Jonas Feldbæk Nielsen er den ny dagtilbudschef i Gentofte Kommune og tiltræder 1. maj 2023. Jonas har været konstitueret dagtilbudschef i Gentofte Kommune siden efteråret 2022 og før det souschef på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune.

Gentofte Børnevenner ønsker tillykke og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

På Gentofte Børnevenners ledelsesforum d. 18. april, havde vi besøg af Julie Pi. Hun er stifter af Bloom Institute, der bl.a. er en kunstnerisk fritidsklub for skolebørn, og et akademi, der tilbyder forskellige kurser, videreuddannelse til private og virksomheder. Julie Pi er drevet af at udforske, hvad kunsten kan og hvad den gør for os. Hun ser kunsten som en del af det at være menneske, og som en måde at udtrykke sig forudsætningsløst på.

Kreativ fritidsklub og efteruddannelse i kreativ procesfacilitering

I Blooms fritidsklub kan børnene udtrykke sig og arbejde med at bruge kunsten som et middel eller proces, ikke et mål eller resultat. Kunsten skal være et åndehul, som kan dyrkes også af voksne. Det er det, der også ligger i Bloom Institutes efteruddannelse i kreativ procesfacilitering målrettet pædagogisk personale. Man kan søge støtte til uddannelsen gennem Statens Kompetencefond. Gentofte Børnevenner giver desuden 50% af egenbetalingen (deltagerpris minus 80% i tilskud fra kompetencefonden) til de første 10 deltagere. Næste holder starter midt i maj og der er ansøgningsfrist 1. maj.

Læs mere om uddannelsen her: Dagtilbud – Efteruddannelse i KP

Og her er samlet tidligere kursisters erfaringer med forløbet: Oplevelser fra kursister

Til dance skal vi lave sjove koreografier til stimulerende rytmer. Dansen, der undervises i, er bygget op af otte udviklingsmønstre, som mennesket naturligt bevæger sig igennem i det første leveår. Som babyer lavede vi disse bevægelser på maven, på siden og tilbage på gulvet.
Denne type bevægelser hjælper med en reorganisering af vores centralnervesystem. Gentagelsen af disse mønstre over tid kan hjælpe med at udfylde manglende huller i vores neurologiske system på grund af f.eks. fødselstraumer, sygdom, miljø, hovedskader eller ikke nok tid på gulvet som baby. Det støtter hjernens organisering, iltning og rekreation. Denne type dans kan også booste harmonisk
adfærd og styrke sociale færdigheder.

Afhængigt af barnets behov kan det være nødvendigt, at en forælder eller hjælper deltager i undervisningen.

  • Alder: 6-13 år
  • Antal deltagere: min. 6 maks. 10
  • Pris: 350 kr. for 3 gange à 45 minutter
  • Tid: Mandage 17.15-18.00
  • Dato: 22/4, 29/4, 6/5
  • Sted: LUDIKA, Smakkegårdsvej 71, 1. sal, 2820 Gentofte

OBS! DANCE er kun for medlemmer af Vennernes Klub. Bliv medlem på gbv.dk/vennernes-klub

OM UNDERVISEREN: Paula Martinez er indehaver af Ludika-Center for Development. Hun har en kandidatgrad i Idræt og Pædagogik fra Buenos Aires. Hun har mange års erfaring med motorisk træning af både børn og voksne med forskellige handicap og udfordringer. Hun arbejder også med idræt for krigsveteraner.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har netop offentliggjort en analyse af ledelsens betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Over 55.000 lønmodtagere er blevet fulgt gennem 4 år. Analysen viser, at det kan være en fornuftig og bæredygtig strategi at involvere medarbejderne i planlægningen af arbejdet, have klare roller og rammer og ikke mindst anerkende medarbejdernes indsats. Der er taget højde for køn, alder og uddannelsesniveau, og konklusionerne ændrer sig ikke, når der yderligere tages højde for jobgruppe, branche, medarbejderens anciennitet, og om man arbejder i den private eller offentlige sektor. Læs en artikel om analysen HER

De 8 typer ledelsesadfærd, der har stor betydning for arbejdsmiljøet

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvor ofte de oplever nedenstående adfærd fra deres ledelse. Det er altså disse 8 typer ledelsesadfærd, der har stor betydning for det positive psykosociale arbejdsmiljø:

  1. Hvor ofte forklarer din nærmeste leder virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for dine opgaver?
  2. Hvor ofte har du tilstrækkelig autoritet i forhold til dit ansvar?
  3. Hvor ofte tager din nærmeste leder sig tid til at engagere sig i din faglige udvikling?
  4. Hvor ofte involverer din nærmeste leder dig i planlægningen af dit arbejde?
  5. Hvor ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige feedback (positiv og kritisk)?
  6. Hvor ofte er dit arbejde anerkendt og værdsat af ledelsen?
  7. Hvor ofte får du den nødvendige hjælp og støtte fra din nærmeste leder?
  8. Hvor ofte kan du stole på udmeldinger fra ledelsen?

Høj tilfredshed med ledelsen i vores medlemsinstitutioner

Meget tyder på, at det netop er den type lederadfærd, som de ansatte i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner oplever. I disse uger har vi nemlig en spørgeskemaundersøgelse vedr. rekruttering og fastholdelse i gang. Cirka halvdelen af alle de fastansatte i vores medlemsinstitutioner har allerede svaret, så derfor kan vi allerede nu se en meget glædelig tendens til, at 88 % er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsen. Ligeledes føler 86 % sig set og anerkendt af ledelsen og 92 % ville anbefale deres arbejdsplads til andre. Yderligere passer det rigtig fint med pointerne ovenfor, at når de ansatte bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for dem, i forhold til at ville blive på arbejdspladsen, så svarer de fleste, at stedets værdier og pædagogik vægter mest.

Bjørg Kjær og Ida Danneskiold-Samsøe har netop udgivet en artikel om specialpædagogisk arbejde med børn med autisme i almene dagtilbud. Forfatterne er i gang med et antropologisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan forskellige forståelser af autisme bringes i spil i det pædagogiske arbejde, og hvilke konsekvenser de har for de diagnosticerede børn i hverdagssituationerne ude i institutionerne. Læs artiklen HER

En socialpsykiatrisk opgave

I artiklen rammesætter forfatterne arbejdet som en socialpsykiatrisk opgave, fordi det pædagogiske personale forventes at arbejde med det diagnosticerede barns inklusion i den almene børnegruppe.  At støtte og guide børnene i disse aktiviteter er en hyperkompleks opgave, der indebærer, at det pædagogiske personale forholder sig til barnets individuelle vanskeligheder og dets inklusion i gruppen. Hvordan er pædagogik i stand til at hjælpe børnene til at forstå og aflæse sociale koder og mønstre? Ligeledes belyser forfatterne de etiske konsekvenser af pædagogikken for børnene, når der eksperimenteres og ikke eksperimenteres i de pædagogiske handlinger.

Om forfatterne

Bjørg Kjær, ph.d. og pædagogisk antropolog, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, København. Har bl.a. skrevet bøgerne Børn og barndom på fritidshjem og Inkluderende pædagogik og bidraget til bøgerne Inklusion og eksklusion og Pædagogisk antropologi: Tilgange og begreber. Hendes forskning beskæftiger sig med roller, samarbejde og relationer i og omkring daginstitutioner, skoler, mv. og har især fokus på børn i udsatte positioner, hverdagslige forestillinger og forhandlinger om normalitet og afvigelse, stigmatisering, samt professionelle identiteter, forældreskab og børneperspektiver. Har blandt andet forsket i forældresamarbejde, pædagogisk kvalitet, børn og familier i udsatte positioner, inklusion, specialpædagogik, professionel identitet i forandring – alt i hverdagslivsperspektiv. Har gennem en årrække udforsket diagnosticering som socialt og kulturelt fænomen.

Ida Danneskiold-Samsøe, ph.d. og postdoc ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, København. Stiftede non-profit organisationen ”Huset for Inklusion” i samarbejde med Gentofte Børnevenner i 2017 og har derigennem arbejdet med pædagogiske udviklingsprojekter i dagtilbud med fokus på inklusion og børn med særlige behov. Arbejder aktuelt med at studere brobygning mellem specialpædagogik og almenpædagogik i dagtilbud med både børn med autisme og neurotypiske børn.

Fredag d. 31. marts var en festdag i gult for Fuglebakken i Gentofte. For anden gang deltog børnehavegruppen i det årlige Rynkebyløb, hvor børnene via sponsorater samler penge ind til Børnelungefonden. Både børn og voksne, og de tre arrangører fra Rynkebyløbet, var alle trukket i gult, lige som legepladsen også var pyntet flot op. Gæsterne fra Rynkeby havde juicebrikker og armbånd med til børnene til efter løbet.

Ræs rundt om børnehaven

Ruten var på 50 meter gik rundt om om børnehaven, den var bevidst lavet kort, så alle børn kunne nå mange runder. Langs ruten var der bænke, hvor børn og voksne kunne sidde og heppe – eller tage en lille pause. “På den måde er vi alle samlet hele tiden og når vi giver High Five, klapper og hujer, så bliver der god stemning og de fleste får lyst til at løbe en runde mere” fortæller Christina Bjørn Thomsen, leder af Fuglebakken.

Godt forberedte og meget spændte børn

I dagene op til løbet har personalet i børnehaven talt med børnene om formålet med løbet. Hvad betyder det at samle penge ind, eller at have en sponsor og vigtigst af alt hvad betyder det for nogle børn, at de har en sygdom og hvordan kan man hjælpe? Børnene har været nysgerrige og spændte, og en 4-årig dreng sagde, da de talte om formålet med løbet, at “vi skal tjene en masse penge til de syge børn!” Der er også blevet snakket meget om, hvor langt man kan løbe blandt børnene. Sidste år var der en dreng, der løb 100 runder og det var derfor et mål for flere af børnene. I år løb børnene mellem 250 m og 5500 m. 8 børn løb 5 km eller derover og de løb og løb, indtil de voksne sagde stop. “Det var en virkelig sjov formiddag og vi deltager helt sikkert igen næste år, ” siger Christina Bjørn Thomsen.

I Adelaide vuggestue og Børnehave har børnene længe arbejdet med de 17 verdensmål og nu er turen nået til verdensmål 7 om Bæredygtig energi. Pædagogerne Natasha Perrin Ekfeldt og Anne Marie Lund Andersson har været hovedansvarlige på projektet, hvor børnene selv har lavet flotte vindmøller og talt med pædagogerne om, hvad vindmøller kan, hvordan de virker og hvad vi skal bruge dem til. Børnene har med stor interesse set en video om verdens største vindmølle på DR Ultra. Det gjorde stort indtryk på børnene, at vindmøllerne laver strøm, så man kan se Paw Patrol i fjernsynet. Men også så man kan tænde og slukke for lyset og oplade telefoner. Den største vindmølle er lige så stor som 30 parcelhuse oven på hinanden og midteraksen kører lige så hurtigt rundt som en racerbil kan køre! Bagefter testede børnene grundigt deres egne vindmøller for at se, hvor hurtigt de kunne snurre rundt.

Verdensmål  – børn og voksne gør verden bedre

Gentofte Børnevenner lavede i begyndelsen af 2020 et projekt om verdensmål målrettet børnehaver. Anne Busk Ebbesen, leder af Adelaide vuggestue og børnehave, og Vivi Fischer, leder af Børn & Miljø var med i arbejdsgruppen, der resulterede i en række postkort med forskellige verdensmål, hvor der på hvert kort er samtalestartere, noget man selv kan gøre og noget man kan lave sammen. Se postkortet med verdensmål 7 HER. Er det noget, der har interesse for din institution, så kontakt organisationskonsulent i Gentofte Børnevenner Annemarie Elvstrøm-Vieth

Gentofte Børnevenner sætter fokus på de gode historier fra hverdagen i dagtilbud

Den samlede tilfredshed blandt brugerne af dagtilbud i Danmark ligger på 87 % (se den seneste landsdækkende brugerundersøgelse her). Det skulle man ikke altid tro, når man ser medieomtalen. Gentofte Børnevenner vil gerne være med til at tale pædagogfaget op og give tilfredsheden mere omtale. Skriv til Annemarie Elvstrøm-Vieth om små eller store projekter eller gode oplevelser fra jeres hverdag i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner, så vil vi dele historierne her på hjemmesiden og vores facebook.