Antallet af krav om dokumentation i dagtilbud er steget de sidste mange år og oplevelsen hos institutionsledere og pædagoger er ofte, at det kan være svært at finde tiden, og at den går fra andre aktiviteter og samvær med børnene. Dette viser bl.a. en stor undersøgelse  udført af VIVE. Men Grøndalshuset i Charlottenlund har fundet en måde at dokumentere på, som ikke tager tid fra børnene, men i stedet inddrager børnene i den løbende dokumentation og dermed styrker relationen både mellem barn og pædagog, men også mellem institution og hjem.

Barnet i centrum

”Dokumentationen skal give værdi for barnet” siger souschef Helle Sonneby Utzon, ”Vi skal ikke bruge dokumentationen til at legitimere vores faglighed, den skal vi tro på, at vi har. Det er barnet, der skal være i centrum.” Derfor inddrages børnene så vidt, det er muligt. Børnene dokumenterer løbende alle aktiviteter med egne tegninger, hvor de selv skriver eller pædagogerne hjælper med at skrive på, hvad børnene fortæller, om det de har oplevet eller arbejdet med. Tegningerne hænges altid op på væggene, om det er påsketema med blodige tegninger af korsfæstelse, kroningstema med tegninger af kareter, branden på Børsen eller Spørge-Jørgen.

Tema om Spørge-Jørgen “Hvorfor har en sol ikke øjne?” og ”Hvorfor har en dame ikke skæg?”

En kultur for børneinddragelse

”Vi har en særlig kultur her i huset, det er på en anden måde, end jeg har oplevet det før, de andre steder jeg har været ansat. Her er en meget gennemført kultur for børneinddragelse,” siger leder Nadia Ulendorf Thomsen. Det betyder, at selvom der er planlagt forskellige ture, så er planen kun vejledende, for hvis børnene bliver optaget af noget, de finder 10 skridt fra børnehusets låge, så bliver der brugt tid på at sætte sig ned og undersøge det, i stedet for at gennemtvinge, at man skal videre ud i skoven, fordi det står på planen. Det er det fokus på børnenes egne ønsker og interesser, der danner grundlaget for den inkluderende måde at dokumentere på. Når der fx laves månedsplan, så er børnene også inddraget i at dekorere den, på den måde vil de ofte vide, hvad der står på planen, før mor og far har læst den på AULA eller på opslagstavlerne. ”Det må aldrig blive sådan et kedeligt ’skal’-skriv,” siger Nadia.

Et bevidst fokus på at formidle børnenes egne ord

”Her inddrager vi alle ansatte i at huske at få skrevet ned, hvad børnene fortæller os om, det vi arbejder med,” fortæller Nadia. Både Nadia og Helle oplever, at fordi alle ansatte er opmærksomme på at dokumentere, hvad børnene fortæller dem, så er der dels en god basis for autentiske relationer ml. barn og voksen, og dels en naturlig måde at styrke forbindelsen til forældrene på. For når barnet bliver hentet, så vil forældrene kunne få at vide, hvordan barnet har haft det og har sagt om dagens oplevelser, såvel som de kan se barnets tegnede dokumentation af husets aktiviteter og emner. Børnene er i sagens natur ikke med til at skrive opslag på AULA. Men det er et grundlæggende princip, at børnenes stemme tydeligt skal kunne mærkes i aulaopslag.

SKAL-opgaverne formidles kreativt og værdiskabende

Grøndalshuset gennemfører selvfølgelig sprogscreeninger, bruger Hjernen & Hjertet, Play & Learn, har 1 times daglig motion og alt det andet, som dagtilbud er forpligtet til både at gøre med og dokumentere at de gør med børnene. Men så vidt som det overhovedet er muligt, må dokumentationskravet ikke blive en tjekliste, der krydses af hen over hovedet på barnet, men snarere en fælles aktivitet, der på en naturlig måde styrker omsorg og tilknytning ml. barn og voksen.

”Vi gør, det vi skal med dokumentationen, men vi gør os umage med at være kreative med det vi formidler til forældrene,” siger Nadia.  Der betyder bl.a. et bevidst fokus på at inddrage forældrene i alt det gode, der sker og ikke kun problemer, så både pædagoger og medhjælpere forsøger at få videreformidlet, hvad hvert barn er god til: bygge huler, lege, dele, tegne osv.

”Her i Grøndalshuset har vi medarbejdere, som synes børnene er skønne og sjove, og det er præcis det vi ønsker at fortælle forældrene med vores dokumentation. Man skal som forældre mærke, at deres barn er blevet set og hørt og vi gør os umage med at forsøge at ”fange” de små skønne øjeblikke, som vi hver dag oplever med deres barn”, fortæller Nadia. ”Det kan være en herlig dialog mellem to børn på legepladsen, som vi forsøger at beskrive, og hvor man som forældre en gang imellem kan sidde derhjemme eller på arbejde og smile eller småklukke over en af de små historier eller billeder, der popper op på deres telefon.”

Det er for Grøndalshuset en måde at arbejde fagligt professionelt på, uden at skulle distancere sig i forhold til kerneopgaven: Børnene.

”Dokumentationskravet er der,” siger Helle, ”kunsten for os er at formidle det skønne ved børnelivet i vores hus. De oplevelser vi har med børnene og de observationer vi gør os. Vi skal finde glæden i at formidle og gøre det i en varm, sjov og nærværende tone. For os er det vigtigt at helheden i børnenes liv er repræsenteret det væsentlige og værdifulde i hverdagen. Kunsten er at formidle legen, relationerne og børnenes egne valg.”