KL har udsendt en præcisering af retningslinjerne for brug af mundbind på arbejdspladser – og hvad der egentligt er arbejdsgivers ansvar. Her er et kort resumé:

Om situationer hvor der er krav om mundbind, har Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler. Og det skal arbejdsgiveren sørge for at stille til rådighed.

Om situationer hvor der ikke er krav om mundbind, har Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

Ved arbejde, hvor der ikke er påbudt brug af mundbind fra sundhedsmyndighederne, skal arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovgivningen foretage en risikovurdering, hvis arbejdet medfører risiko for udsættelse for smitte. På baggrund af den skal der foretages de evt. nødvendige foranstaltninger for at beskytte medarbejderne. Her skal STOP-princippet følges. Det vil sige, at arbejdsgiveren, hvis det er muligt, først skal sikre de ansatte ved organisatoriske eller tekniske løsninger f.eks. ved at holde den nødvendige afstand. Er det ikke muligt, kan personlige værnemidler som et mundbind tages i brug.

Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at stille mundbind til rådighed for medarbejdere, der generelt er bekymrede. Arbejdsgiver bør tage en dialog med de pågældende medarbejdere med henblik på at finde løsninger i den konkrete situation.

Læs mere her: Information om COVID-19 til dagtilbud_ skoler mm

BUPL har lige genopslået en beskrivelse af en spændende pulje, som BUPL-medlemmer kan søge midler fra til deres institution eller skole. Ansøgningsfristen er allerede d. 15. september. Man kan søge midler til projekter inden for følgende temaer:

  • Køn, mangfoldighed og ligestilling
  • Pædagogisk arbejde i en digitaliseret tid
  • Pædagogiske udviklings- og læringsmiljøer og evalueringskultur
  • Jeres eget drømmeprojekt: Hvis I har en idé om et innovativt projekt, som ikke ligger indenfor ovenstående temaer, men er så interessant, at det kan bidrage med praksisviden til nyudvikling og inspiration, kan I søge under dette punkt

Læs meget mere HER

I dag, d. 25. august 2020, har Sundhedsstyrelsen opdateret sine retningslinjer for dagtilbud og skoler i tilfælde af smitteudbrud af COVID-19.

I det nye opdaterede materiale anbefales følgende:

  1. Hvis der ER holdt 1 meters afstand: Der igangsættes en konkret vurdering af, hvem der er nære kontakter til den smittede – både nære kontakter i klassen/stuen/gruppen og uden for. De nære kontakter testes to gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter. I tillæg hertil igangsættes, ud fra et forsigtighedsprincip, en screening af medarbejdere, børn og elever i samme klasse/stue/gruppe. De sendes hjem med henblik på at blive testet én gang. Børn/elever og medarbejder må vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har COVID-19, og ikke har symptomer.
  2. Hvis der IKKE har været holdt 1 meters afstand: Hele klassen/stuen/gruppen anses for at være nære kontakter, og testes to gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter. Herudover skal der igangsættes konkret vurdering af, hvem der, ud over børn/elever/medarbejdere i samme klasse/stue/gruppe, er nære kontakter til den smittede. Børn/elever/medarbejdere kan vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har COVID-19, og ikke har symptomer.

Symptomer er fortsat de samme som begyndelsen på influenza og øvre luftvejsinfektion med feber, tør hoste og træthed.  Andre tidlige, men mindre hyppige symptomer, kan bl.a. være hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans m.v. Det varierer fra person til person, hvilke symptomer man har, men stoppet næse/løbenæse uden andre symptomer er ikke typisk for COVID-19.

Tidligere var anbefalingen, af hvis én person blev testet positiv for COVID-19, skulle kun de nære kontakter i klassen/stuen/gruppen sendes hjem, isoleres og testes.

Læs hele brochuren HER 

Københavns Professionshøjskole har fået dispensation til at lempe kravene på meritpædagoguddannelsen af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fremover behøver man kun have to års relevant erhvervserfaring – i stedet for 5 år – for at søge ind på uddannelsen.

Dette hænger sammen med regeringens planer for børneområdet med bl.a. minimumsnormeringer inden 2025. Det er dog svært at skaffe nok pædagoger og antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen falder.

Læs mere på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside HER

Det bliver firmaet Alliance+, der skal stå for rengøringen i de af de selvejende institutioner, der har tilmeldt sig den nye rengøringsordning. Alliance+ har hovedkvarter i København, men har kontorer i Norge og Sverige også. De har 3000 ansatte og leverer udover rengøring også madordninger.

Gentofte Kommune har på et dialogmøde med bl.a. Gentofte Børnevenner meddelt, at de forventer en centralisering af budgettet. Beslutningen træffes endeligt på Økonomiudvalgsmødet i september.  De ved ikke med sikkerhed, hvor stor besparelsen bliver, men forventer at rengøringsbudgettet vil falde med ca. 30 %. Dette kommer også til at gælde for de institutioner, der står uden for rengøringsudbuddet. Kommunen skal varsle ændringer i tilskuddet til rengøring senest 3 måneder før ændringen finder sted.

 

Pr. 1. august trådte nye retningslinjer for dagtilbud, skoler og SFO’er i kraft.  Det betyder, at alle børn nu må komme i dagtilbud og skole, men at der fortsat er krav om rengøring og hygiejne. Her er en kort oversigt:

  • Der åbnes for alle børn, så åbningstider og børneantal, nu må være som før corona.
  • Hyppig håndhygiejne og daglig rengøring fortsættes. Mindst en gang hver dag skal alle kontaktflader gøres rent, dvs. håndtag, gelændere, bordkanter, legetøj og vandhaner.
  • Børn og voksne i samme gruppe behøver ikke holde mindst 1 meters afstand længere.
  • Forældre må gerne gå med ind og aflevere.
  • Børn må gerne være sammen på tværs af stuer, men det bør begrænses og det anbefales kun, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til børnenes trivsel og udvikling.
  • Hvis et barn eller pædagog er blevet smittet med COVID-19, skal man fortsat isoleres i sit hjem i 14 dage. Nære kontakter til den smittede skal testes 2 gange og blive hjemme, indtil de har modtaget negativt svar på testen.
  • Det anbefales fortsat, at så mange aktiviteter som muligt foregår udenfor eller steder, hvor man bedre kan holde afstand.
  • Der bør tages hensyn til personale i risikogrupper ved at holde 2 meters afstand samt at have ekstra fokus på håndhygiejne.
  • Fristen for offentliggørelse af pædagogiske læreplaner samt sprogvurderingen rykkes til 31. december 2020.

Socialtilsynet har besøgt Østerled, det sociale bosted for voksne med funktionsnedsættelser. De interviewede bl.a. to beboere, der begge sagde, at de var meget glade for at bo der, og aldrig vil flytte. Socialtilsynet fandt, at personalet på Østerled har en meget respektfuld tilgang til beboerne, og at de er gode til at reflektere over beboernes selvbestemmelse. Ligeledes var ros for Østerleds corona-nedlukning og -genåbning. Stort tillykke til Østerled med det flotte – og velfortjente – resultat.

Hvad skal der til for at børn føler sig trygge ved og bliver glade for at opholde sig i naturen? Det spørgsmål har en gruppe forskere fra North Carolina State University stillet sig selv og undersøgt 1285 9-12 årige børns forhold til naturen. Studiet viser, at de fælles, udendørs aktiviteter har stor betydning for naturglæde. Det nye  studiet viser er, at det der virkelig gør en forskel, er når børn har muligheden for at gå på opdagelse på egen hånd i naturen. Sådanne oplevelser i barndommen øger desuden sandsynligheden for, at de som voksne vil passe godt på naturen.

Læs mere på universitets hjemmeside HER

Et stort studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Københavns Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter viser nu, at en særlig sprogindsats i børnehaven mindsker sociale forskelle i folkeskolen. Det betyder, at børn uden forældre med lange uddannelser, bliver fagligt stærkere i folkeskolen, når de er blevet målrettet sprogligt stimuleret i børnehaven. I studiet har man set på effekten af sprog-kampagnen “Fart på sproget” og fulgt børnegruppen ind i folkeskolen og sammenholdt resultaterne med en omhyggeligt udvalgt kontrol-gruppe, der ikke tog del i “Fart på sproget.” Læs mere om studiet HER

Om “Fart på sproget”

“Fart på sproget” var et forskningsprojekt, der kørte fra 2012-2015, støttet af bl.a. Tryg Fonden. Det var et læringsforløb med pædagog-styrede lege, der havde som formål at stimulere børns sprog. Indsatsen bestod af en række aktiviteter som vendespil, sanglege og fortællebold. Pædagogerne modtog en beskrivelse af legeaktiviteterne og forslag til, hvordan de kan gennemføres. De lærte også hvilke læringsmål den enkelte aktivitet havde fokus på. I den efterfølgende evaluering så man det største sproglige løft i den gruppe, hvor en pædagog arbejdede med en lille gruppe børn (typisk 5 børn) og selv kunne udvælge hvilke af aktiviteterne, de ville benytte hvornår – i modsætning til et mere stramt tilrettelagt forløb. Læs mere om det HER