Tillykke til Østerled med coronapassene
26. april fik alle beboere på Østerled, der ønskede det, deres 2. stik med corona-vaccinen. Det blev behørigt fejret med lagkage. Det betyder, at fra mandag d. 10. maj har de fået corona-pas. Stort tillykke til jer på Østerled fra alle os i Gentofte Børnevenner!
Men hvad med personalet?
En stor del af personalet har fået 1. stik med AstraZeneca og venter derfor på svar på, hvornår de kan få 2. stik med en anden vaccine. Så personalet må fortsætte med at blive testet 2 gange ugentligt – ved Østerleds sygeplejerske Christina samt Kit og Hanne som podeassistenter. Alle ser frem til at slippe for at gå med mundbind eller visir i hverdagen. Når det sker, bliver det nok nødvendigt at bestille lagkage igen?
Nyt smart fodboldmål
Heldigvis er vejret også blevet bedre, så Østerleds beboere kan få glæde af det nye fodboldmål. Det er en virkelig smart model, der skyder bolden tilbage, når man har ramt målet.