Hurra for ildsjæle, som ser et behov og beslutter sig for at gøre noget ved det! I dette tilfælde et behov for et aktivt og socialt fritidsliv, også for børn med handicap. I FK-Nyt, en udgivelse fra ForældreKredsen i Dansk Handicap Forbund, er Kathrine Zaballos og Jeanette Boisen interviewet om deres frivillige arbejde med at drive en fritidsklub for børn med handicap og deres familier: Vennernes Klub.

Kathrine Zaballos startede klubben i samarbejde med Gentofte Børnevenner i 2019. Hun har, ligesom Jeanette, selv en datter med handicap og oplevede, at der var meget få tilbud til børn som hende. Derfor tilbyder klubben påske- og julefester, danseundervisning, diskofester med mere og senest også café-aftener i Dansk Handicap Samfunds café i Hellerup. Lige så stort et potentiale er der i det sociale fællesskab mellem forældrene og også søskende til børn med handicap.

Læs hele interviewet på side 14 og 15 HER

Hos Gentofte Børnevenner har vi siden sommer haft fornøjelsen af en ny kollega, Emma, der har været i praktik hos os med henblik på jobafklaring efter et længere sygdomsforløb. Praktikaftalen er kommet i stand gennem Gentofte Kommunes afdeling for Erhverv & Beskæftigelse.

Emma har assisteret vores vicevært, Ole Hoff Sonne, 2 x 3,5 time om ugen og hurtigt vist sig at være en kæmpe hjælp med alle de mange opgaver i forbindelse med Gentofte Børnevenners ejendomme og andre aktiviteter. Hun har på alle måder været et friskt pust på vores arbejdsplads, som alle her sætter stor pris på. Så da hendes forløb var overstået, indgik Gentofte Børnevenner en aftale med jobcenteret om en forlængelse, hvor vi betaler 4 timer ud af hendes samlede 7 timer om ugen.

Derfor har vi fået et fint diplom af kommunen med tak for samarbejdet (se fotoet) og fordi vi på den måde er med til at tage ansvar for beskæftigelsen. Det sætter Gentofte Børnevenner stor pris på, da det gode samarbejde med kommunen har meget høj prioritet for os og som vi også har en lang tradition for, da vi har samarbejdet med Gentofte Kommune siden 1945, hvor vi blev stiftet.

Der har været juletravlhed i Gentofte Børnevenners julerøde hus her på Smakkegårdsvej. To store paller med vin og chokoladeæsker har skullet deles ud af vores vicevært, Ole, sammen med virksomhedspraktikant, Emma. Bilen har været fyldt til bristepunktet med vin og chokolade og vi kan meddele, at nu er det hele afleveret ude i vores medlemsinstitutioner.

Det er en beskeden tak for det store engagement og det gode samarbejde, som Gentofte Børnevenner oplever med alle jer ude i institutionerne. Derfor er der sendt æsker med håndlavet chokolade fra Sv. Michelsen ud til alle personalestuerne, hvor vi håber de må forsøde juletiden.

Der er sendt vingaver ud til alle ledere, souschefer, afdelingsledere og bestyrelsesformænd, med tak for det store engagement i forbindelse med drift og udvikling af vores medlemsinstitutioner. Det gælder både den lønnede ledelse og den store frivillige indsats og medansvar fra bestyrelsesformændene.

Det større ledelsesrum og inddragelsen af frivillige fra civilsamfundet i ledelsen er et af særkenderne ved selvejet. Derfor valgte vi at forære et eksemplar af den nye bog ”Selveje selvsagt – En hjørnesten i det danske velfærdssamfund” til medlemmer af ledelsen og bestyrelsesformændene.

En rigtig glædelig jul ønskes I alle fra Gentofte Børnevenner.

16, 4 mia. kr. skønnes stress at koste de danske arbejdspladser, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og for den enkelte kan betyde alt fra dårlig søvn, hjertebanken m.m. til, ved langvarig stress,  at betyde nedsat eller tabt arbejdsevne og øget risiko for flere alvorlige sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af mennesker med en høj score på stress-scalaen steget med 8,5 % fra 2011-2021.

Så af både medmenneskelige og også økonomiske årsager giver det mening at arbejde seriøst med stresshåndtering på arbejdspladserne.

Stress kan forebygges

Den gode nyhed er, at arbejdsrelateret stress kan forebygges, men det kræver en systematisk indsats. Seniorforsker ved NFA, Jesper Kristiansen, har fire gode råd til at forebygge stress:

  • Tag temperaturen på det psykosociale arbejdsmiljø: Hvordan har medarbejderne det? Brug fx NFA’s spørgeskema, der kan findes her
  • Kortlæg arbejdspladsens særlige udfordringer, som giver stress. Inddrag medarbejderne i processen, det er dem, som mærker hvor ’skoen trykker’.
  • Planlæg i fællesskab de indsatser, som skal sættes i værk. Informer og kommuniker, så alle på arbejdspladsen er med på vognen.
  • Følg op på indsatserne. Virker de? Oplever medarbejderne, at der sker forbedringer? Eller skal indsatserne justeres?

De gode råd er opstillet på baggrund af en 2-årig løbende spørgeskemaundersøgelse fra NFA med mere end 50.000 deltagere på det danske arbejdsmarked.

1800 kr. ekstra om måneden inkl. pension for fuldtidsansatte pædagoger i det offentlige. Lønstigningen skulle gerne indtræde gradvist og begynde allerede fra 1. januar 2024, (eller med tilbagevirkende kraft, når overenskomsten er indgået) og så være endeligt indfaset i 2026. Trepartsaftalen er indgået ml. regeringen og arbejdsmarkedets parter, herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation, som BUPL er med i.

Hvad betyder lønløftet i kroner og ører set over flere år?

BUPL har lavet flere regneeksempler, hvor lønstigningen ses samlet henover resten af ens arbejdsliv. Her kommer et par stykker, men alle deres eksempler kan ses her:

•    En 30-årig pædagog, der arbejder 37 timer om ugen frem til pædagogen er 69 år, vil få 839.000 kroner mere i bruttoløn som følge af trepartsaftalen.
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer vil pædagogen få 680.000 kroner mere.

•    En 50-årig pædagog med 37 timers arbejdsuge vil få 407.000 kroner mere i bruttoløn. 
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer, vil pædagogen få 330.000 kroner mere.

Det har også en positiv betydning for pensionsindbetalingen, det har BUPL regnet på her.

Flere erhverv får glæde af lønløftet

Lønløftet kommer også indenfor kriminalforsorgen og andre erhverv i velfærdsområdet, bl.a. social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, jordemødre og socialpædagoger. Dansk Erhverv skriver i deres pressemeddelelse:

Der er tale om en historisk aftale, som kan få direkte eller indirekte betydning for en række private og selvejende virksomheder, som løser opgaver indenfor de nævnte områder, herunder plejehjem, fritvalgsleverandører, sociale tilbud, privathospitaler, hospices og klinikker mv.

Længe leve selvejet og det frivillige arbejde, der former vores fælles velfærd. Længe leve de mennesker, der bruger deres fritid, ganske gratis, på at være med til at lede selvejende institutioner.

Mennesker som Lisbeth Jensen, der efter 6 år som formand for bestyrelsen i Vuggestuen Mariehønen, har valgt at takke af d. 2. november 2023.

Og mennesker som Jonathan Fraenkel Kærn, der tidligere har været forældrevalgt i bestyrelsen i en periode på 3 år, og som nu har takket ja til at komme tilbage som vuggestuens nye formand.

Jonathan ser frem til at fortsætte samarbejdet med ledelsen i Mariehønen og at kunne understøtte de mange gode pædagogiske initiativer, som medarbejderne tager i institutionen. Som bestyrelsesformand vil han ligeledes arbejde for at fastholde det trygge og udviklende miljø for børn og medarbejdere. Udover sit frivillige arbejde i Mariehønens bestyrelse er Jonathan til daglig ansat som advokat hos Ørsted.

Lisbeth Jensen har i sit arbejdsliv arbejdet i flere af Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner. Hun var leder i Tranegårdens legestue (forløber for GFO’en), var en årrække i Regnbuen (nu en del af Børnehuset Ved Fortet), hvor hun udviklede en metode til at støtte socialt udsatte familier, kaldet ”Mild specialisering” og var også leder af Bøgegårdens Børnehave (i dag en del af Elmegården). Ligeledes har Lisbeth i mange år lagt en stor frivillig indsats i bl.a. Gentofte Børnevenners Hovedbestyrelse og også Gentofte Håndarbejdsværksted, i dag Værkstedshuset, hvor hun fortsat er formand.

Så tusind tak for den store indsats til Lisbeth og velkommen til Jonathan. Gentofte Børnevenner ser frem til samarbejdet.

Gentofte Kommune har planer om at lukke daginstitutioner, da der er for mange ledige pladser i kommunen og prognoser viser, at børnetallet vil falde yderligere de næste 10 år. Derfor har de fået lavet en rapport af BDO, der foreslår 5 forskellige lukningsscenarier, der involverer ml. 5 og 9 institutioner, som foreslås lukket. De scenarier har alle nu haft mulighed for at afgive høringssvar omkring. Her kan man læse Gentofte Børnevenners høringssvar:

Høringssvar fra Gentofte Børnevenner – Høring om strukturscenarier for tilpasning af den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune

I høringssvaret kommer vi ind på bl.a.:

  • Vores forundring over, at de lukningstruede pladser  i så overvejende grad er selvejende pladser – et sted ml. 67 og 91% – der skal lukkes. Selvejet er netop kendetegnet ved en stor inddragelse af frivillige. Noget der er politisk fokus på og bl.a. står indskrevet i Regeringsgrundlaget og i Velfærdsrådets 12 anbefalinger til sikring af fremtidens velfærdssamfund.
  • Vi stiller spørgsmål til, hvor børnene fra de lukkede institutioner skal passes, da det ifølge stamdata ser ud til at være nærmest umuligt at finde institutioner i nærområderne med ledige pladser. Betyder det, at mange institutioner skal køre med overbelægning i en årrække?
  • Vi bekymrer os over muligheden for, at vi mister mange dygtige pædagoger og erfarne medhjælpere i lukkeprocessen, da undersøgelser viser, at kollegerne og institutionens pædagogik og værdier har størst betydning for fastholdelse. Dette i en tid med markant mangel på pædagoger.
  • Så stiller vi spørgsmål ved om en besparelse på ml. 5 og 6,3 mio. kr./år er tilfredsstillende ud af et årligt budget på 592 mio. kr. på Dagtilbud og forebyggelse samt 178 mio. kr. på bygninger?
  • Ligeledes synes vi, at forskellene på de lukningsudpegede matrikler og de ikke-lukningsudpegede er meget marginal. Det eksemplificeres med tal fra rapporten.
  • Er der fejl i det stamdata, som analysen er baseret på? Det mener 10 ledere i vores medlemsinstitutioner, og kun 3 af dem er lykkedes med at få fejlene rettet.
  • Vi undrer os over det demografiske data og tilliden til fremtidsprognosen for børnetallet. Den har slået fejl før, senest i 2005-2010, hvor Gentofte Kommune fik lukket for mange institutioner. Ligeledes er Vangede udpeget til at få det største fald i børnetal de næste 10 år, men har ifølge Danmarks Statistik haft det mest stabile børnetal af alle de 9 sogne i kommunen.
  • Vi tillader os også at undre os over, at skovbørnehaverne på forhånd er fredet og derfor ikke er med i analysen på lige vilkår med alle de andre.
  • Vi efterspørger også en plan for, hvordan de lukningsudpegede institutioner skal køre frem til lukningen i 2024, hvilke økonomiske konsekvenser vil det få, når institutionen ikke længere kan tiltrække nye børn og de tilbageværende siver væk?
  • Vi opfordrer til sidst til at anvende ledige lokaler og midler til at gøre Gentofte Kommunes dagtilbud endnu bedre.

 

Dansk Erhverv har dette debatindlæg i AvisenDanmark, hvori Branchedirektør Tony Bech roser regeringens visioner for fremtidens velfærd med større selvbestemmelse og udvidet valgfrihed for borgerne. Han opfordrer derfor til at frisætte både ældre- og børneområdet.

“Ved at have et varieret udbud af selvejende, private og offentlige tilbud, skaber vi et mere mangfoldigt og kvalitetsorienteret børneområde,” skriver Tony Bech. Han skriver yderligere, at det varierede udbud svækkes, fordi de offentlige institutioner favoriseres frem for de private og selvejende.

Gentofte kommune nævnes også, da Dansk Erhverv undrer sig over, at kommunen, der har iværksat en kapacitetstilpasningsproces, hvor der lægges op til at lukke en stor del af de selvejende daginstitutioner i kommunen, “Gentofte Kommune skal selvfølgelig tilpasse deres vifte af tilbud i forhold til antallet af børn. Men det er dybt problematisk, at tilpasningen sker i så åbenlys favør til kommunens egne tilbud.”

Fysioterapeut Vibeke Winter har i mere end 30 år leget motorik med mindst 4000 motorisk usikre børn. Hun har skrevet adskillige bøger om motorik, tilbyder holdundervisning, udfører motoriske screeninger, efter et system udviklet af hende selv,  for børn på 10 og 13 måneder, 2.4 år, 4 og 5 år, samt 0. klasse. Et af hendes faste tilbud er, at hun gerne kommer ud på personalemøder i daginstitutioner og holder et gratis oplæg på 20 minutter.

Hvordan ser man om et barn har motoriske udfordringer?

Vibeke Winter fortæller, at man kan kende børnene, der er “motorisk umodne” på at de “er sene fra de er helt små. De har svært ved at kravle, de går sent og løber langsomt. De hopper tungt, er bange for at kravle op på borde og stole. De er bange for at gå på trapper; især nedad. De kan ikke lide at gå balance og er bange for at gå i ujævnt terræn, hvor de ofte falder.”

3 x 3 minutters rul, slå kolbøtter og snurren rundt

Hvis et barn vurderes at skulle have en hjælpende hånd med motorikken, så er der god hjælp at hente hos Vibeke Winter. Hun har lavet et enkelt lille program på 3 x 3 daglige minutter, som man kan lave derhjemme:

  • Lad barnet rulle 8 gange hver vej. Alt efter hvor gammelt barnet er, skal det selv kunne rulle de 8 gange hver vej og nogenlunde holde retningen.
  • Lad barnet skal slå 5 kolbøtter. Ind til børnene er cirka 2 år, kan I hjælpe dem. Det vigtige er, om barnet kan lide at slå kolbøtter, ikke så meget om det kan selv.
  • Drej barnet i en tummelumsk. Barnet skal dreje rundt i 10 til 15 sekunder hver vej. Brug en tummelumsk med flad bund eller en sanse-karrusel.

Herudover kan man gå til motorisk træning hos Vibeke Winter og hun har også en række anbefalinger til motoriske lege, som man supplere med.

Læs mere om Vibeke Winter og hendes tilbud på hendes hjemmeside:  www.boernogmotorik.dk

 

Vuggestuen Ribisgårdens gruppe af 2-årige og deres pædagogiske personale havde stor glæde af et 6-ugers forløb med musiker Mads Kronborg. Forløbet var støttet økonomisk af Gentofte Børnevenners Fond for natur, kultur og bevægelsesaktiviteter. I 30 velplanlagte minutter hver uge tryllebandt Mads både børn og voksne med fagte-sange, som han selv har komponeret. Især “Når man kaster…” blev rigtig populær hos børnene, da det gav en umiddelbar succesoplevelse, da alle børnene kender og kan finde ud af bevægelsen, man laver, når man kaster. Sangen “Laksko” udmærkede sig ved at stimulere den sproglige indlæring, da den indeholder flere ordspil og sjove, nye ord for børnene.

En ægte ørehænger for de 2-årige og deres voksne

“Du cykler så stærkt” hedder en af sangene, som alle sang videre på i dagevis. Her skulle børnene i første omgang cykle med hænderne og trampe i takt. Det var dog lige svært nok for de små, så i stedet for sang de, mens de trampede afsted og holdt hinanden på skuldrene. Det har vist sig at være den perfekte tur-ud-af-huset-sang. Forløbet var ikke bare 6 x 30minutters underholdning. Sangene og deres fagter er blevet vedligeholdt og har givet blod på tanden til at få mere musik ind i hverdagen – personalet har fx. fået mod på at lære at spille og bruge instrumenter og dermed dyrke musikkulturen mere fremover.