,

Trivselsundersøgelse i Gentofte Børnevenner

Lige før Store Bededag sendte vi en kort undersøgelse ud til ledere, mellemledere samt medarbejdere i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner.

71 medarbejdere har været besvaret medarbejderundersøgelsen og 14 ledere og mellemledere har besvaret ledelses-undersøgelsen. Vi er rigtig glade for så mange besvarelser – særligt fra medarbejderne, det sætter vi stor pris på. Vi vil gerne dele resultaterne med jer, ligesom vi også har valgt at dele dem med Børneudvalget i Gentofte Kommune samt dagtilbudschef Sanne Nielsen.

Overordnet set positive tilbagemeldinger

Tilbagemeldingerne er overordnet positive, hvilket blandt andet viser sig ved, at i alt ca. 90% af de adspurgte medarbejdere samt 100 % af de adspurgte ledere/mellemledere har oplevet stemningen omkring genåbningen som meget god/god, ligesom næsten 100 % af de adspurgte har oplevet, at deres genåbning er gået rimelig godt eller decideret har været en succes. Mange medarbejdere og ledelsen oplever samtidig, at der er styr på situationen, at der knokles, at de er motiverede dog samtidig med, at der man fortsat er afventende og håbefuld. Langt hovedparten af medarbejderne (75,71%) og samtlige ledere/mellemledere (100%) oplever desuden, at børnene er trygge og glade.

I kan se spørgsmål samt svar herunder:

Trivselsundersøgelsen – ledere og mellemledere

Trivselsundersøgelsen – personale

Se også BUPLS trivselsundersøgelse herunder

BUPL har lavet en trivselsundersøgelse om hvordan genåbningens første fase oplevedes for personale og ledelse i dagtilbud. Den viser bl.a. at

  • 76 pct. af pædagogerne er enige i, at normeringen er bedre i genåbningen end normalt, mens 12 pct. er uenige.
  • 44 pct. af pædagogerne er enige i, at der er bedre muligheder for pædagogisk arbejde med børnene i genåbningen end normalt, mens 36 pct. er uenige.
  • 60 pct. af pædagogerne synes, at genåbningen fungerer godt set fra børnenes perspektiv, mens 16 pct. synes, det fungerer dårligt.
  • 41 pct. af pædagogerne er enige i, at der er ressourcer nok til både at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lave pædagogisk arbejde med børnene, mens 44 pct. er uenige i, at der er ressourcer nok.

Se en opsummering af resultaterne HER.