Igen i år sponsorerer Gentofte Børnevenner børne t-shirts til familieløbet arrangeret af DGI Storkøbenhavn og Gentofte Løbeklub.

Det sker d. 19. april  kl. 10 og starten går fra Café Jorden Rundt og så skal der ellers løbes på den afspærrede Strandvej.

Man vælger i mellem 1 mile (1,6 km) eller 5 kilometer.

Det koster 150 kr. at deltage – og alle børn under 12 år får en t-shirt – læs mere og meld jer til HER

Så står julen atter for døren og de sidste dage af 2019 suser afsted. Her hos Gentofte Børnevenner kan vi se tilbage på endnu et travlt og spændende år. Læs videre og find ud af, hvad vi har brugt tiden på:

FAMILIEAKTIVITETER: Vi har netop holdt en hyggelig julekoncert for familier med Sille og Palle. Små som store både sang og svajede med til de stemningsfulde julesange og -salmer. Både forår og efterår har vi tilbudt ”Leg og Bevægelse” om søndagen med Fie Illum og Paula Martinez. I februar holdt vi som altid fastelavnsfest, hvor både børn og voksne mødte op i flotte udklædninger og fik givet tønderne nogen velfortjente tæsk.

UDDANNELSE OG KURSER: I løbet af året har vi fortsat udbudt moduler i vores egen Diplomuddannelse i Ledelse, tilrettelagt i samarbejde med CopenhagenCoachingCenter. Dette tilbud er støttet af Gentofte Børnevenners uddannelsesfond. Uddannelsesfonden har ligeledes i år støttet forskellige personaledage med fokus på enten læreplansarbejdet eller trivsel. En tilbagevendende prioritering er også de obligatoriske bestyrelseskurser, der underviser nye bestyrelsesmedlemmer i, hvad det indebærer at sidde i bestyrelsen i en selvejende institution.

ÅRSKONFERENCE: 30. marts holdt vi en helt udsolgt årskonference på Schæffergården: Stephan Hermann talte om faglig stolthed i   pædagogfaget, Imran Rashid leverede en brandtale om vores (mis)brug af mobiltelefoner og hvad det egentlig gør ved børns og voksnes hjerner. Til sidst var der masterclass med musiker Rasmus Kærså og det blev de voksnes tur til at give den gas på en bongotromme.

FÆLLESSKAB OM LEDELSESOPGAVEN: Hver 2. måned inviteres alle ledere, souschefer og afdelingsledere til Ledelsesforum. Her drøftes lokale spørgsmål og der inviteres oplægsholdere ind. Bl.a. havde vi besøg af velfærdspolitisk chef fra Cepos, Mia Amalie Holstein. Hun er forfatter til et notat, der viser, at ja, det nytter faktisk at stå sammen i en lokal forening som os. Her i Gentofte går 43 % af de 0-5 årige børn i en selvejende institution. Landsgennemsnittet er på sølle 14 %.* Dette skyldes naturligvis også, at Gentofte Børnevenner har et godt og konstruktivt samarbejde med Gentofte Kommune igennem snart 75 år.

TEATER OG AKTIVITETSPAKKER: Brobækhus Børnehave udstiller i december fine portrætter på Hovedbiblioteket. De er inspireret af ”Folk og Røvere i Kardemomme By” og er en del af en aktivitetspakke for vores medlemsinstitutioner. Pakken indeholdt teaterbilletter, bogen, materialer til portrætterne, et inspirationshæfte om Thorbjørn Egners kunstpædagogik og den kreative proces bag Kardemomme By samt en invitation til at deltage i udstillingen. I april udbød vi et lignende forløb om ”Cykelmygggen Egon,” også med teaterbilletter, et hæfte ominsekter lavet sammen med Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen, en motorikdans af motorikkonsulent Paula Martinez m.m. A propos teater, så var vi her i efteråret så heldige at have dramapædagog Ylva Norberg i praktik i 3 måneder. Hun havde i den periode 8 ugentlige hold i vores institutioner. Her blev blev talt om venskab med Pindsvin og Abe, improviseret eventyr, øvet sig i at tale højt foran andre m.m. Tilbagemeldingerne fra institutionerne har været meget positive.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER: Vi fejrede Børnenes Grundlovsdag i maj. Dagens aktiviteter var tilrettelagt sammen med Kirsten Birk Lassen fra Følgeskabet, Vivi Fischer, leder af Børn og Miljø og Ulla Qvist Engberg, leder af Ribisgården. I år var temaet ”Børns ret til forskellighed” og det blev der arbejdet med i eventyrteltet, portrætværkstedet, med smagsoplevelser, med planter og insekter og samtaler om tolerance, omsorg, mod og respekt.   Vi glæder os til næste år, hvor dagen fejres for 25. gang i Danmark. Alle børn har også ret til førstehjælp, og derfor er vi meget trygge ved vores samarbejde med RedMitBarn, der har undervist personalet i førstehjælp i de af vores institutioner, der er tilmeldt ordningen. Dette er en stor tryghed for både personale og forældre.

BØRN MED SÆRLIGE UDFORDRINGER: 2019 bød også på en ny klub under Gentofte Børnevenner: Vennernes Klub, der er blevet til på initiativ af Kathrine Zaballos – med os og Huset for Inklusion som medstiftere. Den er et tilbud for børn med særlige udfordringer og deres familier. Klubben har inviteret til fællesspisning, påskeæggejagt, hukommelsestræning, dans, dramaleg m.m. Der er nu 33 familier meldt ind i klubben. Huset for Inklusion var med på Folkemødet i juni, hvor Gentofte Børnevenner stod for en paneldebat om ”Nye veje til bedre kvalitet og trivsel for børn i dagtilbud,” sammen med Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og FOBU. Debatten drejede sig om arbejdet med og valget af pædagogiske metoder og tilgange til børn med diagnoser.

Med de ord har vi været året rundt i Gentofte Børnevenner og der er kun tilbage at ønske:

Glædelig jul og et lykkebringende nytår

Med venlig hilsen

Sabina Holm Larsen

Direktør for Gentofte Børnevenner

I efteråret 2019 har 7 af Gentofte Børnevenners selvejende dag- og specialinstitutioner arbejdet med ”Folk og Røvere i Kardemomme By.” De har læst bogen, sunget sangene, set forestillingen på  Bellevueteatret, lavet malerklubber á la Thorbjørn Egners og malet portrætter af personerne i historien.

Institutionerne har alle arbejdet med en aktivitetspakke fra Gentofte Børnevenner, der indeholdt et inspirationshæfte om Thorbjørn Egner, tilblivelsen af Kardemomme By og malerklubben. Der var også akvarelpapir, karton samt et eksemplar af bogen i pakken.

Børn fra Brobækhus har tegnet de flotte portrætter herunder. De vil blive udstillet fra på tirsdag d. 26. november på Hovedbiblioteket, hvor der også vil blive holdt en festlig fernisering.

Se hæftet om Thorbjørn Egner & Kardemomme By her: Thorbjørn Egner og Kardemomme By

 

Så er dagtilbuddene igen i medierne. Denne gang med to dokumentarudsendelser på TV2, hvor der er efter aftale med personale og forældre er blevet sat kameraer op i alle stuer i de to deltagende institutioner.

6 og 17 minutters voksenkontakt pr. dag

Grethe Kragh-Müller, lektor i psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, har deltaget i arbejdet og bl.a. gennemgået optagelserne. For to konkrete børn har hun kortlagt, hvor meget udviklende voksenkontakt de børn har. For det ene barn var det 17 minutter og det andet barn bare 6 minutter. Det er ikke meget og hænger bl.a. sammen med det lave antal voksne pr. barn. Dette hæmmer pædagogernes muligheder for at arbejde fagligt, mener Grethe Kragh-Müller. Hun siger endvidere: ”Det kræver selvfølgelig en god uddannelse, men vi ved fra undersøgelser, at det kan være lige meget, hvor dygtig en pædagog du er, hvis du ikke har tid. Så nytter det ikke noget.”

Pædagogers arbejdsvilkår

Dokumentaren sætter dermed ikke bare spot på børnenes hverdag, men også på de arbejdsvilkår, som mange pædagoger har. BUPL’s formand Elisa Rimpler kalder det en ’barsk dokumentar, der viser den skinbarlige virkelighed’. »Det er hård kost, men sådan set ikke overraskende for mig. Det er den virkelighed, pædagoger fortæller om i vores vilkårsundersøgelser … Der er et kæmpepres både fagligt og følelsesmæssigt på de pædagoger, der hver dag prøver at gøre deres alleryderste for at nå rundt om alle børn – og alligevel ikke når det,« siger hun.

DLO’s formand Tanja Krabbe har også udtalt sig i forbindelse med dokumentaren, og siger bl.a. ”at selv med god ledelse og de dygtigste medarbejdere, kan der ikke skabes kvalitet i daginstitutionerne med skrabede midler. I finanslovsforhandlinger bør politikerne tage ordentlig ansvar for børnenes trivsel og sætte nok midler af til markant bedre normeringer fra 2020.”

Vil minimumsnormeringer hjælpe?

I andet afsnit, der kommer på torsdag d. 7/11, vil man følge et eksperiment i den ene af de deltagende institutioner. Her var der i to uger en højere normering med én voksen pr. seks børn for at undersøge, hvilken forskel det kan gøre.

I Gentofte Børnevenners undersøgelse om minimumsnormeringer fra august 2019 pegede flere af de deltagende institutionsledere på det næste problem: At der er ikke pædagoger nok til de stillinger, der er. Hvordan skal vi så skaffe flere pædagoger til en højere normering?

Derfor arbejdes der på at forbedre rekrutteringsprocessen, men samtidigt er der også hårdt brug for, at der kommer fokus på de positive sider ved at arbejde som pædagog og om ikke andet, så at der udover at styrke børnenes trivsel også arbejdes på at forbedre arbejdsmiljøet.

16. maj 2019 tog Bjørnebanden fra Adelaide Vuggestue og Børnehave på tur til Knuthenborg Safaripark. Børnene kom glade og trætte hjem efter en dag fyldt med store oplevelser: De gik på opdagelse på dinostien blandt de forhistoriske dyr, legede på den store legeplads, så rigtige tigre, kørte med abebussen, fodrede aber og meget mere. Turen var blevet mulig, da børnehaven havde søgt og fået penge fra Gentofte Børnevenners Fond for Natur-, Kultur- og Bevægelsesaktiviteter. Gentofte Børnevenners fonde hjælper hvert år mange af medlemsinstitutionerne med støtte til ture, uddannelsestiltag, inventar, legetøj og forskelligt udstyr.

På en almindelig tirsdag blev et ualmindeligt projekt indviet af Borgmester Hans Toft: “Lille Ribis Refugium  – et hverdagseventyr i børnehøjde.” Indvielsen blev fejret med både taler, boblevand, rød snor og lækre canapeer. Lille Ribis Refugiet er en sansehave placeret på den smalle stribe forhave, der omkranser Ribisgården ud mod Ribisvej. Et område, der de fleste steder er forsømt, forblæst og hurtigt forbigået. Men Ribisgårdens leder, Ulla Qvist Engholm, så derimod potentialet, da området alligevel skulle totalrenoveres. Sammen med Carina Thorsted Münster og Boe Sallingboe blev et projekt tegnet, der skulle være fyldt med duft og smagsoplevelser, og tilbyde et refugies ro midt i hverdagsmylder og -travlhed. Siden projektet blev tegnet har Ribisgården sparet sammen, fået økonomisk støtte af Gentofte Kommune og også et beløb fra en af Gentofte Børnevenners fonde, og i går d. 18. juni kunne resultatet endeligt nydes af både store og små.

 

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

I Gentofte Kommune går næsten 50 % af børnene i en selvejende daginstitution. Denne særstatus skyldes bl.a. at de selvejende institutioner er samlet i en lokal forening som Gentofte Børnevenner, og det sikrer samtidigt at borgerne har et bredt tilbud af både store og små daginstitutioner at vælge imellem.

Gentofte Børnevenner har i samarbejde med Ida Danneschiold-Samsøe, Mette Have Sørensen samt Morten Boas stiftet Huset for Inklusion.

“Med Huset for inklusion ønsker Gentofte Børnevenner at skabe grobund for udvikling af nye evidensbaserede tilgange til at arbejde inkluderende samt at understøtte faglig udveksling omkring inkluderende tiltag institutionerne i mellem”, siger direktør for Gentofte Børnevenner Sabina Holm Larsen.

Læs mere på hjemmesiden: www.husetforinklusion.dk

Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i de udfordrede børn. Det skylder vi vores børn og samfundet at få rettet op på. Det kan godt lade sig gøre med den rette indsats”, siger vores samarbejdspartner Ida Danneskiold-Samsøe. Læs hendes kronik i Information idag: https://www.information.dk/…/12/goer-boern-autisme-outsidere.

Lige inden jul sendte vi en julehilsen ud til alle vores medlemmer, der samtidigt var en gennemgang af året der gik hos Gentofte Børnevenner. Klik her for at læse brevet: Tak for 2018

 

Børn lærer, når de leger, men de leger ikke for at lære – og hvis der fra de voksnes side ønskes et bestemt resultat med legeaktiviteten, så er det undervisning og ikke leg. Det var et aftenens budskaber, da Gentofte Børnevenner d. 20. september havde fuldt hus til en pædagogisk konference om leg for personale ansat i foreningens medlemsinstitutioner. Aftenens oplægsholder var udviklingspsykolog Ditte Winther-Lindqvist fra DPU. Hun forsker i leg og legens betydning for børns udvikling med særligt fokus på de 0-6årige. Formålet med aftenen var at styrke legen ude i institutionerne og give personalet gode faglige begrundelser for prioriteringer til gavn for legens fremme. Dette er blevet endnu mere relevant efter den nyligt vedtagne lov om styrkede læreplaner i de danske dagtilbud, der netop betoner LEG. Her kommer en highlight-tur gennem aftenens hovedpointer:

Dig og mig og vi to
De 0-3årige børn orienterer sig primært ud fra sig selv og så én anden. De iagttager, hvad der sker omkring dem, alt er nyt og spændende. Deres fokus er på det genkendelige og det nære. De elsker rutiner og gentagelser. Børnene er konkrete, de skal kunne kende sig selv i legemiljøet, og se hvad tingene skal bruges til. Rum og ting med mange funktioner stimulerer ikke deres leg. De skal kunne se, at her leger vi fx køkkenleg. Den voksne stimulerer deres leg ved selv at indgå i legen, vise hvad tingene kan bruges til og dermed udvide forestillingsuniverset – fx når legepizzaen skal ud af legeovnen, så vise, at den er varm og nu puster vi på den, så vi kan ”spise” den.

Dump-and-run er ikke leg
Hvis de små elsker rutine og gentagelser, så keder de 3-6årige børn sig, hvis de ikke kan variere legen. De orienterer sig ud fra dig og mig og de andre. Når de leger, så arbejder de med at sætte grænser og prøve at klare tingene selv. Det er en videbegærlig alder, så man kan som voksen virkelig fyre op under legen ved at fodre dem men ny viden. Det bliver understreget, at det er den fordybede leg, der er udviklende for børn. Når børn bare render rundt og tømmer skuffer – dump-and-run – og ikke aner hvad de laver, så er det ikke leg. Derfor skal der skabes plads til fordybet leg, der skal være rum i rummet og der skal være orden i legetøjet. Lad ikke legen gå ned på udstyr.

Spørg ikke hvad legen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for legen
Ditte Winther-Lindqvist slutter aftenen af med en række konkrete forslag, der kan styrke legen:
• Hver institution kunne udnævne en legeambassadør, der tager omsorg for legemiljøerne.
• Der skal holdes øje med hvor og hvornår de gode lege foregår. Nedlæg fx de obligatoriske morgensamlinger, hvis det netop er der, der kan sikres tid til at legen. For legens fjende nr. 1 er fastlagte planer.
• Begynd en samtale i institutionerne, hvor man taler om legen. Er det en værdsat kompetence for en voksen at være god til at lege med børnene?
• Vær nysgerrig – hvad er børnene optagede af for tiden og hvordan kan det kan understøttes?
• Eller savner børnene ny inspiration til deres lege?
• Lav legestrategier for især de børn, der ofte har svært ved at finde legekammerater. Det kunne være lære dem nye måder at spørge på, når de gerne vil være med i en leg. De vil oftere få et ja, hvis de foreslår, hvad de kan være i rollelegen (hunden, troldmanden, onkel fra Amerika osv.)