I 101 år har de yngste børn haft en tryg ramme i huset på Sofievej 26. Men 1. august 2024 er det slut, da Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse har besluttet, at Hellerup Vuggestue skal lukke som et som et led i en kapacitetstilpasning, der lukker 5 institutioner i kommunen.

Fra Hellerup Vuggestue skal 25 børn passes andre steder og 11 medarbejdere have nye job.

En erfaren leder i en populær vuggestue

Janne Haug Petersen har været leder i Hellerup Vuggestue siden 2007, og har været med til at forme den meget populære vuggestue, der både har ventelister og tilsynsrapporter, der bekræfter indtrykket af et varmt og trygt sted med en høj pædagogisk faglighed og arbejdsglæde.

Janne holdt en bevæget tale for de mange fremmødte familier til nuværende og tidligere børn samt flere tidligere medarbejdere til afskedsfesten fredag d. 14. juni. Talen gav udtryk for glæden ved at være en del af et helt særligt sted, hvor de har arbejdet efter en grundtanke om, at små børn har brug for omsorg, accept og nærvær. At medarbejderne altid giver sig tid til at se det unikke i hvert enkelt barn og at de derfor har tilstræbt at have så få regler som muligt.

Et hus og have indrettet med blik for mindstes trivsel

En rundtur i det store smukke, gamle hus og have viser dette med al mulig tydelighed. I en indbygget reol er der lavet et lille gemmested med en pude og gardin, fordi det er et sjovt sted at sidde, når man er lille. Eller har brug for lidt fred. Kasser med legetøj sirligt ordnet i mange små legekroge. På legepladsen står alle legeredskaber fint og velholdte, der er bede med duftende krydderurter, nemt at få overblik få de voksne, men et himmerige af uforstyrrede legemuligheder i skyggen af store, gamle træer.

53 år som vuggestue

Vuggestuen åbnede 17. juni 1971 og blev de første år drevet af Centralmissionen, der stadig ejer huset, og blev siden en selvejende vuggestue, der fra 2015 har været administreret af Gentofte Børnevenner. Centralmissionen er navnet på Metodistkirkens sociale arbejde, hvor de ikke kun missionerer med ord, men med barmhjertighedsgerninger.

48 år som børnehjem

Fra 1923-1971 var huset et børnehjem, ”Dear Home,” hvor unge kvinder, der var kommet i ”ulykke” kunne føde deres børn og også finde hjælp til bortadoptering. Det var et princip, at man aldrig sagde nej til en kvinde, der havde brug for hjælp. Man gjorde plads.

Der blev også afleveret børn til adoption på ”Dear Home,” aldrig en lykkelig situation, men meget tyder på, at der blev passet godt på børnene der. Børnehjem associeres ofte med kulde og armod á la Oliver Twist, men flere erindringer fra 1960’erne modsiger heldigvis dette billede.

I 1960’erne var der i børnehjemmet maksimalt 5 børn pr. medarbejder, og de arbejdede i faste teams. Ligeledes boede medarbejderne på stedet. Sengene stod i stuer, der lignede et rigtigt hjem og ikke et goldt hospital og der var var legeplads i haven. Børnehjemmet blev lukket, da der kom færre og færre børn til bortadoption i løbet af 1960’erne og blev derfor omdannet til en vuggestue.

Et nyt kapitel

Nu skal huset på Sofievej have et nyt formål og en ny historie begyndes. Leder Janne Haug Petersen bliver i Gentofte Kommune, da hun bliver leder af den selvejende institution Blomsterspiren fra 1. september. Med sig til Blomsterspiren tager hun 3 (måske 4) af sine dygtige medarbejdere, hvoraf en har været ansat i Hellerup Vuggestue siden 1980. Vuggestuens kok fortsætter som kok i Gentofte Hospitals Vuggestue.

Vi vil savne Hellerup Vuggestue og ønsker alle børn, forældre og medarbejdere alt det bedste fremover.

 

 

Antallet af krav om dokumentation i dagtilbud er steget de sidste mange år og oplevelsen hos institutionsledere og pædagoger er ofte, at det kan være svært at finde tiden, og at den går fra andre aktiviteter og samvær med børnene. Dette viser bl.a. en stor undersøgelse  udført af VIVE. Men Grøndalshuset i Charlottenlund har fundet en måde at dokumentere på, som ikke tager tid fra børnene, men i stedet inddrager børnene i den løbende dokumentation og dermed styrker relationen både mellem barn og pædagog, men også mellem institution og hjem.

Barnet i centrum

”Dokumentationen skal give værdi for barnet” siger souschef Helle Sonneby Utzon, ”Vi skal ikke bruge dokumentationen til at legitimere vores faglighed, den skal vi tro på, at vi har. Det er barnet, der skal være i centrum.” Derfor inddrages børnene så vidt, det er muligt. Børnene dokumenterer løbende alle aktiviteter med egne tegninger, hvor de selv skriver eller pædagogerne hjælper med at skrive på, hvad børnene fortæller, om det de har oplevet eller arbejdet med. Tegningerne hænges altid op på væggene, om det er påsketema med blodige tegninger af korsfæstelse, kroningstema med tegninger af kareter, branden på Børsen eller Spørge-Jørgen.

Tema om Spørge-Jørgen “Hvorfor har en sol ikke øjne?” og ”Hvorfor har en dame ikke skæg?”

En kultur for børneinddragelse

”Vi har en særlig kultur her i huset, det er på en anden måde, end jeg har oplevet det før, de andre steder jeg har været ansat. Her er en meget gennemført kultur for børneinddragelse,” siger leder Nadia Ulendorf Thomsen. Det betyder, at selvom der er planlagt forskellige ture, så er planen kun vejledende, for hvis børnene bliver optaget af noget, de finder 10 skridt fra børnehusets låge, så bliver der brugt tid på at sætte sig ned og undersøge det, i stedet for at gennemtvinge, at man skal videre ud i skoven, fordi det står på planen. Det er det fokus på børnenes egne ønsker og interesser, der danner grundlaget for den inkluderende måde at dokumentere på. Når der fx laves månedsplan, så er børnene også inddraget i at dekorere den, på den måde vil de ofte vide, hvad der står på planen, før mor og far har læst den på AULA eller på opslagstavlerne. ”Det må aldrig blive sådan et kedeligt ’skal’-skriv,” siger Nadia.

Et bevidst fokus på at formidle børnenes egne ord

”Her inddrager vi alle ansatte i at huske at få skrevet ned, hvad børnene fortæller os om, det vi arbejder med,” fortæller Nadia. Både Nadia og Helle oplever, at fordi alle ansatte er opmærksomme på at dokumentere, hvad børnene fortæller dem, så er der dels en god basis for autentiske relationer ml. barn og voksen, og dels en naturlig måde at styrke forbindelsen til forældrene på. For når barnet bliver hentet, så vil forældrene kunne få at vide, hvordan barnet har haft det og har sagt om dagens oplevelser, såvel som de kan se barnets tegnede dokumentation af husets aktiviteter og emner. Børnene er i sagens natur ikke med til at skrive opslag på AULA. Men det er et grundlæggende princip, at børnenes stemme tydeligt skal kunne mærkes i aulaopslag.

SKAL-opgaverne formidles kreativt og værdiskabende

Grøndalshuset gennemfører selvfølgelig sprogscreeninger, bruger Hjernen & Hjertet, Play & Learn, har 1 times daglig motion og alt det andet, som dagtilbud er forpligtet til både at gøre med og dokumentere at de gør med børnene. Men så vidt som det overhovedet er muligt, må dokumentationskravet ikke blive en tjekliste, der krydses af hen over hovedet på barnet, men snarere en fælles aktivitet, der på en naturlig måde styrker omsorg og tilknytning ml. barn og voksen.

”Vi gør, det vi skal med dokumentationen, men vi gør os umage med at være kreative med det vi formidler til forældrene,” siger Nadia.  Der betyder bl.a. et bevidst fokus på at inddrage forældrene i alt det gode, der sker og ikke kun problemer, så både pædagoger og medhjælpere forsøger at få videreformidlet, hvad hvert barn er god til: bygge huler, lege, dele, tegne osv.

”Her i Grøndalshuset har vi medarbejdere, som synes børnene er skønne og sjove, og det er præcis det vi ønsker at fortælle forældrene med vores dokumentation. Man skal som forældre mærke, at deres barn er blevet set og hørt og vi gør os umage med at forsøge at ”fange” de små skønne øjeblikke, som vi hver dag oplever med deres barn”, fortæller Nadia. ”Det kan være en herlig dialog mellem to børn på legepladsen, som vi forsøger at beskrive, og hvor man som forældre en gang imellem kan sidde derhjemme eller på arbejde og smile eller småklukke over en af de små historier eller billeder, der popper op på deres telefon.”

Det er for Grøndalshuset en måde at arbejde fagligt professionelt på, uden at skulle distancere sig i forhold til kerneopgaven: Børnene.

”Dokumentationskravet er der,” siger Helle, ”kunsten for os er at formidle det skønne ved børnelivet i vores hus. De oplevelser vi har med børnene og de observationer vi gør os. Vi skal finde glæden i at formidle og gøre det i en varm, sjov og nærværende tone. For os er det vigtigt at helheden i børnenes liv er repræsenteret det væsentlige og værdifulde i hverdagen. Kunsten er at formidle legen, relationerne og børnenes egne valg.”