Har du lyst til at være leder i en lille hyggelig børnehave?
Eller kender du måske nogen, der kunne være interesseret i jobbet? Børnehaven Æblegården, der ligger i et hyggeligt gammelt hus fra 1913, søger en ny leder, der både brænder for ledelse og også har et stort hjerte for at være “på gulvet” med husets 34 børn. Æblegården er i netværk med 2 mindre vuggestuer, der har dygtige og erfarne ledere, som man vil kunne sparre med i opstarten. Læs mere om jobbet her, der er ansøgningsfrist 21. september 2022:
Nærværende leder til lille selvejende børnehave i Gentofte | Jobindex
Glade børn på adressen gennem 90 år
Der har været børnehave i huset siden 1932, hvor den lokale Fru Sveistrup flyttede sin private børnehave dertil. I 1948 overtager Gentofte Børnevenner driften af børnehaven i første omgang som en privat halvdagsbørnehave til aflastning af kvarterets husmødre. Siden 1976 har børnehaven været selvejende og er administreret af Gentofte Børnevenner. Igennem Gentofte Børnevenner har man som leder adgang til et lokalt ledelsesnetværk med 21 andre ledere, der er desuden mulighed for lederuddannelse, bestyrelseskurser og andre faglige og sociale arrangementer.