,

Workshop om bestyrelsens lovpligtige arbejde med de pædagogiske læreplaner

Lær alt, hvad I skal bruge for at kunne udføre bestyrelsens
lovpligtige arbejde med de pædagogiske læreplaner.

En god pædagogisk læreplan kan føre til børn i trivsel
Bestyrelsen har med loven om stærkere dagtilbud fået til opgave at være med til at udarbejde, evaluere og følge op på de pædagogiske læreplaner. Jo bedre bestyrelsen er til at have nysgerrighed og opmærksomhed rettet mod arbejdet med den pædagogiske læreplan, jo bedre understøtter man personalet i, hvad det er man vil med den pædagogiske praksis. På den måde er bestyrelsen i endnu højere grad med at formulere og kommunikere, hvad man vil med børnene, og hvilke krav man stiller til kvaliteten i dagtilbuddet og til børnenes trivsel.

Hvad skal vi lave på workshoppen?
De 6 læreplanstemaer og det pædagogiske grundlag præsenteres. Dernæst gennemgår vi hvad bestyrelsens opgave er i forhold til institutionens pædagogiske læreplan og hvordan bestyrelsen kan være med til at udarbejde, evaluere og følge op på det pædagogiske arbejde. Ligeledes sætter vi fokus på hvordan det pædagogiske udviklingsarbejde kobles med det organisatoriske arbejde. Hvad vil den selvejende daginstitution med det fællesskab og de børn, man hver dag har ansvaret for.
Da arbejdet med den pædagogiske læreplan er nyt, ser vi ligeledes på hvordan bestyrelsen kan være med til at støtte implementeringen og udviklingen af institutionens læreplan.

På workshoppen udarbejder hver bestyrelse derfor et arbejdsprogram for 2019, som markerer:

• Hvornår og hvordan bestyrelsen vil følge arbejdet med den pædagogiske læreplan
• Hvad bestyrelsen ellers skal og vil sætte fokus på i 2019
• Hvad bestyrelsen vil evaluere sig selv på med udgangen af 2019 og dermed hvilke resultater bestyrelsen vil opnå i løbet af året

Workshoppen ledes af Kirsten Birk Olsen fra Følgeskabet.

Praktiske detaljer
Hvornår? Torsdag d. 24. januar kl. 19-22
Hvor? Gentofte Børnevenner, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte
Hvem? Forældrerepræsentanter, ledere, souschefer og medarbejderrepræsentanter.
OBS! Da bestyrelsen på workshoppen skal arbejde med et arbejdsprogram for 2019 er det vigtigt, at lederen og minimum 2 – 3 fra bestyrelsen deltager.
Hvordan? Tilmelding senest 17. januar sker via linket her til højre