege?

Min yndlingslege foregik altid udenfor og var bl.a. at lege butik og købmand, hvor vi solgte alle de fine sand- og mudderkager vi bagte. Det var klart bedst at lege, hvor de voksne ikke kunne se os og gerne i enten buskads og i skoven.

Kan du sætte lidt ord på, hvorfor du valgte at søge jobbet i din institution?

Jeg havde kigget efter nyt job flere steder og ville gerne arbejde i Gentofte kommune, da jeg synes det er en god børnekommune. Den første person jeg mødte i Helleruphøj, inden jeg søgte, var min søde souschef og da rundvisningen i institutionen var lige så positiv, var jeg ikke i tvivl om at jeg gerne ville arbejde her. Samtidig kunne jeg se, at der også var noget at arbejde med, omkring den måde som institutionen var organiseret på, for at kunne tilgodese arbejdet med den styrkede læreplan.

Hvad har været den bedste oplevelse indtil nu i arbejdet som leder af din institution?

Den bedste oplevelse har været den måde, jeg er blevet mødt på, af mine medarbejdere, børnene og forældrene. Alle har været søde og åbne, overfor de nye ideer jeg er kommet med. Der er en rigtig god arbejdsånd i Helleruphøj og både medarbejdere og forældre er interesseret i, at det skal være en god institution for børn at være i.

Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet som leder i din institution?

Forholdsvis hurtigt efter min start, ændrede jeg en del ved organiseringen og strukturen i institutionen, for at kunne tilgodese arbejdet med den nye læreplan og evalueringskulturen. Det der overraskede mig mest, var den måde personalet tog imod de nye ændringer på. De har været åbne og klar på nye tiltag og der har ikke været nogen form for modstand i personalegruppen. En meget positiv overraskelse.

Kan du fortælle lidt om, hvad du ser som den vigtigste opgave lige nu for dig som leder?

Den vigtigste opgave lige nu, er sammen med min souschef, at styre os alle godt igennem Covid-19 krisen og de udfordringer der ligger i det for at alle, både børn, forældre og personale kan føle sig trygge?

Hvad har været din største udfordring i coronakrisen som leder?

Det har været alle de forandringer der konstant har ligget i at skulle organisere hverdagen.

Var det et bevidst valg, at du søgte ind i en selvejende institution? Og er der nogen fordele eller ulemper ved det selvejende, som du vil dele med os?

I første omgang kiggede jeg efter job i Gentofte kommune. Fordelen og ulempen ved at være leder af en selvejende institution synes jeg er de samme. At der ikke er en nærmeste leder udover forældrebestyrelsen, men samtidig synes jeg også det giver rigtig meget frihed til at lede. Jeg synes også at der er god hjælp at hente, både hos Gentofte børnevenner, i mit netværk og på forvaltningen.

Hvad betyder det for dig i dit arbejde som leder, at institutionen er medlem af Gentofte Børnevenner?

Der er flere tilbud som vi kan benytte os af i form af psykolog, motorik ordning mm. Derudover er der den støtte vi oplever at Gentofte børnevenner yder os som selvejende, både i forhold til bestyrelsesarbejdet, men også når der eks. skal udliciteres rengøring. Og så er der selvfølgelig alle de tilbud der er til vores familier igennem børnevennerne.

Hvad håber du vil lykkedes for din institution inden for det næste år?

Jeg håber først og fremmest at vi kommer tilbage til en normal hverdag efter Covid-19 og at vi kan genoptage arbejdet med den nye organisering, hvor vi kan øve os i vores evaluerings- og refleksionskultur på teammøderne i både vuggestue og børnehave. Det kræver en mere langsigtet og kontinuerlig periode, så personalet kan blive fortrolige med det nye.

Gentofte Børnevenner er en forening og foreninger lever af fællesskab. I anledning af foreningens 75 års jubilæum vil vi gerne fejre fællesskabet ved at profilere vores ledere og bestyrelsesformænd, så vi alle kan lære hinanden endnu bedre at kende. Carina Kaltoft har været så venlig at sige ja til at være den første profil. Hun er bestyrelsesformand i Fuglebakken.

Kort om Fuglebakken:

Fuglebakken blev i 2019 sammenlagt af Vuggestuen Fuglegården og Bakkegårdens Børnehave. Fuglegården blev oprettet af Gentofte Børnevenner i 1947 i et nedlagt spædbarnshjem. Lederen af spædbarnshjemmet ejede også huset og fortsatte som leder af vuggestuen i en årrække. Bakkegårdens Børnehave kom først med i Gentofte Børnevenner i 2015 i kølvandet på Frie Børnehavers konkurs.

Hvilken børnebog skal alle børn have læst højt – efter din mening – og kan du sætte lidt ord på hvorfor?

Det er et svært spørgsmål at svare på! Mange synes jeg. ’Axel elsker biler’, ’Av, det gør nas’ og ’Frk. Pingelpot’ af Marianne Iben Hansen, ligger meget højt på min liste. Sproget svinger på en helt særlig måde og stemningen og temaerne i bøgerne, kan alle børn relatere til. Jacob Martin Strids historier om ’Mimbo Jimbo’, ’Lille Frø’ og ’Den kæmpestore Pære’ er også på min top ti. Strid udfolder et eventyrligt, spændende og humoristisk univers, som for mig at se nærmest bør optræde på en kanoniseret liste over børnelitteratur.

Hvad var en af dine yndlingslege, da du selv var i børnehavealderen og hvor var det bedst at lege?

At lege med sine kammerater i puderummet uden de voksnes tilstedeværelse var på samme tid sjovt, spændende og lidt farligt. Det var klart der de fleste yndlingslege udfoldede sig.

Kan du sætte lidt ord på, hvorfor du valgte at blive bestyrelsesformand i din institution?

Jeg havde siddet i bestyrelsen i et par år som medlem. Jeg kendte opgaverne og rutinerne, og var samtidig engageret flere steder i institutionen. Jeg kendte godt til Gentofte Børnevenner og følte mig derfor tryg ved opgaven i vished om at der ville være masser af mulighed for sparring.

Hvad har været den bedste oplevelse indtil nu i arbejdet som bestyrelsesformand i din institution?

Faktisk har den sidste tid nok været den allermest spændende i min tid som formand. Der har været mange gode oplevelser i den forbindelse. Vi har stået overfor en stor udvikling i institutionen, som bl.a. har krævet, at vi som bestyrelse for en tid har været helt inde i maskinrummet, da vi har stået uden ledelse. At få lov at arbejde tæt sammen med ansatte, hjælpeledere, Gentofte Børnevenner, Spia har været så positivt og fint. Og at se det hele vokse og gro i både vuggestue og børnehave nu, er så bekræftende og positivt. Vi ser nu frem til at vores nye leder, Christina, tager stafetten, og at vi kan fortsætte det gode samarbejde sammen med hende fra midten af juni.

Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet som bestyrelsesformand i din institution?

Det har overrasket mig, hvor stort et fællesskab man er en del af som bestyrelsesformand. Der er så mange kompetente mennesker at samarbejde med – og meget hjælp at hente. Både med samarbejdspartnere rundt om – GBV, Spia, kommunen, naboinstitutioner osv. Men også i bestyrelsen internt; der er så mange forskellige kompetencer at trække på og mange der ønsker at bidrage. Samtidig har bestyrelsesarbejdet givet mange relationer og tætte venskaber i privatlivet.

Kan du fortælle lidt om, hvad du ser som den vigtigste opgave lige nu for dig som bestyrelsesformand?

Lige nu er den allervigtigste opgave at sikre, at vi har det rette personale godt på plads i både børnehave og vuggestue. Vi har stået overfor lidt udskiftning og har fået nye, superdygtige medarbejdere ind i begge huse. Derudover skal vi have vores nye leder godt på plads. På det praktiske plan pågår et større tagrenoveringsprojekt i vuggestuen; men det holder næstformand Peter og fyrtårn Johanne på fineste vis styr på. Sidst men ikke mindst arbejder vi for at få godt styr på vores økonomi. Det kræver både kreative løsninger og velvilje, men vi er fulde af fortrøstning i den sammenhæng.

Hvad har været din største udfordring i coronakrisen som bestyrelsesformand?

Den største udfordring har været, at vi stod uden ledelse lige som coronakrisen startede. Vi har hele vejen igennem fået meget, meget god hjælp fra Ulla fra Ribisgården, som har hjulpet til som hjælpeleder. Ikke desto mindre har det krævet en del mere bestyrelsesinvolvering end vanligt, at få det hele til at spille. Dels at rekruttere nye, dygtige medarbejdere midt i krisen, at håndtere hverdagspraktiske ting som godkendelse af regninger, indkøbsordninger mv. og Ikke mindst at få styr på alle de praktiske detaljer, da institutionen skulle genåbne efter coronanedlukning. Vi føler os meget heldige at have dygtige, engagerede og dedikerede medarbejdere, der har knoklet på alle tidspunkter af døgnet for at få det hele til at spille.

Var det et bevidst valg, at du søgte ind i en selvejende institution? Og er der nogen fordele eller ulemper ved det selvejende, som du vil dele med os?

Egentlig var det ikke et bevidst valg. Vores institutionsliv startede i en stor kommunal institution. Vi måtte hurtigt erkende, at det ikke var lykken for vores familie. Nu ser jeg det som en stor fordel at være i en selvejende institution. Jeg ser en sammenhængskraft på tværs af de selvejende i Gentofte – et slags ”vi” – godt hjulpet på vej af Gentofte Børnevenner. Samtidig ser jeg positivt på mulighederne for at skabe netop den institution vi ønsker os.

Hvad betyder det for dig i dit hverv som bestyrelsesformand, at institutionen er medlem af Gentofte Børnevenner?

Gentofte børnevenner har i hele min periode som bestyrelsesmedlem- og formand spillet en vigtig rolle. Tidligere sad jeg i institutionsrådet og lærte den vej organisationen godt at kende. Som formand er jeg ofte i kontakt med Sabina, som bidrager med viden og sparring i mange sammenhænge. Gennem GBV henter vi endvidere meget hjælp hos samarbejdspartnere som Spia, i psykologordningen, hos CCC mv. Jeg oplever en stor tryghed og hjælpsomhed i organisationen, som jeg ikke ville have kunnet være foruden. Privat har jeg benyttet mig af flere af GBV’s tilbud til børn og familier; motorik, fastelavnsarrangementer, årsmøder, plantedag mv. Fremadrettet ønsker jeg mig, at vi som institution vil komme til at gøre mere brug af de forskellige tilbud GBV har for børnene.

Hvad håber du vil lykkedes for din institution inden for det næste år?

Jeg håber, at vi lykkes med at indsluse vores nye medarbejdere og leder på allerbedste vis. Derudover håber jeg på, at indsatsen for at fuldende sammenlægning og derved skabe større sammenhængskraft mellem vores vuggestueafdeling og børnehaven kommer til at vise sig og bidrage til et endnu bedre børneliv for alle børn i Fuglebakken.