,

Gentofte Børnevenner byder Paula Martinez velkommen

Smakkegårdsvej 71 har fået en ny lejer på 1. salen: Ludika – Center for Development, der har motorikspecialist Paula Martinez i spidsen. Ludika flyttede ind i sommers og tilbyder nu en lang række tilbud til både private og institutioner i samarbejde med andre specialister med fokus på motorisk udvikling, tidlig indsats og indlæring. Se link til deres hjemmeside her til højre.

Samarbejde om motorikken
Gentofte Børnevenner og Paula Martinez har sat en række samarbejder i søen til gavn for motorikken. Således kan man i dette efterår gå til Familieakrobatik om søndagen, medarbejdere kan træne ”360 Balance” til særpris og medlemsinstitutionerne kan melde sig til motorikforløbet ”Bevæg dig og lær 2”. Bevæg dig og lær er et projekt, der har fokus på at styrke fagligheden omkring det motoriske område ude i institutionerne. Se link til de 3 tilbud her til højre.