,

14 dages karantæne uden løn?

Der er en vigtig opdatering vedrørende rejser og karantæne: Rejser du udenfor Norge, Tyskland og Island eller til storbyer med over 750.000 indbyggere i disse lande, bør du gå i 14 dages karantæne, når du kommer hjem. Er de 14 dage uden for din ferie, så er det uden løn.

Gentofte Kommune skriver:

“Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige-rejser frem til 31. august i alle lande undtagen Norge, Tyskland og Island, som det igen er muligt at besøge fra d. 15. juni. De fraråder samtidigt alle rejser til storbyer med mere end 750.000 i alle lande. I Gentofte Kommune opfordrer vi kraftigt til, at alle ansatte følger Udenrigsministeriets anbefalinger og rejsevejledninger – ikke mindst for minimere enhver risiko for at bringe unødig smitte blandt kollegaer eller vores borgere.

Hvis du vælger ikke at følge anbefalingerne og rejsevejledningerne, skal du oplyse din leder om, at du planlægger eller har været på en sådan rejse, hvis den efterfølgende 14 dages karantæneperiode er længere end din resterende ferieperiode. De 14 dages karantæne gør sig gældende uanset ansættelsesområde og vil være uden løn.”