Annemarie Elvstrøm-Vieth

Usynlige hegn om børn med autisme

Ny artikel af Bjørg Kjær og Ida Danneskiold-Samsøe i Dansk Pædagogisk Tidskrifts temanummer “Andre betingelser. Hverdagsliv med varierende funktionsevne, handicap og diagnoser.” Bjørg Kjær og Ida Danneskiold-Samsøe fremlægger i deres artikel måder at inkludere børn, der er diagnosticeret med autisme, i de 5 forskellige dagtilbud, hvor de har været på feltarbejde. Ofte bliver resultatet af det pædagogiske inklusionsarbejde, at det modsatte sker, at barnet med autisme får for meget rum til at trække sig ind bag “de usynlige hegn,” i stedet for at blive hjulpet til måder at deltage på, hvormed de stadig er en del af fællesskabet. Læs hele artiklen her:  “Mangfoldighed og (u)lighed i almene dagtilbud – Kategorisering og pædagogik i relation til børn med autisme”

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Ny undersøgelse: Kolleger+kerneopgave+god ledelse=arbejdsglæde

Gentofte Børnevenner har i en ny spørgeskemaundersøgelse spurgt alle de ansatte i foreningens medlemsinstitutioner, hvad der giver arbejdsglæde i hverdagen. Her er top 3 blandt institutionerne i Gentofte Kommune: 1. Kollegerne 2. Kerneopgaven/Institutionens pædagogik og værdier og 3. Ledelsen. Dette bekræftes yderligere, når de ansatte bliver spurgt, hvorfor de vælger at blive i deres nuværende stilling. Her er det igen kollegerne, der vælges af flest, nemlig 68 %. Dernæst kommer, at institutionen har et godt psykisk arbejdsmiljø (46%) og så et godt samarbejde med ledelsen (38%). Læs hele rapporten HER

Samme billede tegnes af en stor undersøgelse fra Københavns Kommune i 2022, hvor de to vigtigste årsager til at blive i nuværende stilling er kollegerne og indholdet i arbejdet.

Det fysiske arbejdsmiljø er ikke en faktor for fastholdelse af pædagoger

I lyset af Gentofte Kommunes fem scenarier for institutionslukninger, er det påfaldende, at kun 11 % af personalet fremhæver det fysiske arbejdsmiljø, som en årsag til at blive i nuværende stilling. Flere af de lukningstruede institutioner, herunder Børnehuset Ved Fortet i Vangede, er netop havnet på lukkelisten pga. deres, i øvrigt ret marginale, udslag i kommunens egen vurdering af de fysiske rammer for pædagogiske læringsmiljøer og fysiske arbejdsmiljøer. I en tid hvor der allerede nu er en stor mangel på pædagogisk personale og der forudsiges en endnu større mangel fremover, kunne det være oplagt at lade noget af det pædagogerne selv udpeger som det væsentligste for jobfastholdelse og -glæde vægte mere end netop de fysiske rammer.

Pædagoger er fagligt nysgerrige og motiverede

Undersøgelsen viser, at det er fagligheden, der motiverer det pædagogiske personale. Altså arbejdet med børnene – kerneopgaven – og pædagogikken bag samt de værdier, som den enkelte institution arbejder efter. Det er i sig selv et stort argument for at bevare både de mindre institutioner og de mere særlige, hvor der plads og råderum til at udvikle og eksperimentere pædagogisk. Ligeledes udtrykker mange pædagoger ønske om at have bedre adgang til kurser og videreuddannelse. Alt i alt må man bare sige, at vores undersøgelse dokumenterer, at pædagogisk personale er en meget fagligt motiveret faggruppe. Dette ses yderigere underbygget af de faktorer, som pædagoger udpeger som vigtige, når de søger nyt job.

Hvad skal der til for at rekruttere pædagoger?

Langt de fleste ansatte svarer, at de har set et jobopslag og derfor søgt stillingen. Næstflest har fået institutionen anbefalet. Og den tredje vigtigste grund til at søge, er hvis man har været vikar eller i praktik på stedet. Glædeligt er det, at 40 % af medarbejderne i Gentofte kommune svarer, at de har søgt stillingen, netop fordi den var i en selvejende institution. Men hvad er så årsagerne til, at man vælger at takke ja til stillingen? For langt de fleste er det institutionens pædagogik og værdier, samt at de fik et godt indtryk af institutionen som helhed ved samtalen. Ligeledes betyder det meget, at man får et godt indtryk af ledelsen.

Stor tilfredshed med ledelsen

Når undersøgelsen viser, at man både kan rekruttere og fastholde personale med god ledelse, så er det ekstra glædeligt, at der er så stor tilfredshed med ledelsen blandt medarbejderne i undersøgelsen. Hele 88 % er meget tilfredse eller tilfredse med deres ledelse og 86 % føler sig set og anerkendt af deres ledelse. Til sammenligning ses det i undersøgelsen fra Københavns kommune, hvor man også har spurgt fratrådte medarbejdere, om de to vigtigste årsager til deres fratrædelse, at her er Det psykiske arbejdsmiljø og Ledelsen, de to vigtigste årsager til at søge væk. Så gode ledere er værd at værne om.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i foråret 2023, 50 % af alle ansatte i Gentofte Børnevenners medlemsinstitutioner har svaret. Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse har udformet spørgsmålene i samarbejde med Copenhagen Coaching Center. Læs rapporten HER

Den refererede undersøgelse, Personalepolitisk Redegørelse 2022 Københavns Kommune, kan findes HER

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth
,

Lukninger af selvejende institutioner: “Derfor er det et chok for os”

Direktør for Gentofte Børnevenner, Sabina Holm Larsen, er interviewet i Villabyerne om de lukningstruede institutioner. De fem scenarier for lukning af institutioner, der blev offentliggjort 15. august, kom som et chok for Gentofte Børnevenner, der ikke havde forventet at 7 ud 9 lukningstruede institutioner ville være selvejende. “Det gør os uendeligt kede af det på vores institutioners vegne, vores børns vegne, vores forældres vegne og vores medarbejderes vegne. Scenarierne udsulter i den grad de selvejende institutioner, som er dominerende i kommunen, og som skaber en mangfoldighed og diversitet. Kommunen har altid rost os for vores indsats på området. Vi har igennem de sidste mange år haft et tæt samarbejde med kommunen for at understøtte deres indsatser, bygge ovenpå og gøre medarbejdernes værkstøjskasse større. Netop derfor er det her et chok for os, ” udtaler hun i artiklen.

Kommunens egne folk har vurderet institutionerne

Sabina Holm Larsen udtaler desuden i artiklen, at det, når man læser rapporten, bliver tydeligt, at det er marginale forskelle, der afgør institutionernes skæbne. Gentofte Børnevenner opponerede mod kommunens måde at indhente data på til rapporten, da kriterierne for dette var i høring. Et vigtigt punkt var, at Gentofte Børnevenner mente, at det burde være neutrale, udefrakommende, der skulle vurdere institutionerne. Sådan blev det ikke, det blev kommunens egne folk, der tog rundt og vurderede institutionerne.

Læs dette og meget mere i ugens trykte udgave af Villabyerne her: Villabyerne – Uge 35 (e-pages.pub)

Eller på deres onlineudgave her (kræver abonnement): Direktør for Gentoftes Børnevenner: “Derfor er det et chok for os” – Institutionslukninger – Sjællandske Nyheder (sn.dk)

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Ros til Helleruphøj i Villabyerne

I den seneste udgave af Villabyerne er der trykt et læserbrev med stor ros til Helleruphøj, det er skrevet af en familie med 3 børn, der alle har gået i Helleruphøj. Læs det HER

Hvad er Helleruphøj for et sted?

Helleruphøj er en integreret institution, der ligger på Bregnegårdsvej 28 A+B i Helleruphøj. Den er selvejende og medlem af Gentofte Børnevenner, der varetager deres regnskab, løn, juridisk rådgivning m.m. Den er ledet af et meget engageret og velfungerende team bestående af Helle Sørensen som leder og Louise Højbjerg Munk som souschef. Der er 18 uddannede pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 3 medhjælpere, 1 kok ansat og det faglige niveau er meget højt, da kurser og videreuddannelse prioriteres. Helleruphøj har bl.a. speciale i at modtage de præmature børn. Læs mere HER 

Helleruphøjs historie

Helleruphøj har eksisteret i sin nuværende form siden 2015, hvor Phistergården, Maglehøj og Bregnehøj blev lagt sammen. Phistergården begyndte som en legestue ved Maglegårdsskolen i 1983 – en forløber for fritidsordningerne, som Gentofte børnevenner stod for, indtil de alle blev kommunale i 1999. Phistergården blev dog allerede i 1992 omdannet til en børnehave. Maglehøj og Bregnehøj var oprindeligt en del af Frie Børnehaver og Fritidshjem, der desværre gik konkurs i maj 2015.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Jubilæumsfest hos Vuggestuen Mariehønen

15. juni 2023 inviterede Vuggestuen Mariehønen til 75 års jubilæum i deres dejlige have på Lundeskovsvej 9. Børn, forældre og venner af huset var inviteret til Babyjazzkoncert med Sille og Palle, hvorefter der var hotdogs, hygge og leg. Inden koncerten holdt leder Birgitte Torp Boussnina en kort velkomsttale og Gentofte Børnevenners organisationskonsulent, Annemarie Elvstrøm-Vieth, fortalte ganske kort om vuggestuens historie.

75 år hos børnevennerne, men der er mere…

Tilbage i 1948 overtog Gentofte Børnevenner driften af Vuggestuen Mariehønen, der dengang hed Vuggestuen Lundehus (frem til 2010). På samme adresse var der faktisk en privat vuggestue fra 1935 og frem. Med Gentofte Børnevenner kom der hjælp til at tilpasse stedets faciliteter, så det levede op til kravene fra Socialministeriet. Dette for at kunne opnå den vigtige statsstøtte til driften. Lederen af vuggestuen, både før og efter Gentofte Børnevenner kom til, var jordemoder Elisa Mollerup-Thomsen. Hun er en af de mange lidt oversete ildsjæle, der viede deres liv til at oprette pasningstilbud til børn – dengang før det var en offentlig opgave at sørge for dette. Elisa Mollerup-Thomsen var også ejer af huset og boede selv på 1. salen. Hun lejede det til Gentofte Børnevenner, indtil børnevennerne købte huset i 1958.

Flere ildsjæle tilknyttet Mariehønen

De sidste 6 år har Mariehønen haft Lisbeth Jensen som sin bestyrelsesformand. Lisbeth har et lang virke bag sig, hun var bl.a. leder af Tranegårdsskolens legestue (forløber for GFO’en), fra den blev oprettet i 1978 af Gentofte Børnevenner og så 11 år frem. Herefter havde hun en periode, hvor hun arbejdede især med socialt udsatte familier. Derfor valgte hun at arbejde et par år i Eksperimental Institutionen på Amager, der dengang var drevet af Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Institutionen har udviklet en helt særlig pædagogisk metode til at kunne møde, støtte og rumme de børn, der har allersværeste vilkår i hjemmet. Erfaringerne herfra tog Lisbeth med sig til en Gentofte Børnevenner institution, Regnbuen, hvor hun her fortsatte arbejdet med børn fra socialt udsatte familier. Hun udviklede en metode, der ikke bare inkluderede barnet, men hele familien, kaldet Mild specialisering. Siden var hun leder af en tredje Børnevenner-institution, Bøgegårdens børnehave, i dag en del af Elmegården. Og hvis det ikke var nok, så lagde hun også mange frivillige timers arbejde, som medlem af Gentofte Børnevenners Hovedbestyrelse i en årrække.

I dag i Mariehønen

I dag er vuggestuen Mariehønen så heldig at have en dygtig og engageret leder i Birgitte Torp Boussnina. Udover hende er der 7 ansatte og plads til 20 glade børn i rammerne af den hyggelige villa i Hellerup.

Stort tillykke med dagen og gid I længe leve må!

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Vores første sommerfest i mange år

Gentofte Børnevenner genoptog en af foreningens gamle traditioner og inviterede til sommerfest i haven 1. juni 2023 om eftermiddagen. Vi havde pyntet haven fint op med telte, vimpler og halmballer samt købt rigeligt med jordbær, boller og hyldeblomstsaft. Kl. 16 begyndte vores ca. 80 gæster at komme, gæsterne var familier tilknyttet vores medlemsinstitutioner og vores medlemmer med børn og børnebørn. Vi havde lavet en særlig findeleg til festen, hvor man skulle rundt og finde forskellige træ- og plantesorter, der i dagens anledning havde fået malet øjne på sig. Hvert sted havde et skilt, der fortalte om træets eller plantens helt særlige historie og egenskaber. Når det hele var fundet, fik man en lille vindmølle i præmie. Grøn Guide, Karen Stevnbak Andersen, stod klar med blomster og græsser og lærte børn og voksne at binde de fineste blomsterkranse. Man kunne også lave sig en fin lille båd af korkpropper og bagefter prøve at sejle med den, her fik man hjælp af Fuglebakkens leder, samt medlem af Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse, Christina Bjørn Thomsen og hendes datter Line Emilie. Hanne Hjetting Andersen, fra Gentofte Kommunes Affald og Genbrug, havde en bod, hvor man kunne lære at sortere affald ved at kaste det i den rigtige beholder. Her kunne man vinde en lille pixibog. Den hyggeligste lydkulisse blev skabt af musiker Sacha Kjøller, der sad og spillede og sang forårs-, sommer-, og børnesange. Vi nød dagen meget og glæder os til at invitere til sommerfest igen næste år.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Vi fejrede børns rettigheder

I det dejligste vejr fejrede vi Børnenes Grundlovsdag d. 31. maj 2023, her i Gentofte Børnevenners have. Der kom 89 glade børnehavebørn + deres pædagoger og pædagogmedhjælpere. Dagen blev festligt indledt med en kort tale af børnevennernes direktør, Sabina Holm Larsen, og derefter var der en helt fantastisk miniforestilling med cykelmyggen, den franske cykelartist Serge Huercio, der kom og viste os sine bedste, vildeste, mest nervepirrende og flotteste cykeltricks.

123

Da børn og voksne havde fået klappet færdigt, gik dagens aktiviteter i gang. Her gik børnene rundt i små grupper med deres voksne og prøvede det hele. Her kommer et udpluk: Ribisgårdens leder og souschef, Ulla Qvist Engholm og Ulla Merete Jørgensen, holdt den fineste samtalecafé i vores ene telt. Siddende i rundkreds på halmballer havde de filosofiske samtaler med børnene om de forskellige verdensmål. På bålpladsen blev der talt om madspild og spist bålsuppe med hjemmelavede croutoner sammen med Solstrålens leder, Frederikke Thoms Backe og Lis Graabirk, økonoma samme sted. I vores tipi blev der fortalt medrivende eventyr af skuespiller Kirsten Breum. Ved siden af kunne børnene lære om affaldssortering og træne, hvor gode de var til at ramme de rigtige affaldsbeholdere sammen med Hanne Hjetting Andersen, der er formidlings- og undervisningsansvarlig hos Gentofte Kommunes afdeling for Affald og Genbrug. Karen Stevnbak Andersen, Grøn Guide, havde et hjørne med kriblekrable-dyr, her var det især stålormene, der vakte begejstring. Fra Åkanden kom Souschef Tane Nikqi og pædagog Esben Lykkeskov Jensen, de organiserede en bod med gør-det-selv tatoveringer, der dog kunne vaskes af med vand og sæbe, her hjalp Kathrine Zaballos, stifter af Vennernes Klub og medlem af Gentofte Børnevenners Hovedbestyrelse, også med.

Stemningen på dagen var fantastisk, børnene (og deres voksne) var utrolig søde og begejstrede. En kæmpe tak til alle jer der kom og også de ovennævnte samarbejdspartnere. Vi håber, I vil have lyst at være med næste år også.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

At arbejde med udsatte børns følelser

I LDDs blad “Det gode børneliv”, kan man læse en spændende artikel om at arbejde med udsatte børns følelser. Artiklen er skrevet af Helene Dahl Thruelsen, der er leder af Eksperimental Institutionen på Amager. Institutionen har en særlig profil, hvor den ene halvdel af de 62 børn (ml.  7 måneder og 6 år) er fra lokalområdet og den anden halvdel af børnene er visiteret til institutionen, fordi de lever i socialt udsatte familier. Her er kun ansat uddannede pædagoger. I artiklen beskriver Helene den helt særlige pædagogiske metode, som de benytter til børn, der har en vanskelig dag, er i affekt eller lignende.

Den triangulerende samtale

Metoden går kort fortalt ud på, at to voksne indleder en samtale med hinanden, mens barnet er tilstede, hvor de taler om, hvorfor barnet mon har det svært i dag. Ideen er, at barnet skal føle sig set og imødekommet, og at barnet selv kan rette misforståelser, som de voksne måtte have. Det kan på overfladen ligne, at de voksne taler hen over hovedet på barnet. Men pointen er det modsatte. Ved at overhøre og måske ende med at deltage i samtalen, oplever barnet voksne, der gerne vil rumme og forstå. Noget, der ikke er givet, når man lever i en udsat familie. Læs meget mere på side 34-37 i marts 2023 nummeret, der ligger tilgængeligt HER

Om Eksperimental Institutionen

Eksperimental Institutionen er Gentofte Børnevenners første medlem uden for Gentofte Kommune, de meldte sig ind i 2021. Institutionen åbnede i 1966, som en børnehave, hvor de fik ekstra ressourcer til at ”eksperimentere” med at blande lokale børn og børn med særlige behov. Den er i en periode forskningsinstitution under Københavns Universitet. I dag er institutionen et kompetencecenter for Københavns Kommune, hvortil alle kommunens institutioner kan henvende sig og få gratis konsulenthjælp vedr. udfordringer med udsathed og inklusion.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Relationskompetence til debat på Folkemødet

Gentofte Børnevenner og paraplyorganisationen FOBU inviterer til en debat på Folkemødet d. 15. juni kl. 16 i Velfærdsteltet. Vi ønsker med debatten at sætte fokus på relationskompetencen og dens betydning for børn og unges trivsel.  Relationskompetencen – det at skabe relationer – har svære vilkår på dagtilbudsområdet pga. af pædagogmanglen og udfordringen med at fastholde personale, så mange børn oplever mange skrift af de nære voksne gennem deres institutionsliv. Emnet udspringer af et ønske om at få nedbrudt den silotænkning, der eksisterer i mange kommuner og i stedet se på mennesket og dets livsbane og i den sammenhæng opsøge de kloge investeringer og de bedst mulige valg ift. fordeling af ressourcer.

FOBU og Gentofte Børnevenner repræsenterer tilsammen ca. 175 selvejende og private dagtilbud rundt omkring i Danmark.

Panelet består af:
  • Tina Brandt, pædagog, familierådgiver, forfatter og tidligere institutionsleder
  • Karin Rømer Riis, leder af daginstitutionen Marengsen
  • Andreas Raasch Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College
  • Dorrit Knudsen, byrådsmedlem i Aabenraa Kommune og tidligere pædagog og leder
  • Bettina Ugelvig Møller, viceborgmester i Furesø Kommune

Moderator vil være vicedirektør Mette Feifer, Sundhed, velfærd & oplevelse i Dansk Erhverv.

/af
Annemarie Elvstrøm-Vieth

Debat på folkemødet om frivillighed som velfærdsaktør

Gentofte Børnevenner, Børneringen og Fobu er gået sammen om en debat på årets folkemøde. Vi repræsenterer samlet set ca. 300 selvejende og private dagtilbud rundt omkring i Danmark.

I velfærdsteltet d. 16. juni kl. 17-17.45 vil vi debattere, hvordan vi styrker frivillighedsaspektet ved selvejende dagtilbud, og hvordan vi gør det til en del af løsningen på det pressede samfund. I panelet kan man møde:

  • Stinne Bille, projektleder for “De vilde problemer” Aarhus kommune
  • Kirsten Birk Lassen, stifter af Følgeskabet
  • Mikkel Warming, bestyrelsesformand i Akovfonden
  • Julie Bachmann Stockmarr, chefkonsulent i Center for frivilligt socialt arbejde
  • Marie Baad Holdt, partner og chefkonsulent i Ingerfair

Moderator er Vibeke Hartkorn, journalist, forfatter og tidligere studievært på TV Avisen.

Med vores debat ønsker vi at sætte spot på det frivillige aspekt ved selvejende dagtilbud i et større samfundsperspektiv. Samfundsdebatten kredser om, at samfundet er presset, børn og unge er pressede og mistrives, dagtilbudsområdet er presset pga. krav og pædagogmangel, så hvilken rolle spiller frivillighed i løsningen af disse udfordringer? Selvejende dagtilbud er formålsdrevet – dvs. de er drevet af et frivillighedsaspekt, der tager afsæt i en lyst til at få indflydelse og skabe en positiv forandring. Dette har en kæmpe værdi i samfundet på flere økonomiske parametre både menneskeligt og i kroner og ører, så hvordan styrker vi det? Hvordan gør vi det til en del af løsningen på det pressede samfund?

Det ligger godt i tråd med regeringsgrundlaget, der ønsker en større inddragelse af civilsamfundet samt Velfærdsrådets lancering af 12 anbefalinger her i slutningen af april, hvor særligt Velfærdsrådets anbefaling nr. 2 taler direkte ind i den velfærdsydelse, vi hver dag er med til at levere til glæde og gavn for det danske velfærdssamfund.

/af